Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
Der var en mand i Stejlund i ølgod, der hed Jens Kristian Svend og han var noget slem til at drikke. Præsten vilde have ham til at klippe sig, og så gik han og pralede af, at han kunde knibe præsten i ørerne og få ham til at sige slipørc. Han drev også flere spilopper med pastor Læssøe. Sådan var han en gang^ved at stille sig from an ved at få præsten i...
Pedor Burkal boede i en lille kabork på Almstdk mark. Han og hans kone og en anden mandsperson gik omkring om natten og klippede får. Peter var nu af en tyvefamilie der oppe i Burkal. Folk kom så efter dem ug nåede dem der ude på Slav mark, lige idet Peter vilde rende over id dige, men så kom lian til at jage uldsaksen ind i livet, og det voldte hans...
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: Det skal a nok lægge ham af. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
Go daw, gladelig nyt år! vil I klippe mit hår: hå I brændven i jert hus, så ji me ind tår! Niels .Johannessen, Væggerløse. Til 11. Hellig-tre-konger.
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
Når én syer på kulørte hoser med hvidt garn, bliver en lokket (eller aldrig gift). Mors.
Seks fingre på én hånd og rigdom følges altid ad, sagde de gamle. Jeg har kjendt en mand, som havde to tommelfingre på den ene hånd, den ene var mindre end den andeu og kunde ikke bruges til noget, men havde negl og al ting. Manden var rig, og det fik fingrene skyld for at have virket. Chr. W.
Når gårerne i fingerenderne løber rundt, kaldes det et lykkehjul, og det betyder lykke. H. Bering.
Man skal klippe sine negle om fredagen (og ikke om søndagen), for ellers volder det uheld iblandt kreaturerne. Vendsyssel. E. F. Madsen.
Skjærer man negle om søndagen, vil man få sorg, inden ugen er omme. P. K. M.
Lavst Peter i Hoven og hans hele familie klippede deres negle om fredagen og samlede stykkerne i deres skjod, og så lagde de dem ud i haven et vist sted. De skulde nemlig i kålgårdsmuld, for at intet ondt skulde vederfares dem. P&bøl.
Når man har lånt en synål, må man ikke bringe den bar tilbage, men lade en ende tråd sidde i den. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
Til 17. Folketro om andre dyr. Før 1357. Der boede en mand i Sinding, som hed Erik Dam, han var sådan plaget af rotter og mus, at han aldrig vidste hans levende råd. Imidlertid kom der en mand til egnen, som kaldte sig rottekongen, og han vilde påtage sig at fordrive rotter og mus. Han kom også til Krik Dam, og de blev snart enige om betalingen for...
Vilt da klippe lam to gange om året, da klippe dennem forst om st. Hans dags tide og siden mod Mikkels messe i næden. Klipper du i nyet, da bliver ulden styg. Tiden at klippe sine får: Klippe dennem til lod om pintsedags tide og klip ulden i den uge efter st, Michaels uge. Borge Pedersen.
Når der er orm i håret, og det lober af. sa skal en, Når månen or i opgang, sta og se ud ad vinduet, og i det samme en ser op efter manen klippe alle uderenderne af båret, så skal det give sig til at gro ret kraftig.
Når skyen ligner et klippet får, regn vi får, i hvordan det går. N. K. Pedersen.
Der var en lærer i Gudum, som hed Bærteisen, han var så slem til at slå. Der var især én dreng, han var så forfærdelig til at rykke i håret. Så klippede han det snært af, så læreren ikke kunde få fat i det. Men nu blev det galt med ørerne. Så smurte drengen dem ind i svinefedt, og nu kunde læreren ikke holde ved dem. Lærer Søe, Gudum.
