Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
7?8. En gang da præsten Valther, som var pastor Bonnnies formand i Vallekilde - således er fortalt - havde været borte og var kjørende hjem ad, så ligesom han var ved den smalle stivej, der drejer af til kirken, kunde hestene ikke trække vognen længere, de pustede og stønnede, men de kunde ikke. Så siger præsten til kusken, Jørgen Karlsen, at han skal stå...
Hans Larsen i Stensby har ved Dallund truffet et Gjenfærd, der skubbede til ham. Det var en høj Skikkelse med mørk Kjole på og hvid Vest, med Halsbind og Hat på, lang, krum Næse, intet Skjæg og bærende en tyk, forgyldt Bog. Det kunde tænkes at være General Fineckes Gjenfærd, da man siger, at han sees endnu af og til på Strøget fra Skamby efter Dallund,...
En gang kjørte præsten hr. Wolle hjem fra Ydby ved nattetid, og da han kom ned i Ydby bakker, kunde hestene ikke trække vognen af stedet. Han gav da kusken befaling til at stå af og kaste det frahånds baghjul i vognen. Det betænkte denne sig noget på, men lystrede dog ordre. Da så han, hvilken en fæl skikkelse der sprang af vognen. Kusken satte sig op,...
Pastor Klein i Bedsted havde en Karl, hvis Broder var Uldhandler og rejste rundt omkring og kjøbte Uld op. Det havde han fået Lov af Præsten til at opbevare på Loftet i Kirken. En Nat overnattede han med Broderen i Præstegården, og da siger han til ham: »Jeg skal op i Kirken og pakke noget Uld sammen, der skal sendes afsted.« Da han så var gået, fik...
I Spøtrup lå folkene på den nørre gang. Det var så ganske få, de den gang havde, fire røgtere og sådan. Men der kunde de ikke være for spøgelser. Min oldefader Povl var som noget forvoven, og ham fik de til at ligge der, men han vilde have en fåredreng rned sig. Da de er komne i sengen, siger han til drengen: "Her ligger vi nok rolig i nat." Men i det...
Gården Østertoft var i sin tid bortfæstet til en mand, der hed Anders Toft. Han kom snart til stor rigdom, og derom fortælles følgende: En tjenestepige, Mette Barbesgård, skulde en nat sidde oppe ved en ko, der skulde kjælve. Da det var overstået, gik hun ud i laden for at hente en visk hø til koen, og der fik hun øje på en skikkelse, som stod henne i en...
På en stor Herregård omkring ved Assens var der en Pige, og hun havde Rideknægten til Kjæreste. En Aften var han gået i Byen, og så vilde hun gå i Møde med ham. Der kom også én, og hun troede, det var Hans. Da siger hun: »Å, du skal ikke kyse mig, Hans, for jeg véd godt, det er dig.« Så siger han, denher Fyr: »Ved du, hvem jeg er,« og i det samme slår...
Min Bedstefader havde en Søster, der blev tagen af deher Bjærgfolk. Hun var henne en tre Dage, og Forældrene var da inde på, at det var en af dem, der tog hende. Efter hvad hun selv senere fortalte, leverede de hende selv tilbage på det Sted, hvor de havde taget hende, og hun sagde også, at hun havde været inde i Jorden. Hun vilde hverken spise eller...
Det var en aften sådan i mørkningen, karlen i Hvirring præstegård gik ud fra hans meldmad, da så han, der var lys i kirken. Så gik han tæt hen til kirkedoren, men den var aflåset, hvorpå han gik ind til præsten og sagde, at sådan og sådan var det, kirken var oplyst, og doren lukket. Så siger præsten, om han ikke vilde kjøre over og hente Nim præst. Da...
Himmelbrevet, som Gud selv har skrevet med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke. På en Mil nær Assens hændte det sig, at en Mand ved Navn Just mødte en ung Karl med brune Klæder, men ingen Knapper i sin Kjole. Han gav Just et Brev, for at han skulde give Præsten det. Just sagde, at det -f + + + måtte have været et Spøgelse. Derfor kom den unge Mand til...
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
Der var en herremand på Engelsholm, de kaldte ham Nordmanden, og han havde for skik sum andre at slå hovfolkene. Så var der en gårdmand i Lille-Lime, der hed Jens Rasmussen, han skulde gjore hove på gården, og så skulde han en dag have prygl. Herremanden kaldte ham op til sig, men Jens blev ham for stærk, og herren fik et slemt gilde. Han hujede og...
Der var noget spøgeri oppe i Lem præstegård, mens min fader tjente der som andenkarl. Karlene lå oppe i fæhuset, og så kunde de høre kreaturerne flyve op i bindsierne, og bindehunden holdt sådant et styr. Blodet af den sad op ad væggen om morgenen. Så var det en nat især, høvderne brølte sådan, og da gav karlene dem foder, den gang de kom op, for at de...
Der var en gammel Kirkeringer i Farstrup ved Navn Smidt, han havde haft Bestillingen som Graver og Ringer og passet Kirken i over 20 År. Så boede der en Gårdmand tæt op til Kirken, de kaldte ham gamle Niels Sal. Det var hans anden Kone, han havde, og de havde ingen Børn sammen og skal have levet et lykkeligt Ægteskab en Række af År. Da den gamle Niels...
Ved en Gård i Herslev, hvor Niels Udesen boede, var der megen Tale om Spøgeri. Den samme Niels Udesen gik omkring nogle få Dage, før han døde, og sagde Farvel til Folk, og han sagde også, Danske Sagn. V. 20 at de den og den Dag skulde høre Kirkeklokken ringe, og det var over ham. Om det Spøgeri fortaltes, at Folkene somme Tider havde hørt et Barn skrige...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...