Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var i den tid de brændte brændevin, da var en gårdmand i Store-Amstok bleven mældt til øvrigheden, og så kom kontrollørerne en dag og skulde se efter. Brændevinstøjet var netop i gang, og konen der stod for det, var lige inde i rummet, hvor de havde gryder og kjedler stilt op. Men hun havde også en lødgryde stående eg idet de nu lukker døren op, så...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Flode, som svømmer oven på kaffen, kaldes spugende kys. Rimeligvis står dette i forbindelse med en folketro. Sikket stue kys dær æ te dæj, hwå mon do ska fo de fræ? Pestbud Pedersen, Fredericia. /. Den daglige kost.
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv, sagde siden manden, havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen, C. Sørensen.
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Det vedkommer enhver efter pligt og standsgebyrd flittig at opvarte sine hunde og katte og bese dem nøje, når de slikker deres bageste kompas, saml rakker riet ene bagben i vejret; ban da straks lader sine piger og drenge, enhver efter stand rengjnie" kjedler, gryder, potter, kander og andet, som kan være tjenlig, sá ingen skal have noget derpå at...
Milton nf et svin spises ikke, men bruges til at bolde styr på polserne. Dem far man ikke held med, når man ikke kommer den ned i kjedlen, mens de koges, de går så i stykker.
Pastor Vesterbo i Flade var så slem til at lyve. En dag provsten holdt visitats i Sejerslev kirke, og der var tjeneste og altergang, vilde Vesterbo også være til stede. Da han kommer ind ad kirkedøren, slår han en lærer på skulderen, som også vilde ind, og siger: Hvad tror De, jeg har fået udrettet, siden vi sidst taltes ved? Ja, det vidste han jo...
Nede i Agerskov i Sønderjylland var en bleven dømt til at skulle hænges. Der var jo mange folk forsamlede og skulde se på dether. Om aftenen sad der en hel del i kroen og fik lidt at drikke, og så var der en, som var mere myndig eller karlig end de andre, han sætter med nogle om, at han nok turde gå op til den døde. Det var om vinteren og knogvejr og...
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Der var en omløber, de kaldte Henrik med næsen eller Henrik med liren. Han gik med en lire, som han havde selv lavet. Det var ikke en lirekasse, som vi nu har dem; men hans kasse var meget lang, og indeni den var tre strenge. Så var der et hjul, som snurrede på strengene, når det blev drejet ved et sno, der var anbragt udenpå kassen. Det hjul smurte ban...
Der føg en gang syv kjæltringer inde i Torup, for det var sådan et grusseligt fog, og de var der vist i fem dage. De lå om natten på halmbrønger, der var bredt på gulvet i stuen, men om morgenen var de tidlig oppe for at binde balmen sammen og feje. Der var en af konerne, der var noget doven, og hun fik også bank hver morgen. De var ellers meget...
De lavede mad til dem ude i marken på Bavnhøjen i Rold, når de kom tilbage fra deres riden sommer i by. Men en gang var bjærgfolkene. der boede i højen, blevne fornærmede på dem. Det var, ligesom højen skulde vælte med dem, og kjedlerne blev væltede for kokkekonerne, og de løb ned ad højen, mens deres mad og kjedler kom hvirvlende ned bag efter dem....
Kaffen drak de den gang i smug. Ellers fik vi varmt øl at drikke, også ved gilder. Dem, der havde sovekammer, de havde et hul i muren med en lem for, og der satte de kjedlen i, når de havde faet kaffen kogt. Så kunde de tage den, når de kom ind i sovekammeret og der sidde og drikke den i al hemmelighed. Dem, der ikke havde det sådan, skulde ud i...
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
Der var en Mand i Vibæk i Alslev, han hed Kristen Nielsen, og han fik så frygtelig ondt i hans Tænd. Så havde han fået en Karl at tjene, der havde før været hos Thomsen på Hvisselbjærg, og han siger: »Det kan Thomsen kurere.« Men nu var Thomsen og Kristen Nielsen så Uvenner, at de kunde ikke komme sammen. »Det kan ikke hjælpe, a kommer derop,« siger han,...
Medens jeg var Teglværksbestyrer på Dorotheasminde ved Veien hændte følgende sig. En Aften ved Solnedgang gik vi som vi plejede fra Dampmaskinen over i Stuehuset. Dagens Gjerning var forbi det var Fyraften. En halv Times Tid efter, at vi vare komne ind, så gav Maskinen Tilgangssignal og lige et Øjeblik efter gav den Signal til Arbejde og dermed var...
Mens Kosakkerne var her inde 1814, var det så hård en Vinter, at alt Vandet var frussen helt til Bunds, og der var i det hele så vanskeligt med at få det, for de måtte bære Isen ind i store Kjedler og så tø den op. Det fortalte min Oldemoder meget om, hun var levende den Gang. Der var så megen Sne, og den var frussen så fast, at man kunde færdes alle...
En Gang var der en Pige i Bromme, som gik hen til en Nabogård for at låne en Kobberkjedel til Brygning. Hun tog Kjedelen over Hovedet, men som hun bedst går, kommer der en Drage flyvende over hende. Hun greb da sin ene Træsko og kastede op efter Dragen, men derover blev den så forbitret, at den slog ned over hende og klemte Kjedlen flad over Hovedet af...
Min Moder var fra Vester-Vinkel, og hun skulde gå hen og hente Fårene, lav hun var en lille Pige. Der var en Høj på Marken, og de havde flere Gange hørt Lyd i den Høj. Der var nu sådan Skralleren, og så siger hun i Kådhed: »Smør jer Rok, en kan skrallere noget bedre.« Da blev det dobbelt så stærkt, og hun blev forskrækket og løb hjem og fik ingen Får...
