Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Bildfrost, som havde sådan etuheld med hans kreaturer. Han gik så hen til en klog mand og vilde have råd for det, han havde den gang lige mistet en ko. Manden sagde, at de var forheksede, og han skulde tage et stykke kjød og hænge op i skorstenen og fyre dygtig under det, så skulde deu nok komme, som havde gjort det. Han skulde da give...
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
Min fader tjente i én af de store gårde, der er på Yænø, det var enten Sønder- eller Osterslcov. Konen dér gav ham et stykke brod og en tør røget sild, når han var ude at passe fårene. Så gik han gjærne ind hos en gammel kone, der boede ude på marken, og spiste hans meldmad. Huu plejede da bag efter at dyppe et stykke brød i fiødebøtten og give ham. Det...
Sildeben (ryggen af silden) må man knække, ellers kan troldene sætte falsk kjød på dem igjen, men den slags sild er der ingen næring i. Erslev. H. Th. Nybo.
Djævelen tager heksene fra alle lande til alters hver st. Hans aften i Troms kirke i Norge. Hau giver dem da menueskekjød og menneskeblod at spise. k. Kr Jensen.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der var to kvindfolk, den ene var gift, og de sad begge til leje i Nørbeg. Kvinderne var søstre, og manden gik og tiggede. Så kom han hjem med poserne fulde lige til juleaften, af hvad folk vilde give ham, brød og kjød og sager, og så tommer deher to kvindfolk poserne af og jager ham ud. Det var nuselve juleaften, og så går han hen og hænger sig. Den...
Der var en gang to mænd, som kastede en grav på Brande kirkegård. Så kom de til en benrad, for der var nok ikke andet end ben, hverken hud eller kjød, og det blev de meget forundrede over, og præsten kom der lien og så det også. Så spurgte han de mange folk, der var til stede, om der var ingen, der vidste, hvem der là begravet. Da var der en gammel kone...
En holstensk kræmmer gik omkring med kram og loserede en nat i en gård, der hedder Sæbygårds mølle. Der blev han henne, og det gik jo sådan til, at de slog ham ihjel. Da de vilde slæbe ham ud og putte ham ned i mølledammen, var han endnu ikke rigtig død, og så sagde han: »De fugle, der flyver her oven over, de skal være mine vidner.« Så stod det hen en...
Der var stort selskab hos major Krabbe på Torstedlund, og iblandt anden mad var der da også kjod på bordet. Datteren på gården var der så uheldig at få en klump kjød i halsen, som de sad og spiste, og hun kvaltes af det. Så blev huu nu klædt hen som et andet lig, og kisten blev så sat op i kirken. Fire dage efter, da degnen i Arestrup en aften var ude,...
Det er almindeligt hos de gamle i sognene, at Gjemso i gamle dage haver været kaldet Broby, men af en hændelse skulde navnet forvendt blevet, ti der siges, at der en gang skulde en grif, som indbyggerne kalde en gam, kommet flyvendes og sat sig på et hojt bjærg hos byen, som kaldes Hellebjærget, og blev der siddendes hart ved to dage, og ingen midlertid...
I mange byer havde de en by tyr, der gik på omgang. Så var der en gårdmand i Gjesing, der havde bytyren et år, og en nat, som han ligger i sin seng, kommer der én og banker på vinduet, og så rejser han sig og sporger, hvem det er. Den fremmede svarer, at han er tjener for en fornem herre, der holder her uden for med et stort jagtselskab, og skulde hilse...
