Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gammelmadsfad er et fad. hvorpå ved påske- og juletid, især om julen, man fremsatte kjødmad (det var af porcollæn eller ler). Derpå var saltet og røget kjød, flæsk, pølse. Maden kaldtes gammolmad. Lodderup. K. .1. Lyngbys sand.
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
Muldhvalpe-kjød. kogt i vand, kommer kjodet til at vokse. Kongelys-vand, hovedet itoet, kommer håret ti! at vokse.
I Børn havde de en byhøwre, og han lukkede kreaturerne indenfor byleddet om natten, så de kunde gå der imellem digerne i fred for ulvene. Så en aften blev der glemt en folhoppe ude på marken. Den var hildet, og om morgenen, da folk kom ud og så efter den, stod den henne ved leddet med begge forbenene over nakken af ulven, der havde gnavet både hud og...
Det hændte sig en gang ved et gilde, at en mand spiste meget, både kjød og steg, og efterhånden som han fik benene pillet, lagde han dem over på sin sidemands tallerken; da måltidet derpå var til ende, siger han til ham: Der, kan man da se, har siddet en grådig karl, så mange ben han har pillet! A ja, svarede den anden, men man kan også se, at der...
En gårdmand, der også kunde smedde og havde sig en lille smedje, væddede en gang med sine kvindfolk, da et får skulde slagtes, om, hvor meget dyret vejede, når det var slagtet. Han stod i smedjen, da han fik bud om at komme ind og veje fåret. De fik det taget ned fra bjælken, hvor det hang i bagbenene, og lagt på en vægt, og så viste det sig, at manden...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Det var i Klitmoller, der kom sørøvere i land, og da karl og pige så dem, rendte de deres vej fra gården. Manden var til søs, og konen lå i barselseng, så hun havde nu en sølle stilling på det. Så kravlede hun op på ovnen med hendes bitte barn, og der kunde hun sidde og se, hvordan de tog kjød og flæsk og sengklæder og høvderne med og rejste af med ud...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
En Bornholmer, som var i tugthuset, havde en gang gjemt noget kjød, som var blevet tilovers fra middagsmaden; men da han siden kom og lukkede skabet op for at tage sit kjød ud og spise det, så var der ikke noget; en af de andre fanger havde naturligvis stjålet det fra ham. Forundret og harmfuld herover udbrod han: Nå, hær e måssen skarn hær åw! (Nå,...
I Kristian den syvendes tid fik soldaterne kun otte skilling om dagen i lønning, og de skulde ikke række vidt. Så var der i Kjøbenhavn et spise-kvarter, hvor de kunde få tynd suppe alene, men også suppe både med kager (boller) og kjød. De fattige karle forlangte da suppe alene, og dertil spiste de tort brød. Nogle andre var lidt skrappere, de forlangte...
Der var en mand fra Logstør og en anden fra Smak der øst for, de fulgtes ad med en julestjærne. Sa kommer de ind i Kjetrup til et sted, hvor der var julegilde, og der var en gammel mand til stede, der hed Jens Fåge, ham vilde de losere ved. Da han blev til sinds at gå hjem, skulde de jo følge med ham hjem, men så gik de alle tre vildt og kom vesten om...
En kone i Brandstrup fortæller, at da hun var 5, 6 år, kom der hver hellig-tre-kongers aften tre mandfolk fra Viborg ud til hendes hjem i Skovsgård, Tapdrup sogn, og sang både der og omkring i gårdene stjærnevisen. De 20. Nytårsny set første gang under tag, giver hovedpine hele året. jørg. H. 21. Det er ikke godt at se nytårsny under tag o: gjennern en...
Lige fra jul og til efter kongedag går det i Hammerum herred lystig til. Enhver bonde må hele tiden have kage, smør, kjød og ost tilligemed godt øl og brændevin stående på bordet, da der til enhver tid på dagen, ja, selv ud på natten kan ventes besøg. Alle unge går nemlig flokkevis omkring, imellem stunder 1012 i selskab. Ingen dør gåes da forbi, uden...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
I Gjøtrup spiste de til juletid opstuvet hvidkål og varmt kjød, samt varmt øl, men ingen kaffe, og så spilte de kort om pebernødder. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
Min moder lavede juleaften 11 almisser, for hun vidste bestemt, at der vilde komme 11 tiggere stafensmorgen, og somme af dem kom også, før hun kom op. Almissen var: Et stort stykke (o: en tyk meldmad) smæbrød, et stykke kjød, et stykke flæsk og så et lys. De skulde desforuden have en meldmad og en dram, som de fortærede pá stedet. Nogle havde en flaske...
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
