Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den. der sidst kom ind med kvæget St. Hans aften, blev til en natravn. Den, der næste morgen kom sidst ud med det, blev til en kjærnestav, som hegsene kjærnede med. Den, der kom sidst ud med kvæget pintsemorgen, blev pintsevædder. Bjærgby ved Hjørring. Jørg. Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00060
Min Moder hun fortalte om efter hendes Moder, som boede ovre i Hodde, te hun kunde ikke få Smør, hun kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så skulde hun gå over til den kloge Kone i Øse. Den Tid løb fattige Koner jo så meget om Mælk. »Ja, du skal ikke give din Mælk hen til enhver,« siger den kloge Kone, »og når du malker, så skal du tage et...
Da jeg tjente på Højbjærggård, havde de der en gammel tysk Røgter, og han var bekjendt for sin Klogskab. Så var det en Gang, de på ingen mulige Måder kunde få Smør, de kjærnede en hel Dag forgjæves. Fruen (det var Fru Faber) var fin på det, men ellers praktisk og rask på det. Så siger hun til denher gamle Rogter, om han ikke kunde gjøre noget for det....
Mens a var hjemme ved mine Forældre der på Kraghede, havde vi en Ko, der malkede godt nok om Aftenen og ellers var en god Ko, men hun var altid malket om Morgenen, når a ikke kom til bestemt Tid. Smør kunde vi heller ikke få af hende. Vi kunde samle et helt Bærekar fuldt af Fløde og give os til at kjærne, men det rusede, og vi fik hele tre Spandfulde...
Det var det År, a gik til Præst, da bliver det galt i Gården Stejlbjærg, sådan om Efteråret efter at Køerne var bunden ind. De kunde ikke få Smør, og så troede de jo, det skyldtes Foderet. Der var ikke så lidt Mælk, men der kunde aldrig blive Smør, ihvor længe de kjærnede, og til sidst stod det helt som ud af Kjærnen, når de havde kjærnet allerlængst,...
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
Per Hansen har fortalt mig, at der var en større Gårdejer nord for Horsens, der ikke kunde få Smør. De kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så søgte han ind til den kloge Mand i Horsens, der havde Cyprianus, og han gik ind i et bitte Kammer, han havde. Da han så kom ud igjen, sagde han til Manden, at nu kunde han tage hjem, de var vist nok ved at...
En anden Gårdmand i Ønslev kunde heller ikke få Smør, og det klagede de sig over til en klog Mand. Han gik så derhen for at se på Sagerne. Da han kom ind, stod der en Pige og kjærnede. Så snart han var ude af Døren, gav han et langt Spring fra den og sagde: »Sådan en Stumpe, sådan en Stumpe!« I det samme blev Kjærnen så trøg, at hun ikke kunde kjærne...
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men...
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
A tjente som Barn oppe ved An' Uttruppes i Store-Arden. Da så St. Hans Aften kom, så siger hun til mig om Eftermiddagen, te a skulde gå ud og plukke de Gråboner, der stod der uden for, og så sætte en Gråbone over hver Dør og over Hakkelsehusvinduet, og a skulde samtidig sige: A sætter Gråboner udden få wå Daer, får å Trálld à Hægser skal et wår bedraww....
På Herregården Nielstrup var det galt med Spøgeri i Mejeriet, Og det kjærnede om Natten. Hans Peter Madsen, Ellehusene. [Ollerup S., Sunds H.]?
da.etk.DSnr_05_0_01061
Der var et gammelt Mejeri i Plantagen her udenfor, og der kjærnede det om Natten og skurede Bøtter, og jeg har hørt det tit, når jeg kom gående forbi. Men så snart jeg stod stille, var der ikke en Lyd at høre. Det var slet ikke så rart at høre det Spektakel. En Nat, jeg kom hjem, trådte Hestene i Stenene inde i Stalden og raslede med Grimeskafterne, og...
Min Fader ejede i ti År en Gård i Tåstrup, Harlev Sogn, og der var Spøgeri. Om Aftenen, når vi var komne ind fra Arbejdet og havde fået vor Nætter, og der så var blevet noget stille, gav det sig til at dundre ude i Bryggerset. Det gav tre dumpe, døde Slag der ude, ligesom én kunde have stået og slået med en stor Nødde. Sådan kunde det blive ved af og til...
I den ene af Gårdene i Hostrup var der en ung ugift Mand, som hed Jes Festersen. Han stod en Dag og kjærnede, da der kom en og fortalte, at der lige var født Tvillingdøtre i en Gård i Stybbæk. Da udbryder han: »Dem vil æ have en af.« Kort efter kom han ind som Soldat og var så Soldat i 18 År. Hans Broder, der også boede i Ensted Sogn, var Soldat i samme...
En Mand, hvis Farfader tjente hos Præsten Rudolph Mariager i Næstelsø, fortæller, at Præstens Kone var meget drikfældig, og hun kjærnede Fløden og solgte Smørret for at få Penge til Brændevin. Præsten måtte nu kjærne Kjærnemælken, men kunde, uagtet han kaldte Avlskarlen til Hjælp, ikke få Smør. Til sidst søgte Præsten Båd for Konen, og hun kom sig for...
Min Fader har set deher Bjærgfolk og Ellefolk, og han troede fuldt og fast, at de var til. Han havde set dem dandse runden omkring en Høj, der kaldes Lokkesdalshøj, som ligger på Hedegårds Ejendom i Hjortdals Sogn. Min Moder har også fortalt noget om deher Ellefolk. En Gang kunde de ikke få Smør, de kjærnede og kjærnede og blev ved til langt ud på...
Der var tre Høje i min Mark, der kaldtes Brødeshøfe, men nu er der kun en lille én tilbage. Der har ligget en stor Sten oppe på Siden af den Høj, der endnu er bevaret, og gamle Folk har sagt, at når de slog på den Sten, var der Klang under den, og de har kunnet høre, når de stod oppe på Stenen, at Bjærgfolkene kjærnede nede under den. Lorents Nielsen,...
Min Fader var en Gang en tidlig Sommermorgen gået ud med Hestene på Runkenbjærg for at græsse dem der, inden de skulde på Arbejde. Der var nemlig meget Græs, og vi havde varme Somre den Gang, så han kunde godt ligge der ude med dem. Da gav det et Skrald i Bjærget, ligesom en kunde have slået en stor Kiste i Låse, og han blev ræd, og Hestene blev rædde....
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
