Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En karl var forelsket i to piger, og de var også i ham. Da de nu ikke kunde komme til rette om sagerne, fik de præsten til at afgjøre det. Han gav dem det råd, at de skulde putte deres hænder i en spand og tage dem op på én tid, og den sine, der blev forst tørre, den skulde det være, for hun havde den største kjærlighed, hendes hænder var jo de varmeste....
En Mand kan vinde en Kvindes Kjærlighed, og en Kvinde en Mands, når han (hun) hemmelig kan give vedkommende tre Dråber af sit Blod f. Ex. i Drikke. Men får den det at vide bag efter, forvandles Kjærligheden til Had. Postbud Pedersen, Fredericia. Fredericia.
da.etk.DSnr_06_0_00632
En Kjamipe ved Navn Rune havde en ung smuk Kone, som en anden Kjæmpe ved Navn Balder fattede Kjærlighed til, og han havde nok også uanstændig Omgang med hende. Herover blev Bune vred og udfordrede Balder til en Tvekamp på Tunø. Her fældede Bune Balder, og denne blev begravet i en Hoj på den vestlige Side af Tuno. som kaldes Balders Hoj. Omtales i Thurahs...
En Kjæmpe ved Navn Rune havde en smuk Kone, og hende fattede en anden Kjæmpe, som hed Balder, Kjærlighed til; han havde nok også uanstændig Omgang med hende. Herover blev Rune vred og udfordrede Balder til en Tvekamp på Tunø. Her fældede Rune Balder, og han blev begravet i en Høj på den vestlige Side af Tunø, som kaldes Balders Høj. Mikkel Sørensen....
En Karl og en Pige havde svoret hinanden Kjærlighed i Liv og Død. Så døer Karlen og bliver begravet. En Aften var Pigen ude at spasere, og da kommer han ridende på en sort Hest, men Sadlen var så blank. Så siger Karlen: »Død Mand rider rank, Månen skinner blank, frygt ikke, lille Maren!« De bliver så ved at følges ad til Kirkegården, der red han hen. Så...
De Underjordiske holder meget af Børn af kristne Mennesker, og derfor søger de at ombytte dem med et af deres egne Børn. Det kan kun ske, når det kristne Barn er udøbt. Derfor skal man, indtil Barnet bliver døbt, hænge en Ble over Døren til det Værelse, hvor Barnet er. En Kone, der lå i Barselseng, havde glemt at lade en Ble hænge over Døren, og da hun...
Når man vil tvinge en pige til kjærlighed, skal man dryppe tre dråber blod i et æble og lade pigen spis«. Nik. Chr.
For at vinde en piges kjærlighed, prikker man hul på sig og lader tre dråber blod lobe ud på et stykke brød eller et æble, som man skal få pigen til at spise. Eller man kysser pigen med en snogetunge i munden. Man har dog kun glæde deraf, til man bliver viet. P. L. J.
Vil en karl vinde en piges kjærlighed, skal han tage et æble og bære det i sin ene armhule, til han kommer til at svede. Når han så kan få pigen til at spise det, kan han være sikker på, at hun vil komme til at elske ham, ja, hun vil ikke have ro, uden når hun er hos ham. Således var der en karl oppe i Ty, som var kommen til at bolde så grusselig meget...
Man må være varsom med at spise æbler, kager eller sligt, som gives én, især hvis man ser spor af tænder i det. Giveren kunde have gjort noget ved det for at vinde éns kjærlighed. J. M.
For kjærlighed. Blandt andet skal man skrive på et æble: Ulycas, Fryltas nugæ nugæ. Man skal og læse disse ord med nogle andre omstændigheder: Juro tibi sane y mysticasacra Dianæ me tibi venturum comitem sponsumque futurum. P. Syv: De vulgi.
da.etk.DS_07_0_00931
For mange år siden ejedes Brejninggård af en herremand, der bavde så stor kjærlighed til søvæsenet, at han selv havde et skib, han foer med, og tit endog blev borte i hele år. Han var gift med en meget slem kone, der ej alene var sin mand utro, men endog dræbte de børn, hun fik med andre. Det gik sådan en lang tid, men en gang han kom uventet hjem,...
På Kolding slot var en frøken, som havde kjærlighed til en af ridder Stranges svende. Hendes fader blev herover så opbragt, at han dømte, hun skulde dandses ihjel. Tolv riddere skulde dandse med hende hele natten, og de kunde ikke få bugt med hende. Men så gik én til og åbnede hendes livbælte, og så slog blodet løs. Der blev pletter på gulvet af det....
Længe før Mette Kås ejede Hemmestrup, boede der en mand her, som hed hr. Svend. Hans kone døde tidlig, men efterlod ham en datter, som hed Kirsten. Hun vokste op og blev en rot kjøn pige og tillige en sædelig og retskaffen pige. Faderen var anset for en rig mand og ejede, efter hvad folk sagde, mange penge af læder med sølvnagler igjennem. Dem havde han...
I fiskerlejet Skotterup mellem Snekkersten og Egehæksvang er der et hus, som kaldes Boden, og derom haves følgende sagn: I Skotterup var der i kong Kristian den fjerdes dage en overmåde smuk nskerpige. Da kongen en gang var på jagt der i egnen, mødte han hende ene i skoven. Han gav sig i snak med hende og blev så indtaget i hende, at han ikke vilde lade...
Folk har megen tro til Sybilles spådomme. De fortæller, at der skal fiskes torsk i Torsted Sande (ved Ringhjøbing), med mindre kjærnerne skulde vende sig i æblet; men det siges at være sket. Kvinderne skal komme til at gå klædte som hugorme, og der skal blive sådan en krig, at syv kvindfolk skal komme til at slås om et par karlbukser. Den tid skal komme,...
I Norre-Snede levede for en menneskealder siden en pige, om hvem der fortælles følgende: En søndag fulgtes hun med en del andre unge piger til kirke, og de gik og førte samtale under vejs; blandt andet kom de til at tale om kjæresteri, og der var nu nogle, som sagde til nævnte pige, at det nok var godt med hende og en vis hoj karl, som de nærmere...
Flynderaård og Beckmark har hver haft sin nisse. J den aidste gård havde han især kastet sin kjærlighed på ringle stude, som af den grund al tid var bedre i stand end de andre. På Holmgård sagdes også, at der var nogle stude, nis stadig foretrak. Nisserne i Flvndergård og Bækmark stjal fra hinanden, men når de en gang imellem greb hinanden i det, kom de...
Det er endnu en vedtægt, at de unge karle, når de i visse egne afmejer høet på engene, ej lægger deres leer af hænderne, forend de har strøget dem. Hvis dette bliver forsomt, skal ellekonerne kunne lægge leerne, og da er slættekarlene grebne af kjærlighed til dem. Hansen, Borbjærg.
