Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Peter Navtrup var Lærer i Nørstoft i Mundbjærg 184557. Hans kone var ret et generalsvin, hun havde en lang næse og en tandløs mund. En dag blev han og konen uenige, og de kom op at slås. Så bed han hende i næsen, og nu sprang hun op til provst Bøtcher og viste ham næsen. Han sendte bud efter Jens Peter og skulde til at tale med ham om det. Men han...
Kristine Andersen er født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn. 5 år gammel flyttede ban til Lind. Hendes fader var Anders Kristian Kristensen, og moderen bed Maren Kristensdatter. De døde begge af brystsyge, efter at alle deres børn så nær som Kristine var døde af samme sygdom. Paderen døde før moderen, og hendes sidste vandring var over til Lind...
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
I Højgård i Give boede en gammel hestepranger, der hed Mikkel Filskov. Det var"en forfærdelig karl. En mand fra Ullerup havde været i Vejle efter tømmer, og så løb læsset ned på bæsterne ned ad Lerbæk banke, og de tog selv og løb imod rækværket ved broen nede ved møllen, og manden fik hans hoved flået, så det måtte syes sammen af doktoren. Så træffer...
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Der må ikke ske standsning i et brudefølge, for så bliver ægteskabet ikke lykkeligt. Især er det slemt varsel, om brudevoguen kommer til at stoppe. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00701
Kast dine stykker, hvor du har dine nykker. Siges af pigerne, når en karl tilkaster hende nødder eller æbler eller andet godt. Somme fojer til med et vredt øjekast: Så kommer de ikke til mig. Chr. Weiss, H. II., O.
da.etk.JAT_03_0_00551
Du må it strit to mæj, uden a du ve ha mæj, sagde karlen. Kristian Larsen, F.
da.etk.JAT_03_0_00550
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
da.etk.JAT_03_0_00549
Knappenool å knyww di ska kjærlighed fædryww, men sejserer å spejjl di ska kjærlighed fåhejr. K. Bl. R.
da.etk.JAT_03_0_00548
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Det er almindelig tro, at et træ eller en blomst, som et menneske bar haft særlig omhu for og kjærlighed til, vil gå Ild, Når ban dør. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00220
Pastor Rafn på Gram i Slesvig, der døde omtrent 1870, sagde nytårsdag på prækestolen: Efter sædvane bringer jeg herved menigheden en tak på egne og hr. Orths (degnens) vegne for det rigelige offer, som blev ydet mig. Dem, som har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg. Dem derimod, som ikke har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg ikke, for dem er...
Der har været en klog degn her i Funder, som hed Guldbæk, han var en halv prokurator og kom senere til Dråbæk. Der var en mand fra Løgager, som de tog i skovtyveri, de tog ham med træet på vognen. Han henvendte sig nu til Guldbæk om råd, og denne sagde: Ja, vil du blot, når du kommer i forhør, svare de ord: I kan jo holde jer ved, hvad der står skrevet,...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Ved et rejsegilde i 1877 på Astrupgård ved Jyderup blev gildet ikke holdt ved selve den nys opførte bygning, men i Jyderup. Men for dog at have noget at holde gilde over, påtog en rask murersvend sig at være præst og vie et par, hvis bryllup så kunde fejres. Et par karle stak et par blomster i håret og trådte frem for præsten, der da tilspurgte som...