Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand i Tårs forlangte altid, at hans pige skulde malke på skarn, når hun malkede en ko første gang, efter at den havde kjælvet. Når hun havde sat sig ved den og skulde til at malke, skulde hun allerførst trække tre gange i det fra børen nedhængende skarn og ligesom malke i det, og derefter tog hun så fat i patterne. Det skulde skjærme koen for alt...
Når en pige forste gang malker en ko, efter at den har kjælvet, så tager hun en saks og malker nu imellem de udspilede grene. Lærer Jensen, Snave.
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
T Hjelm plejer man altid, når en ko liar kjælvet, straks at give den en spegesild med hovedet ud ad. Det er, for at den snart skal lobe igjen. Har man ingen sild ved hånden, løber man hele byen rundt for at få én. Lemlcinark. E. Trier.
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
Jeg tjente pa herregården Hesselmed i Ål sogn, hvor jeg var røgterdreng. Der havde røgteren den skik at lægge en møggreb op for hovedet af køerne, når de havde kjælvet, for at skarnet skulde komme snart. Knud Kristian Martinus Knudsen, Alt
I Savstrup, Oddense. var en kone, der sagde til hendes pige, da hun skulde ud at malke en ko, som lige havde kjælvet, om hun nu forstod at si den mælk op. Jo, det forstod hun nok, for hun havde tjent på en gård i tretten år, før hun kom der. Så går hun og kommer tilbage. A tykte, du kom så hastig fra det, sagde-konen, hvordan gjorde du det? Ja, hun...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
Svend Felding var Vogterdreng ved Spejlsborg der nede ved Åkjær, og så gik han Post fra Århus til Horsens. Der kommer han til en gammel Hegs, som skulde være Moderen til Troldene fra Borum Eshøj og Jarildshøj i Holme Sogn, og hun siger til ham: »Vil du ikke gjærne være stærk? her skal jeg give dig en Drik, der giver dig Styrke. Når du nu kommer ind til...
Det skal også være godt, når køerne vil kaste kalvene, at grave eu kalv, der er kastet, ned inden for nodsdøren. Koen, der har kjælvet, skal baglænds ud af døren oven over stedet, før nogen anden ko kommer ud. Anders Svendsen, Stejlbjærg.
da.etk.DS_07_0_01795
Når en ko har kjælvet, skal man sætte kalven et øjeblik ind i bagerovnen, så kan den ikke forgjores af nogen. Jørg. H.
Første gang en ko bar kjælvet, skal man malke over kors i en æggeskal og brænde den. m. r.
Det er temmelig almindeligt på denne egn, at så snart en ko har kjælvet, malkes hun straks i en æggeskal, og begge dele, både skallen og ægget, indgives koen. Første gang den malkes efter kælvningen, lægges stål, f. eks. en halvt oplukket lommekniv, i mælkespanden. Lars Jørgensen Duelund, Lakkeudrup.
Regn, regn, regnboww, skynd dig op i Overskov, mit får har læmmet, min ko har kjælvet, og soen ligger med grise, de fire er mine, de fire er dine, de fire er jomfru Maries. Så hæt den regn, og solen den skin, og jomfru Marie hun sidder der ind', og Himlens dor står åben. H. F. F.
Ole havde kun en helmisko, der levede af lyngen i klitten om sommeren, og til en forandring lyng med kålblade om vinteren. Den kunde næppe bære sig selv, mindre trække ploven. Da fik han dværgmanden i Salyjerhijw til at hjælpe sig o. s. v. Dagen før kampen fik Oles ko kalv, og da manden var gaet for at få en håndsrækning, slagtede konen kalven, hængte...
Svend Felding skal have beboet Akjter, men var skriverdreng fra forsten af. Der var en ellekjælling i et morads, og en trold i en banke inde i skoven ved siden åpå. De to var kommen i trætte, og så kom ellekjællingen til Svend en aften, han gik uden for, og bad ham hjælpe hende at fælde trolden. Så flyede hun ham et sværd, men det var for tungt, og så...
