Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Pastor Dybdahl i Sennels kunde gå ude i stalden, hvor moget havde strittet op på ham, og derefter gå ind og tage præstekjolen ovenpå og så gå i kirke. Han var en gang ude at spasere, og da korte han kirkeklokken ringe. Hvad kan det dog være? siger han til sig selv. Endelig fandt han ud af, at der måtte være begravelse. Han kommer hjem og far kjolen på,...
I Tamårup gik det sagn, at der til højmesse blev sunget i kirken midt om natten. En nat ved midnatstid gik huslærer Frantsen på Bisgård over kirkegården og hørte da tydelig sangen. Når han var på søndre side, hørte han den, men på den nordre side hørte han ikke noget. Han var bleven noget ængstelig, da han selv var kirkesanger, idet han vikarierede for...
da.etk.JAT_06_0_00275
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
Både i Evong og i Dagbjærg tog mændene til hatten, når der ringedes med kirkeklokken. Men de satte den straks på igjen. Pastor Læssøe. Galten.
da.etk.JAT_04_0_00220
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
Man kan hore på By kirkeklokke, om der snart bliver et lig i sognet, da den så har en særegen lyd. Det samme skal være tilfældet med flere kirkeklokker. Th. J. inden søndag igjen. Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01553
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Vi havde også en gammel præst her, som hed Vibe, han var provst Gregersens formand. Nederst i præstegårdshaven er der nogle damme, og der var han altid så ivrig i at grave. Endogså om søndagen, når der skulde være gudstjeneste, kunde han ikke lade være, andt end han skulde forst en vending derned og grave. Når så degnen ringede første gang, så han sig...
Min bedstefader og to mænd til havde været til Hundslev (Hjallerup) marked og red hjem ad om aftenen. Da de kom til Hammer, var de noget af hestene. De to andre var et par gudsforgåene kroppe, og den ene siger, idet han pegte på kirken, at det hus der var ikke bygget på harefødder. Den anden sagde også noget slemt noget; men min bedstefader sagde ingen...
To karle her fra Ullits gik i mørkningen op på kirkegården og vilde se ud i vester efter en familie, der skulde komme, og som de ventede på. Da finder de på at tage en sten og slå op efter kirkeklokken. De ramte den godt nok, så den gav et kling, og så gav det bag efter tre store slag hen ad loftet: Bum, bum, bum! Hvad var det? sagde de til hverandre,...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
I Lyne tog mandfolkene deres hatte af, når de kom ind på kirkegården og vilde til kirke. I Dagbjærg tog de deres hatte af blot et øjeblik, så snart de borte kirkeklokken ringe. I Galten giver de gamle blot et lille stød til hatten, når den begynder at ringe. Pastor Læssøe.
Kristen Sø han kunde tage Hammel kirkeklokke og stå og ringe imellem hans ben, og den var endda sådan, at der skulde 6 karle til at hejse den op i taljeværk, da de var færdige med at mure tårnet. Der kom en indretning det var da et menneske her over fra England, der skulde ride bæster til, og han bliver for modig, for han kunde slå alle mennesker til...
Ved en Gård i Herslev, hvor Niels Udesen boede, var der megen Tale om Spøgeri. Den samme Niels Udesen gik omkring nogle få Dage, før han døde, og sagde Farvel til Folk, og han sagde også, Danske Sagn. V. 20 at de den og den Dag skulde høre Kirkeklokken ringe, og det var over ham. Om det Spøgeri fortaltes, at Folkene somme Tider havde hørt et Barn skrige...
Der var en Smed i Tyrsted, han havde gjort den Akkord, at han skulde have en Skjæppe Havre af hver Gårdmand for at ringe Kirkeklokken tre Gange hver Aften. Der var 18 Gårde i Tyrsted den Gang, så det blev 18 Skp. i alt. Han kom så op at ringe og ringede første Gang, og han ringede anden Gang og tredje Gang. Men så kom der en Røst inde fra Kirken, der...
A tjente en Kone i Visborg, og hendes Moder hængte sig selv. Så skulde hun jo da begraves, og de havde først to sorte Heste for Ligvognen, men de kunde ikke trække hende af Stedet. Konen gav sig til at græde, for det sådan et Par store Dyr kunde ikke trække hendes Moder. De måtte have to til for, og så gik det. Men da de så kom til Kirkegården, slap...
da.etk.DSnr_05_0_00464
Da den sorte Død rasede på Als, blev der kun sparet to Mennesker. Den ene, som var en Karl, hørte hjemme i Lysabild, og den anden, der var en Pige, var helt omme i Nørre Herred. Han gav sig nu til om Dagen at ringe med Kirkeklokken, og om Natten hængte han en tændt Lygte op i en høj Abild. Pigen vandrede så længe omkring, indtil hun hørte Ringningen og...
