Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
En kapellan i Tisted, der hed Brandt, var En dag henne at præke i Skinderup kirke, og æ var selv til stede og var vidne til det. En del folk høstede i kirken, og det kunde han ikke fuide sig i. Så holder han op i prækonen og fortæller dem, at dem, der høstede, skulde blive hjemme, for de forstyrrede andagten. Lige i det samme kom de med et barn, der...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
Je ka nok bolle belansen. sae Krik Hansen, -le hår en god hytte, sae Per Jytte (Jyde). Je hår en god karbost, se'r Per Post. Je hår en god prejn, se'r Per Bejn. Du må døv sommetider lunne, se'r hans konne. Je har i god sa'k, se'r Jonen Flembæk. Den er duv i stykker, se'r Jørren Bykker, Je har en god krnne. se'r Las Lune. Je slar alting godt te, se'r...
Ørnen hvert tiende år, men slangerne hvert år at blive unge. Kr dette at blive ung, da og den, som fælder tænder, de gamle træer, som får nyt tv, intet går tilbage, men alt fra begyndelsen til enden. Kiler en skabet, som får siden en ny hud.
Når man forste gang om foråret borer kukmanden fastende, vil man blive syg. Kiler: vil ens ost rådne, inden året går om. Postbud Pedersen, Fredericia.
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han...
Pa landsiden af ploven borede de huller med naver og satte sten ind, for at det skulde ikke slide for meget. Der kom en bitte knægt op at ride pa den forreste hest, når de pløjede, og han fik tit plovkjæppen i hovedet i stedet for skjænd. De havde træharver med trætænder i. Når de havde harvet en halv snes gange over med træharven, og det var blevet...
Der var en Mand i Vibæk i Alslev, han hed Kristen Nielsen, og han fik så frygtelig ondt i hans Tænd. Så havde han fået en Karl at tjene, der havde før været hos Thomsen på Hvisselbjærg, og han siger: »Det kan Thomsen kurere.« Men nu var Thomsen og Kristen Nielsen så Uvenner, at de kunde ikke komme sammen. »Det kan ikke hjælpe, a kommer derop,« siger han,...
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
Der var en Mand på Dybkjærlund, der hed Niels Garder, han var hverken ræd for det ene eller det andet. Så var hans Plovjærn en Nat blevne skruede fra hans Plov og stjålne. Han bliver gal og siger: »Kan a blot få Hold på Præst-Jens, så skal a nok få det hævnet.« Han går så over til Svostrup til ham og forlanger ham til at vise Plovjærnene igjen. »Ja,«...
Da jeg var ung Pige, spaserede jeg en Sommeraften med en anden ung Pige fra Frederikssund og ud efter Oppe-Sundby. Det var helt klart i Vejret, og der var helt ensomt på Vejen. Så kom vi til at gå lidt op ad, og der var en Stenkiste ved Siden af Vejen ved en Overkjørsel ind på Marken. Der kommer et lille Barneskelet ud fra den Stenkiste, og vi kunde...
En Gang gik en Mand og pløjede på Ydremåls-Bankerne i Vesterby Mark på Langeland. Mens hans pløjede, blev der et Hul i Furen, og en Skydsel blev stukken op af Hullet. Den manglede den ene Kile (eller Pind), så den ikke sad fast på Skaftet. Manden skar en Pind og satte i som Kile. Så forsvandt Skydselen, men et Øjeblik efter blev den stukken ud igjen med...
Lav a var en stor dreng på en 16 år, tjente a på Tcklahorg sammen med en anden dreng af samme alder, og han sagde, at han kunde stille blod og løbske heste. Hau kaldte dem sempelfikunster og sagde, han havde lært dem af en gammel røgter på gården. Vi var en dag nede i et kjær ved enden af agrene, og der var tre karle til at plove på de agre. Så vilde den...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...