Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Sønderhoved gik ungdommen i rå og gjør det vel endnu. Karlfolkene gik nemlig ikke på kroen om aftenen, men fra sted til sted, hvor der var unge piger i den giftefærdige alder. Der præsenterede de sig så længe, indtil der blev kjæresteforhold mellem én af dem og pigen. Så standsede selvfølgelig de andres besøg på det sted. Disse besøg foregik ved...
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
Min bedstemoder vilde så gjarne have en ormehinde, den lagde hun imellem hendes klæder, så gik der ikke orm i det, Lars Nielsen.
Når karlfolkene havde været ude at plove den forste dag i foråret, og de så kom hjem, blev alle dørene lukket for dem. Når de så stod og ruskede i dem, blev der spurgt dem, hvor de vilde vise deres lopper og deres lus hen. Så svarte de gjærne: Vi viser dem i pigens seng. Men så måtte de ikke komme ind, for der skulde utøjet jo ikke vises hen. Endelig...
A kan huske kjæltringerne. De drev i flokke og havde store hunde med dem. Det var noget Satans tøj. De fiskede omkring i bække og åer. Kvindfolkene gik med knægtene på ryggen i en gammel sæk med stropper i. De sloges, både karlfolk og kvindfolk, for kanske de var to om én og én om to, de var vel ægteviede på polsk. A har set, de har ligget her ude i...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
Et sted havde de sådan en tro pige, de havde haft hende til stuepige i mange ar. En aften var et karlfolk gået ind og havde lagt sig under hendes seng i hendes kammer, mens dørene var åbne. De havde ikke den skik der at låse for deres sager. Den aften klæder hun sig helt af og vasker sig, for hun vil i rent linned, og hun havde hængt for hendes vinduer...
Cancelliråd Holstein i Dalsgård var en dygtig forhørsdommer, som vi nu skal hore. Der kom et par mandfolk og et kvindfolk og skulde forhøres af ham, og der skulde da imidlertid holdes vagt over dem under deres ophold hos sognefogderne i Hørup, Hinge og Vinderslev, én hvert sted, for at de ikke skulde snakke sammen. Den første dag fik han ikke noget ud af...
Når de brændte brændevin, og de havde fået kobberdråberne, kom disse ind på en tallerken, og så kom alle karlfolkene ind, tærskerne og drengen med og fik en skefuld til et stykke tort brød. Piger og kvindfolkene i gården smagte vel også undertiden. Gjæster blev også budt at smage, hvor stærke kobberdraberne var. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Ved barnedåb bærer faderen barnet ud på vognen til gudmoderen, som sidder på vognen og tager imod det, og når de kommer hjem, skal han også bære det ind igjen. Når barnet så kom i vuggen, gik karlfolkene, der var budne til gilde, ind og ofrede på brystet af det, dernæst ofrede de to kvindfolk, der var faddere. Somme ofrede en rigsdaler, og somme to. Nu...
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
Mikkel Snedker kjørte en Aften fra Stubberup og hjem til Jerlev. Han kjørte ad Herredsvejen, men da kom et Par Karlfolk til ham og sprang bag op i Vognen og kjørte med hen til Tranekjær Vej; der sprang de af og fortsatte ad den Vej. Så med et holdt de stille, og Hestene flyttede ikke en Fod, men lige godt skralrede Vognen, og det skred forbi Hegnet ved...
Stubbergård skal en gang have tilhørt en vis Knud Gyldenstjerne, der var en meget hårdhjærtet og ugudelig mand. Han skal i sit liv have gjort så mange misgjerninger, at han ikke kunde finde ro i sin grav efter døden. Hver nat gik han og rumsterede i gården, så det var en gru, og det var knap nok, folkene kunde være i fred for ham. Dette her uvæsen fik en...
Fischer på Allinggård var bekjendt som Fruentimmerhader, og man har sagt, at han kun havde Mandfolk i sin Tjeneste på Gården, men det passer nu ikke. En gammel Kone, der i hans Tid havde været med til Hove på Gården, har fortalt, at når de kom hjem fra Marken i Høstens Tid om Aftenen, så mødte han dem på en vældig høj Bakke sønden for Gården og stod der...
En Pige fra Harboøre, der hed Ane Tøt, kunde se alting. Kort før den gamle Kone døde, kunde hun ikke komme frem i Kjøkken og Bryggers for Fremmede. En Gang hun skulde ud at rede Staldkammersengen, kunde hun ikke komme ind ad Døren, for det der stod en fremmed Karl, og det var netop ham, de fik kort Tid efter. Hun kunde godt sige dem, hvordan han så' ud....
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
I Trunderup, Kværndrup sogn, var en kone, som kunde hekse. Der var da i en gård et par folk, som havde gjort hende imod, og for at få sig hævnet lagde hun en pind i bryggerhusdøren og én i gangdøren, og det var hendes beslutning, at manden skulde gå over den ene og konen over den anden, og så skulde den ene af dem få krampe og den anden slag. Men et...
Min moder tjente i gården Koldmåde i Klæstrup. Det var i hostens tid, og de var ved at age kjærve hjem. Imens han var hjemme med et læs, satte hun sig ved den rade, de tog af. De agre var Uge sønder fra Hvææsleddet, og de kaldte dem Langagre. Den gamle vej fra Brønderslev til Jerslev gik gjennem Hvææsleddet, og der var altid snak om spøgeri der. Da ser...
En gang mens a var et barn øg var høvre, gik a og ledte om vore får, efter at solen var nede. Så kommer der en ligskare fra kirken (Ingstrup), og de kom, som det var en rigtig ligskare, fra kirken og ned ad vejen til byen, og de bar en kiste for ved dem, det var nogle karlmennesker, lige som skik og brug er, og der kom nogle folk bag efter, to og to,...
