Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
I tredserne var der en præst ovre på Mors, der hed Hansen, han var broder til kammerråd Hansen i Tisted. Han var umådelig afholdt af sin menighed og var altid med til bondornes gilder. En gang var han til bryllup i en bondegård, og som han nu efter måltidet sidder og holder passiar med de gamle bonder ved en pibe tobak, da er der én af dem, der siger, at...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
Kammerråd Speisser på Lundegård var så meget djævels mod bønderne. Do satte sig op imod ham, lagde hans højre hånd på en sten og knuste den med en anden sten. Ophavsmændene blev sat i hundehullet. Så kom der nogle og brod ind om natten og forte dem ud, og så vilde de have haft fat i ham, men han krøb ind under en seng og lå der skjult, så de fandt ham...
Rugård ejedes en gang af en overkrigskommissær Ingerslev og siden af hans svigersøn kammerråd Skot. I dennes tid var der en kone i Hyllested, der hed Ane og var noget tunghor, hun kom en dag op i skolen til et mode, hvor kammerråden var til stede, og bad om at få et læs top i lunden. Han havde travlt og svarede straks: Nej, ikke denne gang. Hun...
Der var en mand, der hed Jens Iversen, han ejede den gård, der lå lige op til Villerslev kirkegård, og derfor kaldte de ham Jens Kirkegård. Han holdt ikke meget af at arbejde, men mere af at gå omkring og muntre folk op ved småhistorier. Så skulde han en gang kjøre i ægt med doktoren i Tisted, der skulde her ud til Villerslev, og det var en meget tyk...
Lars Sællænder trak selv læsset op af Lillelund mødding, da han havde forlæsset hestene, men træskoerne revnede også på fødderne af ham. Niels Holm bar ikke kornet op på loftet, men kastede sækkene op, tønde for tønde. Han læssede smør på ved at løfte fjerdingerne i én bånd op over havefjælene. Han væddede en gang om, at han skulde bære en hest, og hvis...
Amtsforvalter Hans S vanholm ladede et skib med sand og lod det assurere højt og forlise, hvorimod han sendte kornet til fjenden. Derfor måtte han en dag årlig på kongens fødselsdag gå i slaveriet, hvorimod han den øvrige tid havde lejet en i sit sted. Han var en rytter fra Svanfolk, havde ingen børn, og hans broder arvede hans formue. Hans broder Hans...
Kammerråd Lego håj fåsue sæ te dænd Slemm, å de æ dæ jo somm, dæ gjø, få så mangle di aldri pænng, så lænng di løwe; mæn så ær et jo, te næ di døe, så hø di Fanden te, å såen gik et åsse mæ Lego. Ilaw han løwet, håj han så manne pænng, te de wa fåålet å dæ wa endda nåwer, dæ snakket om, te han håj grawen så manne i Joren; mæn da han wa dø, så lo dær en...
Kammerråd Kjær var birkedommer på Oammel-Estrup. En dag han kom kjørende fra gården, kom han til en Nordmand, der had om. Birkedommeren spørger om, hvad han gik efter. Ja, han bad om i Guds navn, hvis nogen vilde give ham noget. Om han vilde op at kjøre? Jo, han takkede for det, og satte sig op. Da de kom til Oster - Alling, vilde han af, for han vilde...
Mine forældre har fortalt, at kammerråd Adler, der ejede Sohngårdshohn. kunde stille ildebrand. Der var kommet ild i Oster- Utrup, og det begyndte at brænde fra søndre ende og blev ved nord på, for den var så tæt bygget sammen. Så kom han ridende, og så foi tæller folk, at han red tre gange rundt om ilden, og så kylte han et hvidt lommeklæde ind i den,...
Jens Kammerråd fra Hobro, der kjørte extrapost, bedede i Purhus kro. Da han kom ud for at se til hans heste, kom der et føl i møde med ham, og han tog om halsen af det, men var snart inde på, at det var spøgeri, og vilde aldrig tiere gå derud i mørke. peder kjeldsen, ørrild mark.
For hen ved 50 år siden boede i Tirstrup i Sønder-herred, en mand der hed Kristen Andersen, som hver dag gik på arbejde til den nærliggende herregård Bjørnholm. Ved Vandposten, et lille åløb omtrent midtvejs mellem Høgholm og Bjørnholm, mødte han en morgen en stor sort hund, som fulgte ham til Bjørnholm have. Dette gjentog sig flere dage i træk, stadig...
I midten af det 18de århundrede, levede der i Prederits en pastor Fenger, som var en from og retskaffen mand og havde ord for at være klog. Han havde en kusk, som hed Jakob Lund, der tjente ham i mange år og vidste forskjelligt at fortælle om pastor Fengers hellighed. Denne Jakob Lnnd efterlod sig en datter, som endnu lever og har fortalt mig følgende:...
De sagde, at den gamle fru Juul på Tårupgård kom kjøreude i hendes skejs med fire for op for storstue - døren ved na'tetid, ret te det rullede, efter at hun var død. Hendes mand var sådan en rar mand, men hun havde taget regjeringen helt fra ham, så han måtte ingen ting. Han var kammerråd. Hun skjænkede et hospital til Kvols. Der var nok gale papirer...
Der var en herremand på Lindbjærg, der hed Sagsen, og siden blev den solgt til Niels Bansen i Lyne kro. Mens han var i kroen, vred han hovedet om på hans kone. Så gik hun jo igjen, og en klog præst ved navn Ude i Olgod, satte hende væk ved Ekkundbro osten kirken, og der kom en pæl ned på hende, kort sagt. Han blev gift igjen, og så døde han, og hun blev...
Da den gamle kammerråd på Skafføgård skulde til at dø og lå på hans uderst, da kom der en sort puddelhund og sad oppe i hovedet af sengen ved ham. Der blev da hentet flere præster for at drive den væk. Præsten fra Hvilsager vilde ikke ind, for han sagde, at der var store fremmede inde. Men Mørke præst sagde: »Jeg vil ind, om der er endogså nok så mange...
I den gamle kirkebog i Vestervig, begyndt 1652, findes omtalt flere byer, som nu ikke mere er til, og nogle af dem véd man slet ikke mere om, hvor de har stået. Foruden nuværende byer i Agger sogn: oster- og Vester-Agger, Sønderog Nørre-Alum samt Tyborøn, har der for 200 år siden været Nabe lidt sønden for Øster-Agger, også stavet Nåbe, Bolum eller...
