Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
53 datasets found
Danish Keywords: kalde
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 1297—98. Jakob Snedker, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01298
En præst kom hen og fik kald på en fremmed egn. Eli aften sådan i mørkningen kommer der en mand forbi præstegården og kommer til at hilse på præsten. Så siger han: “Det er svært, som han klager sig der omme i aften”. Præsten lyttede på den tale og siger: “Hvad mener du med det?” Jo, der omme i skoven der var én, der klagede sig og gav sådan sær lyd fra...
da.etk.JAT_06_0_01159
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
da.etk.JAT_06_0_00945
På en rude i Torsted præstegård har stået: Torsted er et lille kald, men det foder dog sin mand, hver, som her leve vil, leve kan. Mariane Sanddal, He.
da.etk.JAT_06_0_00745
Kjære nar! Sne la på mark, og is på bæk, jeg fandt dog denne vintergjæk, bliv ikke vred og kald mig fræk, fordi jeg gjør dig til min gjæk. Hahaha, nu må jeg le, lille Peter, kan du se, du dog bleven er min gjæk, forend sneen den gik væk.
Der var en husmand i Gjerlev, der hed Tulli-Wolle, og hans kone døde. Så vilde han gjærne giftes igjen, for han havde ingen til at passe hans bier, og det var jo rent galt. Han er da så heldig at få at høre, at sognefogden i Jennum havde en pige, der vilde gjærne giftes, det var der jo en tjenstvillig sjæl, som havde fortalt ham, og nu fik han travlt, at...
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
da.etk.JAT_01_0_00049
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
da.etk.JAT_01_0_00033
Degnen Skovborg i Levring er født i Linderup sogn. Han var forst skolemester i Hjortsvang og byggede der en skole. For denne fortjenstlige gjerning fik han det gode kald i Levring. Hans rige søn, plantageejeren, var født i Hjortsvang. Han besøgte mig, da han var 90 år, og døde, da han var 115 år. S. Veiersøe.
da.etk.JAH_06_0_00657
En lærer i Vrads havde forlovet sig, men da præsten hørte det, gik han til ham og foreholdt ham det urigtige i, at han giftede sig på sådant et kald. Men læreren snakkede sig fra det. Da de så kom og vilde have tillysning, tav præsten stille, men i hans brudevielse brugte han den tegst: „Fader, forlad dem, ti de vide ikke, hvad de gjøre". Hornum.
En lærer søgte embede ved en biskop. Det var et godt kald, og flere søgte det. I den tid skulde biskoppen overhøre dem lidt. Alle dem, der kom, gav biskoppen det samme spørgsmål, og det bestod i. om de havde læst noget i de apokryfiske bøger. Jo, det havde de da til hobe. Om de kunde da sige ham, hvor lang Tobias's hunds hale var. Nej, det vidste de...
da.etk.JAH_06_0_00606
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og • den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
da.etk.JAH_05_0_00077
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
da.etk.JAH_04_0_00354
Det var en gang Frederik den Fjerde gjorde en rejse om i Jylland, og sa kom han med vejen fra Lina efter Skanderborg. Pa Tulstrup mark stod hjorden ved vejen og så på dem. Da giver kongens adjutant sig sa hjærtelig til at le, idet de nu drog forbi ham. Så vilde kongen have at vide, hvad han lo ad. Ja, det vilde han da ikke sige. Men det matte jo ud, te...
da.etk.JAH_01_0_00083
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa...
da.etk.DSnr_06_0_00543
Ude i Assens var en Præst, der hed Måløe, han var ikke fast ansat, men var som en Slags Rejsepræst eller Kapellan for Sognepræsten. Det var jo den Gang et uhyre stort Kald, både Assens og så to Kirkesogne til. Måløe har da også været på Helnæs at præke, og hans Enke boede i Assens. Han havde også Cyprianus. Så havde han nogle Sniådrenge, der en Gang fik...
da.etk.DSnr_06_0_00084
Der var en Kjøbmand, som holdt en Bissekræmmer til at gå omkring og sælge Varer for sig. Samme Kjøbmand havde en god Hund, som han gav Kræmmeren med. Så kom han en Aften sildig til en Kro og bad om Nattely, og det kunde han nok få og fik anvist et Kammer ved Siden af Skjænkestuen. Han gik i Seng, men aldrig så snart han havde lagt sig, før Hunden...
En Gang var Ringive et Kald for sig selv, men så blev det lagt her til Gadbjærg. På den Tid, da Bingive altså blev annekteret hertil, var en Slegfredsøn af Kongen Præst der ovre. Han var så fattig, at han gik selv efter sin Plov. Han sagde på Prækestolen: »I ved noget, a véd ikke, og a ved noget, I ved ikke, a véd, te a står her med bare Ben i Støvlerne,...
da.etk.DSnr_04_0_00557
Prokurator Nikolaj Bech havde en Broder, som var Præst på Sjælland og hed Hr. Mathias Bech. Han sad inde med et lille Kald og havde derfor bedt sin Broder om at meddele ham det, når Skjærbæk Sognekald blev ledigt. Det lovede Prokuratoren, men døde forinden. Imidlertid mindedes hans Enke Løftet, og hun skrev til sin Svoger på Sjælland. Han søgte Embedet...
da.etk.DSnr_04_0_00523
I Sønderjylland boede en gammel Præst, Simonsen, som havde en talrig Flok Børn, blandt andet 7 Sønner, der alle bleve Præster, uagtet han sad i et lille Kald. Da han engang havde Bispevisitats, blev Biskoppen beværtet med Grønkål kogt på Flæsk. I denne Anledning sagde Bispen: »Nu kan jeg forstå, at De har kunnet holde alle Deres Sønner til...
da.etk.DSnr_04_0_00519
10