Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: Den er sort, den kalv, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: Satan...
Er en ko meget vanskelig at få i kælvet, hjælper det at stjæle tyr til den (o: få den bedækket, uden at tyrens ejer véd det). P. Jensen.
Når en Ko havde kælvet, og den skulde ud til Vand første Gang, skulde der sættes en Kniv over Døren, og der skulde lægges en Kniv i Vandet. Når en Kvie havde fået den første Kalv, og den skulde malkes første Gang, skulde den, der malkede den, have alle sine Klæder hægtet op og blot have dem samlet med Knappenåle. Lindeballe S., Tørrild H. Kristen Jensen,...
I Kolby Præstegård havde de en Ko, der skulde kælve. Karlene blev en Nat vækkede ved, at der blev stor Uro i Kostalden, og de gik da derover i den Tro, at Koen havde kælvet, og tog i den Anledning en Løb med for deri at bære Kalven bort. De fandt også Kalven liggende bag Koen og puttede den i Løben og bar den over i Laden, men da de hældte den ud i noget...
På Åstrup, Såby Sogn, Lejre Herred, har det mange Gange hændt, at Køerne efter Sengetid begyndte at brøle og blive urolige, som de plejer, når en Ko har kælvet. Når Røgteren så kom, lå der også en Kalv i Gravningen. Han fik da et Halmbånd om Halsen på den og slæbte den af Sted hen til Døren, og fik den på en Trillebør for at føre den hen til Kalvehuset,...
Første gang efter at koen har kælvet, rykker man den baglænds ud af døren. Dette bruges endnu i eu gård i Himmerland. Det bruges også mange steder at malke over en kniv og sætte en kniv og en saks over døren første gang, koen går ud. Kr. Østergård.
Første gang en ko skulde ud til vand, efter at den havde kælvet, skulde der stiltiende sættes en kniv over nødsdøren. Det skulde være en lukkekniv; det var, for at koen ikke skulde blive solskoden. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
da.etk.DS_07_0_01168
Når en ko har kælvet, lægges en greb i stalddøren, den skulde koen gå over. Også bruges at stille en greb ved den ene side af døren og en skovl eller kost ved den anden, og der imellem skal så koen gå ind. Det er alt sammen godt at ajøre. Erslev. H. Th.""Nybo.
Det er godt, når en ko bar kælvet, at lade den gå over en greb. Dragstrup. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_01164
Første gang en ko går ud gjennem stølddøren efter at have kælvet, bør man stikke en kniv op over døren, inden hun går ind igjen, for at beskytte hende mod at blive forgjort el. lign. P. N. Olsen.
Når en ko havde kælvet, tog min moder altid tre rønpinde og kylte i det første drikkelse, den fik. Uglbølle.
Når en ko har kælvet, skal den stryges tre gange med en rive ad ryggen, og når den får et havreneg, skal den først æde tre mundfulde, inden mau kaster neget i krybben. H. F. F.
Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
Første gang man malkeren ko, efter at den har kælvet, skal der kommes stål i mælkespanden. Lars Frederiksen.
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
En præst i Udby havde en kone, som var troldheks uden hans vidende. Eu dag gik præsten med sin lille datter i marken, og de kom forbi nogle plovfolk. Så siger den lille: »Fader! jeg kan få alle disse plove til at stå stille.« »Nå, kan du det, mit barn, hvordan det?« Hun tog da et stykke reb op af sin lomme, hvorpå der var slået tre knuder. Da hun løste...
Det var på gården Østertoft i Stadil, at de så tit havde hørt noget galt ude i laden. Så traf det en aftenstund, at pigen var ene hjemme, og som hun så kom ud for at malke, var der en ko, som havde kælvet. Hun gik da ind i laden for at hente en tot hø, og da så hun tydelig en rød krigsmands-skikkelse stå der inde ved en stor pæl. Hun blev så angest, at...
På en herregård var en gang en gammel rogter, der skulde passe køerne. En aften skulde en ko kælve, og rogteren skride våge for at se til koen en gang imellem. Da han kom ud, havde koen kælvet. «Bø!» siger kalven. «Det var pokkers rart,» tænkte den gamle, tog kalven nok så behændig og bar den hen i kalvestien, men til hans store forbavselse beg\odte...
I en gård i Lgitslevmagle var der spogeri ude i stalden. Det hændte undertiden, at hestene var flyttede om i stalden, og at den ene stod inde i et honsehus om morgenen. Så en aften var der da en farlig brolen imellem køerne. To af karlene tændte lygten for at gå ud og se, hvad der var på færde, og så var det en ko, der havde kælvet. Kalven lå der, og...
