Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
De måtte ikke moge juledag, så mogede de lykken ud. Men så skulde der jo moges anden juledag. Kunde der da komme en nabomand og moge det ud, inden vi kom op, så skulde han ind og have frokost. A kan huske, at vor nabo en gang kom og smed alt vort mog ud, inden vi mærkede noget til ham. Anders Kristensen, Tørring.
Gårdsdrengen skal juledag føre sin madfaders og madmoders slæde til og fra kirke og derfor skal have en rus, men vælter han slæden, så mister han rusen, og i det sted skal drikke en skål med lud. j. Bircherod.
Hvis der kommer fremmede 1. juledag, bliver de truet med at få fiskevandet (o: vand, hvori fisk er kogt) slået i hovedet. En gang jeg kom hen til en moster, sagde hun: Jeg skal nok hen og have fat i noget fiskesuppe og slå på dig. Bruges og i Sønderholm ved Ålborg. Lærer Lauritsen, Strandby.
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Katten fik sin nadver lille-juleaften. Grød sattes ud i nødset til nissen store-juleaften. Juleaften har det været skik at ride om i nabolaget. To karle, malede og udstafferede i hovedet, vendte deres bagdele sammen, og en tredje satte sig op at ride pa dem, som i Holbergs julestue. I Als sogn dreves der store løjer om stafensmorgen. Karlene havde knap...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_04_0_00299
Juleaften fik vi hovedet af det svin, vi slagtede til jul, med grøn-langkål til. Juledag levningerne fra juleaften. 2. juledag suppe på noget af svinet. Ane Jensdatter, Lyne.
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje...
Hjemme fik vi et halvt pund kaffe til jul, og det bojlede vi med første og anden juledag, og resten gjemte vi til påskedag. Kunde der da endnu levnes noget til pintse, så fik vi det, ellers fik vi intet. Ane Jensdatter. Lyne.
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
I den gamle Klosterkirke i Vestervig var der et Hjørne, som ellers havde været forbunden med den anden Klosterbygning, da Kirken jo kun er en Fløj af Klosteret, hvor der i sin Tid var både Munke og Nonner. Hver Juledag, når Præsten prækede, eller stod oppe ved Alteret, hørte de oppe i det Hjørne som et Barneskrig, og det gjentog sig hvert År. Præsten...
Nogle Røvere, der boede i en af de store Bakker, der er i Mønsted, kom en Juleaften ind til en Gård, der kaldes æ Barn. De gik ind ad Bagdøren og fik en hel Del Lys tændt i Bagerovnen, 7 eller 9. Så kunde de kaste Søvne på Folkene, så de kunde ikke vågne. Folkene var allesammen komne i Seng så nær som en Pige, der endnu var oppe, og hende kunde de altså...
En Mand i Bjærge Herred, der hed Hans Eriksen, havde solgt et Par Stude til en Mand ovre i Ullerup, og så leverede han dem en anden Juledag. Han kom godt nok derover med dem, og han blev godt behandlet med Mad og Drikke. Så sagde Manden i Ullerup: »Det var kjedeligt, du skulde netop komme i Dag, for du kan ingen Penge få af mig, a har nogle Penge til...
Der var en grov klog Præst i Bræsten en Gang. Ingen kunde jæle fra ham, for det kunde han se, hvor han var. En Juledag, han iar og præker hans Juleevangelium, så siger han: »Holdt 1« lige sd ét. Kirkefolkene lydde på dether, for det paste nu ellers ikke Prækenen. Han blev så ved at tale og fik Ende på Tjenesten, da han så kommer hjem og af hans...
I Herborg Skole har mangfoldige set et Lys om Aftenen, det viste sig altid i den lille Skolestue. En Aften gik jeg med en Fætter fra Herning hjem ad, og da vi nåede til et godt Bøsseskud fra Skolen, så' vi, at den var oplyst. Så siger jeg: »Min Søster er da hjemme i Aften, men det er underligt, at hun er inde i Skolen med Lys.« Men da vi kom til Døren,...
