Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Hans Muller i Velling var også en gammel rationalist. Han stod og rakkede de gamle salmer ned i en juledags-prædiken og sagde såledos, at det var noget pjat, hvad der stod i do to salmer: Nu hede vi don helligand, og: Fra himlen højt kom vi nu her. Men da ban så efter tjenesten kom ud af kirken, stimlede mændene sammen om ham og truede ham med...
Anno 1769 på den tredje juledag var det så stor en snefog, så at de gamle, som levede den tid, ej kunde huske eller mindes sådan et snefog, ej heller havde været hidtil dato 1801. 1792 imellem den 10. og 11. december om natten var det en forskrækkelig storm af et vestlig vejr. Da faldt der i Gram skov 725 træer. Det gjorde og stor skade på huse og...
da.etk.JAT_05_0_00466
Der boede et par gamle folk her ovre på æ Hiervæ/-e (o: Hyrdeværgen). Huset hører her til byen og ligger lige her vesten for. Den gang var der 8 gårde til byen, og så lå hyrdehuset lidt udenfor. De kommer eu juleaftensdag ind til gården og vil have de andre med, Hvor vil I hen? Vi vil til kirke. Da mente de, det var juledag, så meget havde de...
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
På grændsen at Vrads og Ikast sogne ligger Kjærshoved, og do har en halvanden til to mil til kirke. Så vilde de en gang kjøre til kirke en julemorgen, men da de kom til Vrads og kom ind i den gård, hvor de plejede at kjøre til, forundrede de dem over, at folkene i gården gik i deres gamle klæder og mogte og skyvlede. Manden bød dem velkommen og spurgte,...
En mand her i nabolaget tog fejl af tiden og fik ikke baget til jul inden selve juleaften. Det. er en 50 år siden, dette skete. Vi havde en fællesovn med ham nede i hakkerne. Så kom han tilfældigvis op til os, og da kom han til at sige: Har I bagt? Ja, vi har. Nå, vi skal nys til det i morgen. Da er det snart vel sent, for det er jo juledag...
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
Yi var til kirke en juledag og havde bæsterne inde et sted, hvor der ellers så ret pænt ud. Så skulde vi beværtes, og vi fik æbleskiver med syltetøj pà. Da fik jeg en hel tot har i munden, som den var kommen af redekammou. Jeg tog den i al stilhed og smed den bag ved skatollet. En anden gang, de var ved at kjærne det samme sted, siger pigen: Hvordan kan...
Næste fredag efter juledag er der da aldrig så lidet sne. regn eller mildt vejr, sa menes aret at blive frugtbart. .1. B.
Så ikke hampefro den dag. Juledag falder på, og ryske den ikke den dag, du såede den. Ryske hamp. når måneden er fuld, og sa den 1ste maj. Borge Pedersen.
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
En præst i Kvong og Lyne tog sine prækener lavt nok. En juledag sagde han i sin præken: Nu skal jeg fortælle jer en historie. Så er der en gammel mand, Eske Skårup, der siger højt nede i kirken: Ja, tu lad os så høre den. Så blev der sådan en fnisen, at der blev ikke mere andagt den dag. Frederik Horsbøl, Yderik.
Præsten i L. på Mors var meget dårlig til at præke, og der kom kun få for at høre ham. Selv vilde han og helst være fri. En anden-juledag var der kun kommet 6 mandfolk, og så satte præsten sig ved dem ude i våbenhuset og snakkede en god tid, for han vilde helst have dem til at gå hjem igjen. Men endelig siger en gammel mand: Vi for wal te å end i æ...
Da præsten på Lunø havde sluttet sin præken juledag, bekjendtgjorde han på prækestolen, at de måtte ingen legestue holde om julen. Så rejste der sig en mand nede i kirken og sagde: Det står sig Dævlen regier mæ et, fåer". C. Brøgger, Eavnkilde.
En lille pige skulde opkaldes efter to gamle folk: Lars og Trine, og så forlangte faderen af præsten, at han skulde døbe hende Latrine. Et barn, der var født 2den juledag, blev kaldt Ane Julie. a. P. Lauritsen.
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de gav udmål. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var...
