Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var tre jomfruer, der fulgtes ad ud i skoven at plukke æbler. Da de gik hjem, kom de igjennem tre led og skulde give tiende, ved det første gav de de halve æbler og en halv, men intet blev skåret i stykker. Sådan gik det alle tre gange. Da de kom hjem, havde de tre søstre, der skulde hver have et æble, og dem fik de akkurat, så ingen blev tilovers....
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
Pastor Sommerfeldt, der var i Skamby Ira 1851 til 60, beklagede sig til sine jomfruer over, at røgteren og karlene, når han kom ned til dem, kaldte ham et vrævl, og når han kom til skolebørnene ude på skolepletten, så råbte de: Nu kommer Fanden! Rom han til de Skamby husmænd, skjældte de ham også ud, fordi han sagde, at de ikke måtte have svineri på...
Dækker en pige bord og glemmer at sætte salt på, bliver hun ikke gift. Tarup.
da.etk.JAT_03_0_00624
Henne ved Kræn Dals var der ikke andet loft end nogle torv, der lå på nogle runsier. De havde syv børn, og Per Dal havde også syv, og Klemme Dal havde otte. De børn kom hen at tjene ad kjørmis og kom over til Salling, og forældrene var så glade ved at blive af med dem, for så kunde de da få foden. De havde næsten ikke klæder på kroppen. Hos Klemme Dals...
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
Hr. Christian Sommerfeldt var præst i Farup og Asferg, før han kom til Skamby. En af hans jomfruer døde af smitsom syge, og så måtte ingen komme i flere måneder i den stue, hvor liget havde stået, og dørene blev tillåsede. Da stuen så endelig skulde åbnes, blev en dør lukt op ved hver sin side. og pæsten løb igjennem i fuld galop, så den grå kjortel fløj...
Den gamle degn Solgård i Rude havde været tjener på Klavsholm, og da han så blev gift med en af jomfruerne der nede, blev han af herskabet kaldet til degn. Det var en fråds-æder. En gang en mand i Voldum gjorde et lille selskab i et lystanlæg eller en plantning, han havde, blev Solgård sulten. En kone fra Randers var der at sælge fødevarer, og så gik han...
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
Pá Fovsletgárd star endnu en gammel stor lade, og pæ en af sparrerne af den findes en del blodpletter. Ea jomfru stjal en nagle fra tømreren. Han fik intet for sit arbejde og tilhuggede den manglende nagle, hamrede den ind og hængte sig på den. Deraf skal blodpletterne være komne, og jomfruen skal endnu gå igjen på Fovslet. Nis Callesen.
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
Der var en gammel Mand på Turø, de kaldte Per Bjerre. Han havde en Sønnesøn, sådan en lille Dreng, der skulde ligge hos ham om Natten. Så fortalte Drengen til Moderen, at der kom så mange hvide Jomfruer op på Gulvet og dandsede for dem om Natten, og det kunde hans Bedstefader få dem til. Hun fortalte det så til min Moder. »Så er det jo en Troldmand,«...
I en Gård i Borød ved Sorø var der Galskab. En Jomfru der havde læst i Cyprianus, og så blev det så galt med alting i Gården. Der blev smurt Komøg på Væggene, og Skjærekisten hoppede ud af Foderloen efter Karlen. Der var nogle komne der i Besøg, og deres Bejsetøj blev hængt op i Skorstenen. Der blev så tilsagt fire af Sognet til at holde Vagt, men Vagten...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
