Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De latte dedatte: det lod det da ikke til; de latte de da: det lod det til; nå ha jæ blåt bro//, høet, baet, køwt, bæær u, spunnen ti tæjue gåen å go mæ hæjle huset, å i-da håe jætte sit næ;er hæjle da/ri. P. O. Jurgeiisen Havbjærg, Glam-ibjærg.
På Fynshoved har ligget en anden stor Sten, og der er et stort Støvlefjed i den. Det er fremkommen ved, at en stor Jætte ovre på Sletten vilde trine over på Samsø, og så tog han Tilløb og sprang til, og så satte han Foden i Stenen her på Fynshoved. Fjedet var med Sål og Hæl ligesom af en Støvle, men vist en hel Alen lang. Peder Hansen, Hersnab. Stubbcrup...
Der er en gammel Stendysse her, der kaldes Troldkirken, den er lidt norden for Landevejen. Da Sønderholm Kirke blev bygget, var der en Jætte ovre på Gjøl, og han tog en Håndfuld Sand og Sten og smed der over for at slå Kirken ned. Men han ramte den ikke, og på den Måde blev Troldkirken til. Sønderholm S., Hornum H. Lærer N. C. C. Bruun, Sonderholm. Jeg...
På det andet Bjærg, som kaldes Lille-Eg, der boede en Jættekjælling udi, hvilken holdt Fæhyrde med Halvparten af Byen, som var østen til i Byen. Hun befol Fæhyrden, at han skulde gå aved omkring i Byen, når han fik Mad hos Byfolket, så skulde ikke deres Fennet dø. Og han gjør endnu også: går omkring, så længe Verden står, aved, når han skal have Mad. Og...
Roverkulen i Båring skov lå i den østlige del af skoven, et par hundrede alen syd for Lille-Bælt og var en slags jættestue. På deu tid gik vejen til Bogense lige forbi skoven. De oprindelige rovere var både gårdmænd og husmænd i Vejlby, og først senere kom de Båring husmænd i komplot med dem. På det strøg, hvor roverkulen var, kaldes skoven Tokelund, og...
Da Bornholm var bleven afstået til Svenskerne 1658, blev der lagt svensk besætning på øen. De var bleven enige om i al stilhed at slagte deres svin sådan kaldte de Svenskerne. Når kirkeklokkerne en eftermiddag ringede, var det signalet til at drikke Svenskerne fulde, og så siden slå dem ihjel. På en gård i Åker sogn var der en gammel kone, som skej 8...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Jetsmark hed oprindelig Jættemark, og har navn efter en jætte, SOm boede der. lærer Christensens kone, tolstrup.
da.etk.DS_03_0_02099
... at der i fordum tid skulle have været 2 kjæmper eller jætter, der skulle have villet forsøgt hverandre, hvo der snarest kunde grave den sjø, som kaldes Imell (der ligger imellem nogle vange, torper og Gjønge herred), ind i Ivø sjø. Den ene skulde grave oster ud ad, den anden sønder ud. Den, som oster udgravede, skulde have vundet. Den grøfte sønder...
På Ryslinge mark ved Hestehaveskoven ligger en stor sten, som er kastet af en jætte, der stod ved Ringe kirke og sigtede efter Svindinge spir, men da træerne i skoven den gang var temmelig store, kom den til at stryge hen over deres toppe, hvorved den bragtes fra sin oprindelige flugt og blev liggende, j. n. l. s. Sadinge folkeskoles elever.
I Akselterp skov ligger en sten, der af en jætte skal være kastet mod Torup kirke; men den skjævede ikke så lidt ud fra sin retning og blev derved uskadelig, idet den faldt på det sted, hvor den vises den dag i dag. m. c. nielsen.
I gamle dage kom der en stor jætte til Endelave, og der fra kunde han se Rærup kirke i Bjærge herred. Derover blev han så rasende gal, at han straks lagde en sten i hans slynge og satte den efter kirken. Men fordi vejen var lang, omtrent tre mil, måtte der sættes kraft på, lidt mere end ellers, og da gik det ene slyngebånd vel tidlig i stykker, så stenen...
Tæt ved Tolne kirke på Østergårds mark ligger en uhyre stor kjæmpehøj, der næppe har sin lige i hele landet; den kaldes Bjærget. Der boede jættefolk, som var skrækkelig store og rådede over alle de små bjærgfolk. Folkene vilde bygge en kirke tæt ved, hvor nu Stenhøjen (en samling af omtrent 40 store bavtasten af 3, 4 alens højde, der står i en langstrakt...
Det store stenrør, som ligger sammenkast nordvest hos Jættenryd i deres vang, siges, at en jætte skulle have boet der i Jættenryd, og det på en såre kort tid samlet og sammenkast, og mener de gamle, at Jættenryd skulle have sit navn af jætter. Til vidnesbyrd, at en jætte eller kjæmpe skulle det samlet, siges det at skulle boet tvende i forn. Jættenryd i...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
Osten ud fra Opmades by er et højt bjærg, kaldes Halde; der ses en stor kløft vel vid, og haver der to jætter sprunget om kjemp med hinanden, hvilken af dem der bedst kunde springe over samme kløfte. Den ene er sprungen over, den anden i springet er falden i kloften og slaget halsen itu på sig, af hvilket spring steden endnu kaldes Jætte-Springet....
Udi Haslev vang ligger en bakke, kaldes Korshøjen, af den årsag så kaldet, at de udi fordum tid krøbe der til korse. Udi (samme) høj skal ligge en jætte begraven, kaldes Sigvat Trane, som skulle selv have opbygt Vieby kirke, og ligger på hans graven sten, tre alen lang. Menes også af de ældste i sognen, som for dem er sagt, at han skulle have stået på...
Grønsund har navn efter en vis kjæmpe ved navn Grøn eller Grøndigling, Grøn Jætte, Grøn Jolden, som ligger begravet i Stege sogn i Jordensbjxrg høj. Men hvilken den jomfru har været, som har givet øen det navn Møen, er vanskeligt at bestemme. Jeg mener dog, at det har været Fane, hvorfra Fanefjord har fået navn, som adskiller Møen fra Falster, og anden...
Et par bøsseskud fra Toksværd kirke er to store høje, den ene kaldes Låddenbanke, og den anden Addebanke. Disse høje har i gamle dage været beboelsessteder for nogle frygtelige troldfolk, farfader kaldte dem jætter. Om aftenen så man bestandig lys ved højene, men folk var bange og gik langt uden om. De var små og hæslige at se til. Stundom gik de til...
