Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jerslev, beta/d, spor æ. Tå)s: betåldt, spfir a, frø, (græsfro) dø, brø, sot, sol, stol, jo?', a nåwwren. Tisse: fræ, do/, brøj, swåt, swo/, stwå/ jær/, a nueren.
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
A pust dæ, Batel, var et udtryk, der meget brugtes, mens jeg gik i skole, når vi gjorde hinanden hastig bange. Det betyder: A pudsede dig, Bærtel. - Butdar: spise eller forrådskammerdør. Stutdør: stuedør. Bruges endnu af meget gamle folk. En mand fra Stokholm i Sale sogn, Harsyssel, havde fået høsttjeneste hos Thomas Andersen i Balling. En...
Der var en kone fra Klitlund, der hed Ane Hjortlund, og hun var bleven syg. Så kom der bud efter præsten, om han vilde komme og berette hende. Han kom også og snakkede noget med hende. Det var af de gamle alkovesenge, hun lå i, og hun lå noget inde i sengen. Siden han skulde nu til at give hende vin og brod, så kunde han ikke rigtig nå hende og vilde...
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
Den gamle Troels Kragh, der var lærer i Nørre-Bjært for en 80 år siden, gik med en rød lue på hovedet og fodrede selv sine køer. Pia skolestuen var der en lem ind til dem og så krøb han ind til dem ad den. Nu kunde det hænde sig, at han havde sig en lille gnist, og mens han var borte, gjorde hornene temmelig meget sjov derinde. Så kunde han jo række...
En mand i Salling skulde have et barn i kirke. Samme mand var meget gjerrig og havde ved den lejlighed kjøbt en pægl brændevin. Da sa fadderne var komne og skulde have deres frokost, skjænker han dem en dram hver, og så siger han : Ja, nu vil I skjamke selv, for a skal ud og se til æ høvder. Dermed går han sin vej. Da de har spist lidt, siger den ene...
Når der skulde bydes til bryllup, sendtes 2 småpiger fra naboerne, særligt udpyntede i klædedragt, ud til dem, der skulde bydes, sædvanlig en større og en mindre. Når de havde hilst, stillede de sig inden for doren, og den store begyndte: Goda! Jeg skulde hilse fra Owe Jan og Møje Malene, om I værsgo vilde komme til gildes, jær far te skaffer, å jær...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Æ sku hællseu jær fræ Tøg-er Yysappæ/ses Tø^er å Stower-Pæ/ses Lawrisens Kjæjjsten, om I wil et wæjj så goive å kom hæ ne/er o sønnde måår å fo en bi ust å brø å så føles mæj te kjærrk å høør en dæjjle broowils sød, å så føles mæj hjæw ijæn fræ kjærrk å fø en skiiful te jær ojen, å så hå di Døwwlen regejer mæ s få mæ, te æ sku sæjj ed te-^'ær, at I mot...
En Gårdmand i Bindeballe havde en Soster, som var kommen skidt afsted ved en Tjenestekarl. Så fik de Sønnen i Nabogården til at tage sig af det og gifte sig med Pigen. Der blev holdt stort Bryllup, men anden Dags Aften blev hun syg, og kom så ned i Brudgommens Hjem og gjorde Barsel. Brudens Moder gjorde det selv ud som Jordemoder, og da det var nu...
En Tjenestekarl, der skulde grave Tørv ude i en Lavning sønden for Søervad Høje, blev kjed af det og gjemte sin Tørvespade i en Bævegrav, løb så derfra og kom over til Kjøbenhavn, hvor han gav sig til at studere. Han kom ikke tilbage, inden han var udlært og bleven Præst. Så fulgte han med Folkene ud i Heden og viste dem, hvor han havde gjemt Spaden....
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
Da de vilde slå hyrden ihjel, bad han om forlov til at gå ud og tude et stykke i hans tudehorn. Jo, det måtte han nok. Så tudede han: »Håww, håww 1 jær høwer ær i wåww, di syw gammel gåldt di leger i såldt, di ølde bette smo griis di ær farre å spiis.« Så kom de og frelste hjorden, men svinene kunde de ikke finde, for roverkulen blev endnu ikke opdaget....
