Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
Denne underlige skik skal anfores, at når klokkei ringer for en lig, som ingen ligprædiken får, betales til kirken otte skilling danske, men bliver der ligprædiken, får kirken inte;. Højrup 1766. Præsteindb. til Bloch. N. Muller.
Da Engelskmanden var her, skulde borgervæbningen omkring i kjøbstæderne stå skildvagt, og i Ringkjøbing var Jens Harpøth borgerkapitain. En aften skulde en svensk garversvend stå skildvagt, og nogle lystige fyre fik da en figur stilt an som et kvindemenneske og med et reb på sig, som de kunde trække i for at få den til at bevæge sig. De fik ham jo også...
Der kom en gang nogle Tatere til min moders forældre i Alstrup, og de havde så meget en ældgammel kone med dem. Et års tid eller noget efter kom de igjen, og da var hun ikke med. Så siger min moders moder til dem: Hvad, hvor har I nu gjort af den gamle kone? ->À, moer, siger de, hun kunde ikke følge trop. Ja, hvad har I så gjort ved hende?...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har ham med den gule...
Der boede en herredsfoged i Tønning, Tistrup, han fik sig en ny karl ved skiftetid. Men han passede ikke om grød til næder om aftenen, og han siger til pigen, om han kunde ikke få et stykke smørrebrød, for grød var noget, han ikke passede om. Ja, hun skulde så ind og høre om det. Så kommer herredsfogden i døren og siger: "Kan du inte spise grød?" ...
da.etk.JAH_03_0_00469
En mand var 3 gange gift. Den første kone knyttede al ting sammen, den anden rimpede, men den tredje bestilte ingen ting. Da sagde manden: "Gud glæde Knyttesjæl og Rimpesjæl, men Fanden fare i den, der inte gotte gjorde." N. Ckr.
I 1763 blev Stærke-Erik født i en by vesten for Kjøge, der hedder Svambjærg. Som dreng var han ude i en skov, og da blev luften på én gang meget sort, og en rytter kom ridende på en hest. omgiven af en mængde hunde, hvis gloende tunger hængte dem langt ud af halsen. De var spændte sammen i et kobbel, og bag efter rytteren kom en kvinde flagrende, som hed...
Der kom en gammel Nordmand til Kristen Blæres i Kras, det er ude på søndresiden af Nørlund skov. Han var skovfoged der, og konen hun siger Nordmanden nej, hun vilde ikke låne ham hus, der var så mange, der rendte omkring, én ud og en anden ind. Så måtte han gå ud i skoven igjen. Da fik manden ham at se, da han gik hjem, og spurgte ham så, hvad det var...
En gammel Nordmand, der gik og tiggede, lå hos en mand i Venning. Så blev der skåret hul på hans pose om natten. Næste morgen gjorde han ild pà og tvang musen derind. »Krøkker inte, krøkker inte, du krøkkede inte i aftes, da du skar hul på posen min.« Knud Andersen, Nørbeg.
Der gik en gang så mange Nordmænd her nede for at tigge. Så loserede en af den slags folk hos min bedstefader. Men om natten var der gået en mus til hans pose og havde skåret hul. Næste morgeu begjærede han et fyrfad, som de forhen brugte at tænde deres piber ved, og så kom han ild i det og satte det midt på gulvet. Dernæst stod han lidt og sagde nogle...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
Svalen siger: «Jomfru Marie har most en rod klud og en saks, inte to ja den, inte to ja den.» Ada Frederiksen.
Ved Stedstrup, Eskildstrup sogn, ligger en stor banke, som kaldes Bjærget, og heri boede en gang bjærgfolk. En gang da de bagede, blev dejen vel tynd, cg en af troldene blev sendt op at låne noget mel i en gård, som hedder Hejngård. Han kom til gården om natten, bankede på og sagde: "Vil I inte låne mej noget mel, fo vi hår platted fo tønt." H. Nielsen.
