Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
13 datasets found
Danish Keywords: indtægt
Pastor Petersen i Ørting var meget gjerrig og klagede sig så meget over de små indtægter. Så tog en bonde ordet og sagde: “Ja, på sondag bliver der barnedåb, så vanker der indtægt”. Dertil svarede han: “Hm hm, 3 gange 8 bliver 24, det fylder ikke meget i kassen”. Lærer Jørgensen, Alstrup.
Her norden for har boet en særling, der hed Jens Rump, og det er kun 40 år siden han døde. Han efterlod sig 46000 kroner og sad endda kun i et usselt bitte hus. Han ejede over en snes tønder land, der aldrig blev dyrket, for han holdt slet ingen kreaturer, og han var aldrig gift. Han lå i noget hø og kom aldrig af klæderne, fik aldrig ordentlig mad og...
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
da.etk.JAT_04_0_00332
I Spentmp har de også brugt at virke med nogle små firkantede plader, de kaldte brikker. De havde et hul i hvert hjørne, og der var tre ved siden af hinanden. Det stiltes an fra én dør til en anden inde i stuen. Der vævedes pranuiseler, strømpebånd o. s. v. Bi ikkerne drejedes om, og så puttedes skytten ind. Man brugte også at vrikke. Trådene spændtes...
da.etk.JAT_03_0_00336
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Vor indtægt her var nærmest pottelaven og smeden af holeer og hakkelseknive. Den sidste forretning betalte sig, da de lavedes om vinteren, og en mand kunde lave for en 400 daler i et år. De kjorte til Ribe, Ringkjobing og Holstebro med de smedesager. Vi kan af og til endnu se kulmilerne blusse op om aftenen inde i Andsager og Starup. Niels Tranbjæg....
Der var en markmand til at være oppe om natten og passe på at våge over hegn og fred. Folk havde ager om ager, men de skiftede jo agrene af og til. Når en indtægt var gaet igjennem med afgrøder, så fik hver mand en ny indtægt. Om foråret kom kloddene ud i engen og gik tilfælles en kort tid. Men så skulde de derfra, da det samme stykke skulde slaes...
da.etk.JAH_01_0_00031
Dronning Margrete skal have skudt et fyrtårn ned på Vorgård. Fru Ingeborg byggede det, for at skibene skulde antage det for Skagens fyr og så rende på grund, for det hun jo ejede stranden og havde en indtægt derved. Ja, det var en led kvinde. Men så kom dronning Margrete med hendes flåde, der var ude på eu sejltur. Så spørger hun om, da hun ser tårnet,...
da.etk.DS_04_0_00153
Et lille stykke syd for hovedgården Rugård i Sønderherred ligger et lille hus ved siden af den gamle Grenå-Æbeltoftlandevej, som kaldes Tihøjhuset, og i haven har ligget en stor rundhøj af en betydelig størrelse, som kaldes Tihøj, men nu er den en del sløjfet. Her skal efter sagnet ligge 10 års indtægt af Rugård begravet. m. balle.
Min oldemoder vilde en dag i tåget vejr gå fra Vole u\ Flensted. Da gik hun vild, og så kom hun til en sten med røde bogstaver på, men hun kunde ikke læse dem. Hun gik hendes vej og fandt ikke stenen siden. Så paste min morbroder Jens Mikkelsen får på den samme mark. En dag finder han et hul ned i jorden, og da han nu rækker hans kjæp ned, så er der...
da.etk.DS_03_0_02233
Tubæks mølle (i gamle dage Tiubæk), i Skibbinge sogn ved Præstø, hedder vistnok rettere Tobæks mølle, fordi to bække danner Faksinge å, der flyder ud i den store sø, hvorfra vandet går til møllen. Egnens folk siger Tybæk, hvorfor somme har ment, at det egentlig skulde være Tyvbæk. Mølleren i Tubæk behøvede dog ikke at stjæle for at være velhavende; længe...
Søgård på Holmsland har i ældre tid været en usædvanlig velbygget gård, og man sagde, at den var den prægtigste af alle vesteregnens herregårde. Derfor blev den også udvalgt til at være gjæsterigård, hvor altså kongen havde ret til at søge ind, når han var på den egn. I Rudkjøbing, som den gang endnu var en meget ubetydelig by, havde man ikke lejlighed...
I Haslev sogn imellem Haslev og Tingjelling er en berømt kilde, som kaldes st. Martas kilde. Ved vandet i denne skal mange syge være blevne helbredede. Samme steds har kirkens præst og degn en særegen slags indtægt, som kaldes korsebærmad, d. e. for at bære korset. Det er uden tvivl en levning fra den katholske tid, da korset bares omkring med mange...
da.etk.DS_03_0_01124
35