Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
Mens jeg tjente i Lille-Vium i Ulfborg, havde de en karl, der absolut vilde have en meldmad hver aften, efter at han havde fået hans nætter, der bestod af grød; aldrig så snart han var færdig med dem, tog han et stykke brød og søb mælk til. Konen var meget gjerrig og kunde ikke lide dot. Så sagde hun: Ja, du véd nok af at sige, te pindløs grød kommer...
Den gamle tyv i Halling han gik omkring tillige med hans kone og hans søn og fiskede og stjal, hvor de kunde få noget. Så var de komne i tanker om, at de vilde have præstens sølvtøj i Randlev, for han var immer efter dem, og sønnen skulde så forestille at være gode venner med en af præstens piger, og hun skulde komme ud til dem og bane vej for dem og...
Der var en gammel Karl, Lamme-Mads kaldte de ham, han havde været Hjøvre ved Stine Thyssen i Allerup. Så en Dag havde Kræet været ovre i Kornet, og så siger hun til ham om Aftenen: »Nå, Mads, var der nogle Kreaturer i Kornet i Dag?« Han siger nej. »Du skal ikke lyve for mig, for der var otte der ovre.« Stine Thyssen kom nu aldrig på Marken, og hun vidste...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
1845 lige ind til Jul stod æ og min Broder ved Sande Kro, Østerløgum Sogn, mellem Åbenrå og Ribe, og ventede efter mine Forældre, der var til Stads i Åbenrå. Da hørte æ en Trampen i det fjærne, der immer kom nærmere, og så viste der sig en lådden Skikkelse med Øjne så store som små Tekopper og med Hænderne op ved begge Sider af Hovedet. Det kom forbi mig...
Der var en en mand i Torsted, Egtved sogn, der havde med Fanden at bestille. Han var før fattig, men blev nu rig, og det gik sådan til, at han havde et hul ude i toften med grøn såd over, og der gik han ud og hentede pengene. Han var ellers gift og havde mange børn. Men man kunde ikke begribe, hvordan det kunde være, for han lå altid ene i sengen, og så...
Det træ, Markus Kalv havde stået under, mens han aflagde eden, kom til at bære hans navn, det skal endnu have stået for få år siden, og der omkring var immer støj ved midnatstide. Træet så væmmeligt ud, der flød noget fælt ud af det, og når børn kom ud at plukke skovmærker, viste de hverandre Mars Kais træ, men ingen vovede at komme hen til det. Han har...
Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
Knud Gyldenstjerne søgte hans kirkegang i Trandum. Men han tykte, det var så langt, og søgte så om tilladelse til at få kirken reven ned. Hans mening var, at han kunde få kirken bygget i gården. Det blev dog ikke tilladt, men så anførte han, at der var kun 7 kjællingspring til kirken, og da blev det bevilget. Han byggede nu kirkehuset i borggården, og nu...
I koret findes dåben på den søndre side henop imod alteret af udhuggen kampesten, hvorom er en gammel tradition, at den kan konservere vandet bestandig uden al forrådnelse. Så meget er i det mindste vist, som jeg véd af egen erfaring, at vandet temmelig længe derudi kan holde sig, uden at lide kjendelig forandring på syn eller smag, og har jeg i min tid...
En her i byen boende kone, Gjertrud Jorgeus, som for nogle år siden er dod, så i sin have en aften sildig gassen komme sig i møde. Forskrækket iler hun ind i sit hus, men hun havde næppe faet havedoren slået i, forend der kom et stor rabalder på doren. Kort derpå mistede hun en datter. Mine bedsteforældre, som boede i Drigstrup, var [en gang i besog hos...
