Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Oldermanden havde bytyren, og derfor havde han en eng, de kaldte tyrengen. Den gav en 1516 læs ho. Så fik de køerne sprungne gratis. Xår tyren blev for gammel, var bymændene fælles om at skaffe en ny. For hvert uringet svin skulde der gives en halv pot brændevin i bøde. Det blev drukket hos oldermanden. I hostens tid skulde enhver på marken holde op at...
En mand i Ferritslev havde en gang et føl, som ikke vilde patte. Så søgte han om råd herfor hos en klog mand i landsbyen Bogense ved Nyborg. Og da de havde talt noget om føllet, sagde den kloge mand: »Ja nu patter det nok.« Da manden kom hjem til Ferritslev igjen, fortalte folkene i gården, hvornår føllet først pattede, og det var ved samme klokkeslæt,...
En gammel koue her i Torsager, S^ore-Grete, syede rønnegrene ind i hendes særk. Når én sagde: »Der er jo ingen, der kan forhekse dig, Grete«, svarede hun : »Nej, Handen bræk mig, er der ej, så længe a kan sy min særk selv, for a syer rønne ind i sømmene.«. Når én spurgte hende: »Hvornår er det I er født, Grete?« svarede hun: »Det ved a, Handen bræk mig,...
De fleste viser igjen ved et sold, en salmebog eller en saks. Soldet bruges også til at vise vand ved. En mand, der ønsker sig vand, tager soldet og nævner én alen, to alen, tre alen o. s. v. Når tallet kommer, drejer soldet sig. Soldet brugtes fremdeles til at vise, hvem der er kjærester. »A tror, de to er kjærester, lad os nu se, hvordan soldet drejer...
En spiritus ligner en skanvrip. Folk får den af Fauden og har den gjemt i en lille æske, fodret med bomuld. Når man ser den, ligger den og »vripper« så sært. Hver morgen ligger der to mark i æsken, så de kan ikke mangle penge. Den fodres med menneskeblod, idet ejeren sætter den på sine arme og lader den suge. På det sted, hvor den en gang har suget,...
På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
To naboer i Kjærbølling lå klods ind på hinanden. Den ene hed Iver Bentsen, og den anden Gregers Jensen. Deres marker gik sammen, og om aftenen silde satte de deres heste til nat og gik så på hrokjagt. En aften kom Iver Bentsen op på marken og satte hans heste, og da han så over til naboens agre, var hans heste sat, og han fik en skikkelse at se, der...
Imens pastor Petersen var præst i Svejstrup, tjente der en pige i præstegården, som blev besovet af avlskarlen, og han var en gift mand. Da tiden kom, te hun skulde føde, så faldt fødselen så svær. De vilde nu have hende til at sige, hvem der var fader på barnet, for det plejer jo at kunne hjælpe. Men det vilde hun ikke. Så døde hun uforløst og blev...
A tjente en gang i Andi, og manden sagde til mig, da a blev fæstet, at der vilde ske noget en gang, men han vidste ikke hvornår, for det skete kun en gang eller to om året. Han vilde blot sige det, men holdt ellers ikke af at få snakket om det. Så havde a en gang været i Randers, og a kommer hjem og fodrer af og lukker dørene og går i min seng. Det var...
Byrge Krog skal have manet Gordon og Stejlberg, de gik jo igjen, og da de spurgte ham, hvornår de måtte komme op igjen, svarede han, at når de fik brudt jorden herfra og til Randers port med deres brystben, så først måtte de have lov til at komme op. De fik jo sag anlagt mod præsten og vilde have en eng, der tilhørte præstegården, det er vist den, de...
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i...
Tæt ved Hornstrup kirke ligger en annexgård, og der skal i gamle dage have boet en præst. Han skal have boet der i krigens tid og været rig, men hvornår det har været, véd man ikke. Siden kom gården til en temmelig storagtig bondemand, men han var fattig. Til gården hørte den gang en temmelig stor skovlod. Der tjente en lille pige ved ham, som skulde...
da.etk.DS_03_0_02208
I den gamle kirkebog i Vestervig, begyndt 1652, findes omtalt flere byer, som nu ikke mere er til, og nogle af dem véd man slet ikke mere om, hvor de har stået. Foruden nuværende byer i Agger sogn: oster- og Vester-Agger, Sønderog Nørre-Alum samt Tyborøn, har der for 200 år siden været Nabe lidt sønden for Øster-Agger, også stavet Nåbe, Bolum eller...
Lige her nord for Rejstrup krog har ligget en mølle, som kaldtes Rejstrup mølle, og det er endnu synligt, hvor bygningen har ligget. Men ingen kan huske, hvornår den er nedlagt. Det sted, hvor mølledammen har været, kaldes endnu til daglig med det navn, og bækken, der løber dertil, kaldes Rejstrup bæk. anders henningsen, le.
Ved den østre ende af Jens Lavrsens gård i Vissing har a været med til at grave lig op. De lå på rad, og pandeskallerne var der med alle tænderne i. A tror, at kirken har ligget imellem den gård og smedjen på en leiskunk, hvor landevejen nu går, for der var meget opfyldt jord, og min morbroder, der har ejet gården, mente det samme. Man véd ikke, hvornår...
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
En mand i Sonderstrup havde en nisse, der hjalp ham i alle måder. En gang gik de ene to og læssede favnebrænde på fire slæder, som den næste morgen skulde kjøres til Roskilde; men lige på én gang blev de usåttes, og manden, der var noget hastig, sagde: «Nu kan du rejse, hvornår du vil, nu er du færdig her.» «Itte rejdi,» svarede nissen og gik sin vej....
For omtrent halvfjerds år siden var der et skib i Horsens havn, der havde en nisse om bord. Folkene hørte ham tydelig om natten, når han tumlede med sagerne nede i lasten. Han var dem undertiden også til noget gavn. Sådan skete det en gang, at skibet nær var gået under i en storm, men en af folkene havde fået den bestilling at se efter, hvornår nis gik i...
I Mjellerup tæt ved Løgstør gik de underjordiske til en mand, og han blev syg og lå på hans seng i tolv år, og de kostede meget på ham. Så søgte de både hid og did om råd. Endelig hørte de tale om eu mand i Vendsyssel, der var klog på sligt, og ham fik de bud efter. Det var i hostens tid, den kloge mand kom til ham, og han kunde på timen se, hvad han...
