Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
Lavlunden (o: Niels Lavlund) boede i et bitte hus vesten for Blåkilde. Han havde lokket en pige, og så blev han tilsagt at mode for herredsfogden. Men han forsikrede for, at han havde aldrig haft med en pige at gjore. Så .blev hun kaldt ind, og hun påstod, at der var ingen andre fader til hendes barn end ham. Så har De jo alligevel haft med hende at...
En dreng i Fovslet varede på kræet for sin fader, og så havde han taget faderens klokke med ud i marken for at se, hvornår han skulde hjem til middag. Men der kom ingen dreng. Så gik faderen ud for at kalde på ham, og da havde han taget uliret fra hinanden, så det var ikke sært, han nu ikke kunde passe tiden. Faderen blev vred, da han så, det var skilt...
I fåret er der et ben, som kaldes brudebenet; den, der kan synke det helt, er giftefærdig, kan stå brud så snart det skal være. H. Th. Nybo, V. Assels.
Der tjente en karl på Gjødinggård, som var sådan en grov æder, han vidste ingen måde, og der var ingen kårre på, enten han var mæt eller ej. Han snakkede en gang med min fader, der tjente som skytte på gården, om han kunde ikke lære ham et kjendetegn på, hvornår han var mæt. Jo, sagde min fader, du skal først føle på din pande, og så skal du pikke på...
Der har været skov helt fra Ginnerup i Ølst og til Alstrup i Bude. Der er lidt krat endnu et par steder tæt ved Alstrup og Ginnerup. I hele egnen var den gang ikke andre smede end Ginnerup smed, og der skulde dem fra Alstrup til smedje. I den ene gård der havde de en hingst, og den tillige med et bæst skulde karlen ride hen at få skoet. Han blev ikke...
For at holde regnskab med, hvornår en so vil komme med grisene, har man hjulpet sig på følgende måde. Den dag, da soen havde løbet, skar man et mærke i tommelfingerens negl tæt ved negleroden i den hvide plet. Når dette mærke var vokset så langt frem, at det var kommet uden for enden af fingeren, altså sad på den frie del af neglen, var det soens tid at...
Når en ko er heldt til tyr, så vil småfolk gjærne egne ud, hvornår den kan komme med kalven. Dette regnestykke må imidlertid ikke opgjøres straks, men forst dagen efter, ti ellers bliver koen ikke med kalv.
Pastor Biichler i Staby gik en hed sommerdag til Ringkjøbing. På vejen tog han støvler og strømper af, hængte det på sin kjæp, som han havde over nakken, og kom sådan til byen. Det var i middagsstunden. Så kommer han ind på herredskontoret, der havde jeg en broder, som var skriverdreng, og ham siger han til: Jeg vilde gjære have herredsfogden i tale. ...
Det var en sommer i 17 hundrede og nogle og firs, der var avlet så grumme lidt, da besluttede mændene i Funder by, at de vilde ingen omgangsskole have den vinter. Vi har avlet lidt nok til os selv,u sagde de," og kan ikke evne at give noget til en lærer". Det var Anders Villumsen meget kjed af, han var den gang ungkarl og gik og holdt omgangsskole der....
En bonde kom ind på herredskontoret og siger: Er herredsfogden til stede? Nej, siger en skriver, kan du ikke forrette det til mig? Han svarede: Nej, det kan du slet ikke gjøre ved. Hvornår er vi blevne dus? Det må du selv vide, du begyndte forst. På et andet kontor sendte de en ud at spørge manden ad, hvor han var fra. Han svarede: Det...
da.etk.JAH_06_0_00480
Ovre i Grindsted boede der en mand, som var så klog, at ban kunde sige folk der i egnen, hvor når de skulde så deres boghvede hvert år, for at det skulde blive godt kjærnesat. Det fik præsten da også at vide, og da han ikke kunde lide manden, spurgte han en dag, han mødte ham på vejen, hejt hånlig om, hvornår de skulde så deres boghvede i år. Å, det...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
Der boede en mand i Hørning, der hed Povl, han var noget tårkele. Hans kone lå meget syg, og så en tirsdag, han var tagen til Skanderborg, gik han ind til herredsfogden og sagde: A kommer og vil mælde min kones dodsfald". Hvornår dode hun?" Ja, hun er ikke død endnu, men hun er meget syg. De kan godt skrive hende død, for hun er nok dod, når a...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: Kan du sy mig et par lange støvler, Povl? Ja tak, han blev jo svært glad over det. Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
I begyndelsen af dette århundrede begrov man endnu ligene i klitterne eller æ Bjærge, som Kystboerne kalder dem. Jeg véd ikke bestemt, hvornår det blev påbudt, at de i land drevne lig skulde begraves på kirkegården. År 1811 strandede som bekjendt de to engelske linjeskibe St. Georg og Defence, og ca. 1800 mand druknede, og de mange lig, som da inddrev,...
Et gammelt fattiglem fra Vorupøre var falden i en grøft og der omkommen. To unge mænd gik morgenen efter ud til havet for at fiske og fandt Per liggende i grøften. Nå, nu er han død, det svin, ja vi kommer vel til at mælde det til sognefogden, men det kan jo nåes, til vi kommer hjem igjen, han tager ingen skade af at ligge her i dag. Altså fik de ikke...
Ved et bryllup er det ikke heldigt, at brudgommens moder er med til kirke. Sagen er den, at hun ikke må se imellem brudeparret, og gjør hun det, bliver de ikke lykkelige. Jeg véd således en kone i Povlsker, som bad sine folk se efter, da hendes søn skulde have bryllup, og brudetoget skulde kjøre forbi hjemmet, hvornår de kom kjørende, for så vilde hun gå...
Først skulde en husmand gjøre 52 hovedage om året, men herren kunde da råde sig selv med, hvornår han vilde tage dem, og i høst og slæt kunde han da tage mange dage ad gangen, så vi ikke kunde få vort eget bjærget. Siden bestemtes hovarbejdet til én dag om ugen, og endelig blev det til en bestemt dag i ugen af et hus som mit. Kristen Lorentsen, Vedsted.
