Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En malkepige på Klingstrup kom en aften ned i mejeriet og hørte da kjærneværket gå med fuld kraft, hvorefter hun ikke var sen til at komme bort derfra. v. bennike.
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
Alle frugtsommelige kvinder, der døer uforløste, må op af graven for at føde, og har de ikke fået det nødvendige linned med i graven til den nyfødte, må de som gjengangere ud at erhverve sig dette. Således døde en frugtsommelig kone i Brundby, og da hun ikke havde fået det nødvendige med, måtte hun ud for at søge dette. Hun traf på vejen mellem...
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
I Fjaltring ved en bro over Dybå har ligget en gård, Øster-mølle kaldet, hvorefter broen kaldes Østermøllebro. Mølleren, der har bost der, går igjen. mange folk er bleven vilde ved denne bro, og man fortæller almindelig, at mølleren har sin udgang 1 Dybå nede ved havet. p. k. m.
I Råbylille boede en gammel kone, som kelbredte syge ved kunstige midler. Således brugte hun at grave folk ned under et hyldetræ, når de ikke kunde vokse eller trives. En mand har fortalt mig, hvorledes han som dreng var syg og ikke kunde vokse, men denne kvinde tog ham med sig ved nattetide ud til en hyld, hvor hun gravede et hul under og lod ham lægge...
Følgerne af den gruelige krig 163040 og skrækkelige pest var både meget mærkelige og trykkende i dette sogn. På stedet 26 b i Haverslund var der to unge piger tilbage (om stedet den gang eller før var afbrændt, sees ikke). De var i største nød, uagtet gården var deres. Men når nøden er størst, da er Gud nærmest med sin hjælp. Der kom en ung mand fra...
I gamle dage var det ikke rart at strande på en fremmed kyst, idet kystens beboere hyppig fik skyld for at ville hjælpe de skibbrudne over i et andet liv. Især havde beboerne nede ved Tremølle ved Gjerrild bugt et slet ry på sig, og et almindeligt mundheld her på Samsø for et halvt hundrede år siden var: Du skulde ned til Tremølle og slå folk ihjel....
På en kirkegård her i Vendsyssel vilde en graver kaste en grav og støder på et lig, der var forrådnet, men hovedet var helt. Da han nu kaster det op mellem de andre ben, rasler det, og da var der bly i ørerne. Så bliver det mældt til sognefogden, og han kommer da efter, at en hestehandler var kommen til kroen om aftenen og død så pludselig om morgenen,...
Imellem Frederiksborg og Fredensborg på landevejen udenfor Egelund ligger på hver side af vejen en høj med tre slanke bøgetræer. På den ene af dem blev for mange år siden tre jomfruer overfaldne og plyndrede af tre rovere, som begrov dem der, hvorefter bøgetræerne fik navnet Jomfruernes bøge. Roverne blev senere grebne og bragte til bekjendelse,...
Hr. Laurits Pedersen til Hjørring kirke, som døde ugift og er begraven i St. Olai kirke i en åben begravelse under altergulvet, skal sammesteds 1764, altså efter 70 års forløb, være funden hel og holden uden mindste forrådnelse samt hans linned og ligtøj og de prydelser af blomster og bånd, han var nedlagt med, ganske ubeskadiget. Der fortælles om hr....
År 1580 aflagde en hr. Andreas, præst på øen Føhr, en ed i retten i Ribe, hvorefter begge hans hænder blev helt overgydte med blod, så at man troede, at han havde gjort falsk ed, og at det var et vidnesbyrd der om, at blodet brød så vidunderlig frem. Resen. VI. 677.
Mens Jørgen Bille boede på Ellinggård, var han godt bekjendt med Tordenskjold, der har anlagt fæstningen Fladstrand, og de tog tit en svir sammen. Men en dag kom der nogle svensko skibe, som lagde sig for anker i Holmhavn (ankerpladsen ved Hirtsholm), hvor de begyndte at skyde på holmen. Tordenskjold, der lå ved Fladstrand med nogle skibe, vilde ikke ud...
Da Bornholm var bleven afstået til Svenskerne 1658, blev der lagt svensk besætning på øen. De var bleven enige om i al stilhed at slagte deres svin sådan kaldte de Svenskerne. Når kirkeklokkerne en eftermiddag ringede, var det signalet til at drikke Svenskerne fulde, og så siden slå dem ihjel. På en gård i Åker sogn var der en gammel kone, som skej 8...
Almuen fortæller, at da Spanionerne 1808 var her inde stak de ild på Kolding-slottet for at indebrænde deres auforer, prinsen af Pontecorvo, men de nåede ikke deres hensigt, ti prinsen reddede sig gjennem en løngang, der gik fra slottot under slotssøen, op til Dyrehavsgården, hvorefter han så flygtede til Sverig og blev konge. J. M.
I gamle dage boede der en en konge på Dyndnæs, en halvø, som ligger i Hjulso lige overfor H imnudbjærg, og som hører til Laven, Linå sogn. Samtidig dermed boede der en knuge, hvor senere Silkeborg blev bygget, og en anden konge ved Skanderborg. Kongen på Dyndnæs og kongen i Silkeborg var gode venner, medens kongen ved Skanderborg stadig lå i krig med...
Her i Jylland var der et par nabokonger, der bestandig lå i kamp med hinanden; Den ene døde, og den efterlevende gik da hen til den afdødes hustru og affordrede bonde det land, hendes mand havde ejet. Rent ud give ham afslng turde hun ikke, men hun udbad sig dog lov til at beholde landet, så længe hun fik en avl lagt og indhostet. Nu såede hun frø i...
ITårs hede er der en lille mose, som hedder Fjermosen. Der var en husmand, der af ejeren havde fået lov til at skjære torv i mosen. Så en dag, som han var i færd med dette arbejde, stødte han med spaden imod noget hårdt, og ved at se nøjere efter fandt han, at det var en gammel kobberkjedel. "Nu", tænkte han, "her har jeg nok gjort min lykke"; men han...
Syd for landevejen mellem Ringe og Nyborg, i skjellet mellem Ringe og Sødinge bymarker, findes Glue mose, der på alle sider er omgiven af lerbakker. Her lå i gammel tid et slot, hvis beboere kun pønsede på alskens ondt og ikke kjendte nogen større glæde, end når de havde fået held til at øve en mer end almindelig slet streg. En juleaften gik det dog...
