Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
I Håsum i Salling levede i sin tid en rig mand, ved navn N. T.; han boldt strengt på, at der skulde holdes bordbon ved måltiderne, ligesom han på søn- og helligdage læste prækener af Jesper Brochmands huspostille, som han næsten kunde udenad. Da han var barnlos, overlod han i en forholdsvis ung alder gården til en plejedatter, der blev gift med...
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
Frederik Slagter fra' Rønbjærg holdt så forfærdelig meget af tobak og tømte gjærne folks udrydningsdåsor. Så kom han en gang til Refsgård i VoUing, og da de så, han var i kom. tog de en masse døde fluer, der stod i en underkop, for de havde sat fluegift i vinduet, og blandede dem imellem udrulningen. Da han nu skal til at tage sig en skrå af dette her,...
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Da jorden ved ryttergodsets salg blev tilbudt bonderne i Tovstrup, vovede kun tre gårdmænd at kjobe, nemlig Jens Lavrsen, Niels Moller og Peder Sørensen. Ikkun den forstes skjode er endnu til stede, de tvende sidstes er bortkomne. Hele Tovstrup by kunde den gang have været kjøbt for lidt over 3000 rdl. en mærkelig forandring i tidens gang og da havde...
Krigsråd Gleerup til Lundergàrd havde ladet en af sine fæstebonder indsætte i Viborg tugthus, fordi han en nat havde sået sin naboes mark til med ukrudtsfro. Han blev almindelig kaldt broder Jig (eg), fordi han i sin tid havde stjålet et stykke egetræ, og han beboede en halvgård, der ligger næst vest for Østergård i Nørre-Saltum. Da broder Jig efter...
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Et lig, ifort et par prægtige vandstøvler, var inddrevet på stranden. To mænd, der erfarede dette, havde hver for sig bestemt at bjærge støvlerne i aftenskumringen uden at røbe planen for hinanden. Den tyv, der kom forst til stedet, fik med megen besvær støvlerne af den dødes ben og var allerede på hjemvejen, da den anden tyv kom og så, hvad der gik for...
Der blev sat et væddemål med en pige, om hun turde gá op i benhuset og hente et ben der en aften. En karl, der havde bort væddemålet, listede sig i forvejen og kravlede over i benhuset. Da hun nu kummer, og hun tog fat i et ben, sa hviskede han sa stille: Det er mit. Men ('iircn 11nLT benet hen i den retning, hvorfra lyden kom, og sagde: Da kan du...
Hvor Mollerup opdyrkede hede ender, kan man i lyngen tydelig se dybe ensporede veje gå i retning efter Ejstrup mark og der atter tabe sig i opdyrket jord. Det er rester af de gamle kjøbstedveje, som vore forfædre dann^Øe. nar de skulde til Nykjøbing. Omtrent lige nord for Sindbjærg by ved bemældte vej fandtes en stendynge. Her er et menneske blevet...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Vi havde her i gården to dyner, hvori der ikke var andet end havreavner. Dem lá a på i mange år, siden a blev gift. Når husene lå solret, havde vi en skure i vinduet, hvorefter vi kunde se, når det var middag. Morgen og aften kom af sig selv. Vi spiste meget ærtebrød. Det var så pænt gult at se til, men det smagte ikke godt. Fårup og Sabro.
Tubæks Mølle er en af de ældste Vandmøller på Sjælland og har al Tid haft god Søgning. Mølleren Niels Jensen var ugift og havde et gammelt Kvindemenneske, som kaldtes Ane Jeppes, til at styre Huset for sig. Han var meget velstående, og man mente, han var i med den Slemme. Så en Mortensaften havde Præsten bedt ham ned til sig, men der kom ingen Møller....
En Karl arbejdede ved et Teglværk i Kibæk, hvis Ejer var Frimurer. En Nat, han sad ved Ovnen, så han en Karet, forspændt med fire sorte Heste, kjøre lydløst op foran Ejerens Dør, og en Mand steg ud, hvorefter Kareten lige så lydløst forsvandt igjen. Assing S., Hammerum H. Opt. af Mikkel Sørensen.
