Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
Jørgen F Jakobsen er født den 21. oktober 1839 i Lind, Rind sogn. Han lærte murerprofessionen og bosatte sig i Klinkebjærg, Gjellerup sogn, 1864, da han var bleven gift. Siden flyttede han til Busk, og kom nu til at holde skole om vinteren for den nederste klasse i Lund oc Busk skoler, som han skiftevis gik til hveranden dag. Om sommeren passede han så...
En gammel bonde i Tranebjærg var en flittig kirkegænger. Det er almindelig skik på Samsø, at tjenestefolkene i en gård skifter til at have fri hveranden sondag, således at karlen og den ene pige bliver hjemme en søndag for at gjøre syssel, og drengen og den anden pige den næste sondag. Hver sondag morgen efter frokost spurgte manden: Hvem er det så, der...
da.etk.JAT_06_0_00028
Min broder gik i skole til lærer Toft i Lindum. Han kunde ikke uden to lektier, og dem byttede han, så han læste én af dem hveranden dag, og det blev han ved med, til han skulde gå til præst, så måtte fyren til at lære noget mere, og så læste han både nætter og dage. Degnen vidste ikke bedre, end at han kunde hans lektie så meget godt hver dag, og han...
Om kvindfolkenes skjorter var forneden en rød bort, som var vævet i en håndvæv, hvor man klapper til med en finger. Borten kan væves lige så smal, man vil have den, men dog ikke bredere end til 24 tråde i trenden. Disse borter kan også væves i et spjeld, hvoraf der findes en del endnu hist og her, og nogle af dem bruges den dag i dag af gamle folk....
En fattig mand i Ølgod hed Per Matin, og hans kone kaldte han Maren Strygevase, for det hun idelig strøg hen ad vasen. Han var tiltalt for, at han gik og tiggede. Så sendte præsten i Ølgod bud efter ham, han vilde tale med ham. Da han kom, tog præsten Balles lærebog frem og viste ham det stykke om ørkesløse tryglere. Så siger manden: "Kast om, hvad står...
I fru Ammidsbøls tid var det så knapt med kosten der nede på Rask. Ladefogden skulde skjære brodet af, og fruen, som var blind, hun stod og lyttede efter, hvor tit han vendte brodet, for deraf kunde hun mærke, hvor mange stykker han skar af. Man skjærer jo Først i den ene side og vender det så om og giver det andet halve snit i den anden side. Men så fik...
Min gamle Bedstefader har fortalt, at i hans Forlovelsestid havde de unge Folk fra Gadbjærg for Skik at gå ned til Folkene på Refsirup, helst når Herskabet ikke var hjemme. Så var det en Aften, de havde været der nede og gik tilbage efter Gadbjærg, at de skulde gjennem Skoven, og så gik de sådan, at de strakte sig over hele Vejen, hveranden Karl og...
Jeg havde fået Koldfeber, og den rystede mig hveranden Dag. Det var, mens jeg var en Dreng på en 11 År. Hveranden Dag var jeg i Skole og hveranden Dag hjemme, når Feberen rystede mig. En Dag kom min Gudmoder ind hos os; og da Feberen var ved at begynde at ryste mig, så sagde hun: »Hvad fejler Drengen?« »Ja,« sagde min Moder, »han har Koldfeber.« Så gav...
Ejeren af Rybjærg betaler årlig 10 Tønder Byg til Præsten. Efter gammel Tale er det et Vederlag til ham for at holde FredagsPrædiken på Gården hveranden Fredag fra Mortensdag til Fasten eller Påsken. Der er på Gården en Udbygning til den søndre Side af Stuehuset, og den er til Dels opført af hugne Sten og opmuret på en høj Sokkel af store Kampesten med...
Præsten fra Ry og præsten fra Søndervissing var meget gode venner. Hver eneste søndag eftermiddag året igjennem var de sammen, hveranden søndag det ene sted, og hveranden det andet. Folk mente, at begge to kunde mere end deres fadervor. Altid red de i besøg. Når så den præst, som bavde været hos den anden, skulde hjem om aftenen kl. 10, flyede altid den...
Der har været et lille kapel i Randrup, og der er endnu grundvold af en kampestensbygning. Jeg har selv gravet der og fundet en tilhugget kampesten. Den var hugget i ruder som på et skakbræt, hveranden rude var ophøjet, og hveranden var fordybet. lærer dystrup, cassum.
På en gård ved navn Vasholdt i Vendsyssel plejede bjærgfolket at have tilhold, uden at nogen på gården vidste det, dog undrede konen sig over al den mad, folkene spiste tilmiddag; for der var aldrig så mange grod på bordet, at de jo blev spist. En dag lå kvæghyrden ude på marken ved en lille høj, da der blev ringet til middag. Straks horte han nogen i...
