Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
166 datasets found
Danish Keywords: hund
En Herremand var sådan en Elsker af Jagt, og så bad han Vorherre, om han måtte ikke få Lov til at jage i Luften, når han kunde ikke længere jage på Jorden. Det blev ham tilstået, og mange har hørt ham fare i Luften, og Hundene har pebet. De har også hørt ham råbe på Hundene. Han kaldes Huens Jæger. Jens Pedersen, Mammen.
da.etk.DSnr_02_C_00002
Et andet Sted var Karlen så kjed af Gårdboen. De havde en Springhest, og den måtte Karlen aldrig give, for Gårdboen paste den, og det har vel sagtens gået Karlens Ære for nær. En Aften, det var så pænt månelyst, stod Karlen og skar Hakkelse, og da sad Gårdboen i Lohullet. Udenfor stod der en 3, 4 Hunde og gjøede ad ham og var så gale, for han sad og...
da.etk.DSnr_02_B_00204
En Aften sad Nissen i en Luge, og Hundene stod uden for og gjelstrede. Det så Karlen. Nissen sagde: »Ta' så den Pusselall, ta' så den Pusselall!« Så skubbede Karlen ham ned. Om Aftenen gik Nissen hen og tog en Harve, lagde den oven på Laden med Tænderne op ad, gik så ind og hentede Karlen og lagde ham på Harven, så han hverken kunde vride eller vende...
da.etk.DSnr_02_B_00185
Min Morbroder, Jørgen Pedersen, han fortalte, at den sidste Nisse, vi havde i Fløjsirup, han havde hans Ophold i den nordre Gård. Der boede han mest oppe på et Hølad, lige inden for, hvor Indkjørselen var til Gården. Der var en Gjævling lige oven over, og den vendte ud af Enden af Huset. Nu havde deres Tjenestedreng tit Ubehagelighed med den Nisse, for...
da.etk.DSnr_02_B_00181
Det hændte sig en Gang, at en Herremand jagede på dette Bjærg, på hvilket ligger en stor Sten besynderligen, som kaldes Tyvestenen, og er samme Sten slet på den ene Side ned til Jorden. På denne Sten hængde de Tyve på i gamle Dage1), og er endnu ) Her står i Marginen: Fjelkinge Fole. Pæle til Syne over (!) på Stenen i Rev(n)erne, som de havde slaget ned...
da.etk.DSnr_01_0_00386
En jæger (skytte) fra en stor gård var med sine hunde efter en hare, men de kunde ikke tage deu. Så løb haren ind i et hus, hvor børnene var alene inde. Han spørger om, hvor deres moder var. Ja, hun var ude at trælle æ skytte hans hunde. Så spørger han, hvordan hun bar sig ad med det. Ja, hun smurte sig med noget i den krukke, der stod, inden hun gik ud....
I Vejrum hændte det sig, at nogle skytter, der havde hunde med dem, var efter en hare, og den kom smuttende ind ad et rendehul i et hus. Så vilde de ind og se, og da lå konen i sengen og var bleven så forbidt af hundene. Hun hed Ha Lydersder og blev ved at være dårlig alle hendes dage. Mariane Jensd., Hjerm.
da.etk.DS_07_0_00125
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
da.etk.DS_07_0_00117
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
da.etk.DS_07_0_00113
Når skytten fra Qundcrupgård gik på jagt op efter Ærtbølle, kom han altid efter en hare nær imod byen. Hundene var efter den, men de kunde ikke rende den ind. Så opdagede de, at det skulde være en kone i Ærtbølle. Jens Larsen, Strandbygårde.
da.etk.DS_07_0_00105
Der lob en ræv ovre på engene ved Lønborggård, og Peder Svas kunde godt komme skudnær til den, men hundene vilde slet ikke have med den at gjøre, og når han skød, så slog den lige op med bagbenene og slog en stor sk., ad ham. Så lagde han en arvet sølvknap i, men den kom ikke alligevel. Ebbe Smed.
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
Der fortælles om Jakob Seefeld til Visborggård (rigsråd under Kristian den Fjerde), at han gjorde en kontrakt med Fanden om at han skulde have gården opbygget til en bestemt tid, og hvis ikke, skulde han tilhøre ham. Hau byggede den færdig på eu port nær, hvorfor så Fanden i følge kontrakten hentede ham. Han har i en sort hunds skikkelse ligget på en...
da.etk.DS_06_0_00632
Der ligger en sort hund på loftet r>hViskum(?), fortæller Mikkel Pedersen, a kjender ham nok. Det er en lille sort én som en fruerhund. Til hver højtid skal der bæres en børren halm op til den, ellers kunde folkene ikke være i værelserne. Det var en aften, de glemte det, og da blev der sådaut et spektakel af ham der oppe. Så kom kammerherren og sagde,...
da.etk.DS_06_0_00613
Der var en herre på Tjele, der går under navnet den gale ritmester. Han havde jo gjort en hel del i hans levetid, og han havde jo sagt, at når han måtte på Tjele vær', skulde han aldrig Himmerig begjær'. Den gang han så var død, fik han den straf at gå på Tjele i en hunds skikkelse, og han opholder sig i et hjørne på loftet oppe over kostalden, hvor der...
To naboer i Kjærbølling lå klods ind på hinanden. Den ene hed Iver Bentsen, og den anden Gregers Jensen. Deres marker gik sammen, og om aftenen silde satte de deres heste til nat og gik så på hrokjagt. En aften kom Iver Bentsen op på marken og satte hans heste, og da han så over til naboens agre, var hans heste sat, og han fik en skikkelse at se, der...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Angående fru Mettes død på Katholm er her på egnen fortalt mig følgende: En nytårsaften sendtes en pige ned i Katholms kjælder for at hente øl og vin. I halvmørket dernede så hun en kat sidde på én af tønderne og hørte en røst bede hende kalde fru Mette derned. Pigen hastede op til fruen, men denne vilde ikke komme, og den besked råbte pigen fra trappen...
da.etk.DS_06_0_00159
For 30 år siden var jeg og Jep Lund fra Rands i Andkjær skov. Det var en dejlig klar måneskinsnat, og vi gik efter en mår. Endelig efter lang leden fandt vi den ved hundenes hjælp siddende oppe i et stort træ, og hundene bjæffede nedenom. Vi skød nu på den og troede, at den var falden, men den var kun sprungen et stykke længere ned. For det andet skud...
da.etk.DS_05_0_02127
I Morten Frederiksens skov i Sinding færdes ved nattetid en mand med to sorte hunde. En mand, som boede der i nærheden og hed Mads Overgård, har ofte set manden og hundene på et bestemt sted og al tid på en bestemt tid af året. j. jensen.
da.etk.DS_05_0_02121
35