Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På juleaften må hundene kun kaldes sekke og ikke nævnes ved deres navn. Man må heller ikke nævne rotter, mus, ræve og lignende dyr ved deres rigtige navn, for gjør man dot, får man mange af dem næste år.
Man tror, at i hvilken retning hundene tuder, derfra vil snart komme lig. j. L. K.
Ligger hunden i døren med hovedet på forpoterne, vendt udad, skal man flytte* Dalby. F. L. Gr.
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke om aftenen. K. M. R.
Skidt folk kjender hundene al tid, og de forfølger dem. A. E. Jakobsen.
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
I dag otte dage var du en skjønne ko, Rønne, sa' han Skrydstrup præst, men i dag er du i hundene, å ja, lille børn, vi skal jo alle sammen den vej. Der var nemlig død en smuk rød ko for præsten, og søndagen efter klagede han sit uheld fra prædikestolen ved denne art ligtale over koen. Samme særling lyste en søndag velsignelsen således: Herren være...
En lærer søgte embede ved en biskop. Det var et godt kald, og flere søgte det. I den tid skulde biskoppen overhøre dem lidt. Alle dem, der kom, gav biskoppen det samme spørgsmål, og det bestod i. om de havde læst noget i de apokryfiske bøger. Jo, det havde de da til hobe. Om de kunde da sige ham, hvor lang Tobias's hunds hale var. Nej, det vidste de...
Mine bedsteforældre boede i Sjørup ved landevejen til Grenå lidt norden for Nimtoft, og der ligger imellem Sjørup og Nimtoft, dog nærmest ved Sjørup, en lille dal, som kaldes Pejtersdal. Her gik spøgeri, og det var der mange, der havde set. Det var Fanden, der gik i en sort hunds lignelse, og der var næsten ingen, der turde gå der forbi ved nattetid. Min...
Der var en gammel en ovre i Foerlev, der hed Hagen; han havde som karl tjent ovre i Ladegården sammen med en dreng, der hed Thomas Jensen. Da Thomas en hel del år efter var bleven gift, vilde Hagen gå op til ham og klage hans nød. Der var så meget spøgeri omkring hans hus. Der var nu tre brogede hunde, der spøgte ved det, og så var der en hare, der...
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
En kunde så godt høre, når rakkerne kom i en by, for så begyndte hundene at gjø fra den ene ende til den anden af byen, og de havde alle én lyd, det var ikke den sædvanlige lyd, det var sådan en gjælsterlyd. Vi snakkede om det så mange gange, at vi kunde hore. når der var rakkere i byen. just Tinter, Løgsted.
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
Jens Degn var en degnesøn fra Klejtrup, Han gik omkring som kræmmer, men var ellers sà meget dævels til at rende, ja, han kunde rende om kap med en hare. Et sted kom nogle hunde efter ham. og sa vilde de sneve dem. men han sagde, at det skulde de ikke gjøre, for han kunde godt rende fra dem. Sà rendte han, og hundene bag efter, men de kunde ikke nå ham....
Der var nogle af de gamle mænd i Vinkel, der en aften var pa brokjagt. Der var Just i Vistrup og Anders Jakobsen i Tisted, og deres mollersvend i Bro molle var med. Som de gar allerbedst her nede i Feddel pa vor nabos mark, får de en bund flere, end de skulde have, og folkenes egne hunde kommer løbende hen imellem benene på dem og havde nær reden dem...
Nu er der jo ikke nogle af deher besekræmmere, men i mine unge dage var der mange af dem. Nu skal a fortælle, hvorfor hundene var så slemme efter besekræmmerne. En kræmmer kom en aften til en kro og begjærte nattelogi. Så krævede han lammesteg ind til aftensmad. Der spiser han kjodet af, og hunden fik benene. Det var den godt tilfreds med. Men næste...
