Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Resenborg ejedes af en Mand, der hed Lavridsen, og som fra først af havde gået omkring og handlet med Knappenåle som Bissekræmmer. Efterhånden kom han til at eje en hel Masse Gårde på Egnen. Han brød den østre Ende af Resen Kirke ned og satte røde Sten i Steden. De hugne Sten brugte han så i sin Stald på Resenborg. Hver Nat gik der siden en Skikkelse og...
I Førstningen var der kun én Kirke på Falster, og det var Horbelev, og der var slet ingen på Møen. Der var tre Søstre ovre, som vilde til Kirke i Horbelev, og de vandrede på deres Fødder fra Grønsund op til Kirken, det var omtrent en Mils Vej. Da de kom noget nær halvvejs og gik op gjennem en Hulvej, hvor der er nogle Bakker ved Siderne, som kaldes...
Der skal have været en lille Konge her i Ammidsbøl, der hed Kong Amlet. En ældgammel Kone, de kaldte Dorte Slottes, hun fortalte, at der skal have ligget et Slot i Byen, hvor nu den vesterste Gård ligger, og den skal have været omgivet af Vand på alle Sider så nær som et Sted på den søndre Side. De har også fundet gamle Våben og Metalstumper der. Der er...
Ejeren af Rybjærg betaler årlig 10 Tønder Byg til Præsten. Efter gammel Tale er det et Vederlag til ham for at holde FredagsPrædiken på Gården hveranden Fredag fra Mortensdag til Fasten eller Påsken. Der er på Gården en Udbygning til den søndre Side af Stuehuset, og den er til Dels opført af hugne Sten og opmuret på en høj Sokkel af store Kampesten med...
De to gamle Grågårde lå helt nede ved Have Sø, et Stykke øst for, hvor Kong Svends Mindesten står, og det er ikke længere siden de blev flyt, end at en gammel Mand, der døde i Fjor Vinter, har tjent der som Dreng. Gårdspladserne er endnu synlige. De lå så lavt, at Vandet om Vinteren i Tøbrud kunde stå op inde i Stuen, så deres Træsko kunde sejle der...
Der graves som bekjendt hugne Tørv ude på Heden. En Middag, som a trak om med Fårene der ude, lå der en glimrende Ting som Porcellæn på en af de bare Pletter, hvor der var gravet, og oven på Rishøj sad en Tingest som et stort Barn. Ned i Højen var der nu også et Hul som et Mårhul, det vidste a nok, og der var altid Færdsel ind. A morede mig tit med at...
I Skjørping sogn findes rudera af et ældgammelt slot, Egholms slot kaldet, hvis ælde regnes fra dr. Margretes tid, og hvis mure, i tykkelse 5 alen, var byggede afhugnesten, dem man formoder at være tilførte fra tvende ej over én mil derfra nedbrudte kirker, af hvilde den ene skal have stået på Sørup mark i Buderup sogn, den anden på sædegården Tulsteds...
Der var en herremand på Lindbjærg, der hed Sagsen, og siden blev den solgt til Niels Bansen i Lyne kro. Mens han var i kroen, vred han hovedet om på hans kone. Så gik hun jo igjen, og en klog præst ved navn Ude i Olgod, satte hende væk ved Ekkundbro osten kirken, og der kom en pæl ned på hende, kort sagt. Han blev gift igjen, og så døde han, og hun blev...
Skove strakte sig næsten over hele sognet, som sagn endnu beviser. Et sagn beretter, at mellem Gjenner og Løgum var så tyk skov, at karle måtte ud at afhugge grene, når en brud fra Gjenner skulde til Løgum kirke. Et andet sagn siger, at bjælkerne til kirken er hugne på Nordskov, som er nogle agre nord fra Løgum. p. kjærs manuskript.
I den vestlige ende af Gub sø var et stykke jord, der var indflydt, og det kaldtes Dronningsholm. Ved det sydostlige hjørne og i den nordlige kant af skoven, som kaldes Hestehaven, lå også en gård, og stedet nævnes endnu Gårdsted. Men a har aldrig kunnet få at vide, hvad navn den gård havde. Der har været kalk og mursten, og da der i min drengetid blev...
Ved Spanggård i Vester-Tostrup sogn har der været en kirke, det er vest for åen og sydost for Fjeldso. Man har gravet mange hugne sten op i grunden og brugt til fortov nede i Spanggård. svingelbjærg.
Der skal have været en kirke oppe i Skårbjærg slette i Husby, og der har boet en præst ved den kirke. Ved et vandløb mellem Nissum og Fjmd, der kaldes Gammelgrob, skal der have ligget en herregård. Den skal have ligget nord på ud imod fjorden. Herremanden der kjørte til Skårbjærg kirke i en karet med fire sorte heste for. Der er fundet en masse store...
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
I Navntoft, Vorde sogn, skal have været en kirke eller et kapel for Navntoft og Viborg norremark. Endnu i mands minde kunde man se gravstederne tydeligt. Det lå midt i den gamle by, og stedet er meget tydeligt endnu, men er så godt som helt dyrket. Kirkegårdsdiget var der i min drengetid. De hugne sten har man senere druknet i en skudtørvgrav for at...
Der var to gårde og et hus, der kaldtes Sønder-Kjetrup, og der ved dem har den gamle Kjetrup kirke stået, lige for østreenden af den ene gårds rolling, ja, de vil endog sige, at den stod på noget af kirkegården. Sognet og kirken fløj over med sand. Da der nu ingen beboere var til den, blev den reven ned. Stenene, både de hugne og de uhugne, er senere...
Ved Finderup i den nordlige del af Hanning sogn sees en gammel kirkegård med grundvolden af en kirke og mange sunkne lyngbegroede grave. De hugne sten af kirkens grund er først for få år siden bortsolgte. Ved kirken lå en præstegård, men præsterne ligger på kirkegården, og deres navne er glemte. Nu er Finderup en lille landsby, delt i tre afdelinger, men...
Den forrige ejer af Resenborg lod det øverste stykke af Resen kirketårn nedbryde og benyttede materialierne til at bygge et studehus af, og de hugne sten brugte han så til sæs. Men få år efter brændte hele gården, det var en straf for vanhelligelsen. Det var almindelig-bededag midt under gudstjenesten, og folk kom løbende ind i kirken og råbte: "Nu...
Øster-Hornum kirkes tårn skal have været betydelig højere, men det blev lavere, da kirken 1768 til 1771 underkastedes en hovedreparation, og de hugne sten, hvormed det var beklædt, blev for en stor del førte til Restrup og satte som grundsten i broen over gravene, hvor de endnu kan sees. Stolene i kirken blev første gang malede 1842, da de forhen blot...
