Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
Her nede i den Gård vest for Kirken boede en Mand, som hed Morten Mogensen, og der hos ham var det slemt. Hans Kone kom aldrig til nogen og lå i et Værelse oppe for sig selv. Hun var en ældre Kvinde, og der blev sagt, at der gik et sort Får hos hende, for hvem der kunde se det, og der blev også fortalt, at de havde små Poser hængende omkring i Stuerne...
Der boede en Dame på Skovsbo i Rynkeby Sogn, og hun var blind. Hun gik hver Dag ud på Marken til en Sten, der lå der ude, og bad Gud om, at hun måtte få sit Syn igjen, og så en Dag faldt hun i Søvn på Stenen der ude, men da hun vågnede, så kunde hun se. Til Tak for det oprejste hun det Krusifix, der står der. Det skulde holdes vedlige og passes. Men da...
Det var om Aftenen, vi lå begge to i Sengen, mig og Jens Kristian, så hørte a, det sang i Huggehuset. A sagde til ham: »Kan du høre, de synger?« Så sagde han nej, »du kan altid høre så meget, a kan ingen Ting høre.« Men a kunde høre, det var ikke Degnen, og a kunde heller ikke høre, hvad Salme det var. Så varede det ikke så længe, inden Jens Kristian...
Smed-Lavs i Rettestrup havde i sin Ungdom Tjeneste hos Gårdmand Mads Baskerøv i samme By. Han havde Cyprianus og kunde gjore allehånde Kunster. En af hans første Bestillinger var at kjøre i Kongerejse, og Mads formanede ham da til, når han kom hjem om Natten, at kjøre ind gjennem Porten, kaste Tømmen på Stenbroen, forlade Kj øretøj et og gå i Seng. Det...
Vor Nabo, en Gårdmand i Knudskirke, var Officer ved Bornholms Væbning og var tillige Officer hos de Underjordiske. Undertiden kunde han pludselig forsvinde. Når han gik og pløjede i Marken, kunde han binde Hestene ved Ploven og så være væk lige med ét. De stod da der, men han kom altid tilbage lige så pludselig, som han forsvandt. Min Bedstefader sad en...
Tindre-Hans måtte i den tid, han tjente hos Mads Baskeriunpe, forrette mange svære hoveriture, og når den var på en 3 mil, var den sjælden forbi før ud på natten. En aften han sådan kom hjem, stod porten på vid gab, og da han havde gjort holdt, begyndte den bekjendte grå vædder at tage skaglerne af. Hans lagde ikke straks mærke til dens arbejde, men...
En mand fra Randers kjøbte en gård i Nørre-Hald, og jeg fulgte så med ham dertil. I den gård var der noget skidteri, og det ytrede sig på forskjellige måder. Men om end skjøndt jeg ikke så noget, var jeg dog sikker på, at det var der alligevel. I vognporten kunde det lyde, som en vogn fuldt belæsset med sten blev aflæsset, idet de tog haverne af, og...
Der var et lille hus på porten ind ad Fønixborg gård, og det kunde aldrig være lugt. Hver gang de stoppede det til, blev der hul igjen. Der kom en karet kjørende der igjennem, hvor der var spændt fire heste for. Så var det også galt i kræhuset. En ko fik kalv om natten og den begyndte at brøle. Da sfæbte røgteren kalven hen i foderlåsen til om morgenen....
I en bondegård på Ballerup mark havde folkene til og fra i de mørke aftener set et svagt lysskjær inde i huggehuset, når de gik forbi døren, som gjærne stod på klem; men når de så åbnede den for at se nøjere efter, var det helt mørkt der inde. En aften, da døren stod åben, så én af dem, at det var så lyst i huggehuset, som om det kunde være månen, der...
På en gård i Vejle-egnen fik de en ny pige. Ingen turde der gå ud at malke efter klokken ti, fordi det spøgte i kostalden. Hun sagde, at hun var ikke bange, og gik da der ud efter den tid, hvorimod den anden pige, som malkede nogle af køerne, gik før og var bleven færdig. Da kom der en skikkelse gående langs ad grævningen, og hun syntes, den lignede en...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
I Søllinge var der i gammel tid en præst, hvis fader, som var præst der i forvejen,var meget slem til at spøge i præstegården, og karlene klagede for præsten over, at de ikke kunde være i huggehuset for spøgeri. En dag sagde denne da til en af karlene, at han skulde tage den tyr, der stod bag ved stalddøren, lede den ud i skoven og binde den til et træ,...
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* «Havde...
da.etk.DS_02_H_00371
Det var i foråret, som min moder hun dode i avgust måned, da vågnede a en nat og tykte, a kunde høre noget sang, men a kunde ikke rigtig blive klog på det. Så sætter a mig op i min seng og siger: «Jens Kristian, kan du hore, det synger ude i hughuset?* Han svarer: «Læg du dig blot ned, du kan al tid høre så meget.» Men han sagde ikke, om han kunde høre...
