Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Jeg fulgte på jagt med en gårdmandssøn fra As, der hed Just. Vi gik ud om eftermiddagen for at træffe harer i snedriverne, og så kom vi ud til en stor drive, der var fugen sammen med en høj kant. I læ af den sad der en mand, som også var på jagt, og hans lådne hue rækkede lige over kanten. Da Just nu ser den, så troer han naturligvis, det er en hare, der...
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
Det er ikke mange år siden de gamle koner på Als, især i Nørreherred, gik med bolletøj. De havde brede knippelsbånd om hovedet, og bindet var åbent både for- og bagfra og stod langt frem foran hovedet, De nedre hjørner på forsiden af bindet var bøjede lidt ind ad. Det sad så uden om en bundtet hue eller bolle, der kunde sees bagfra. Så var der en fusk i...
Når et barn er døbt, skal det sove sin forste søvn i kristenklæderne, og når det bliver afført disse, skal de hænges op, ellers bliver barnet lille af vækst. Katrine Glud.
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Går man vild på en vandring, skal man vende sit forklæde - manden sin trøje og dreje sig tre gange avet om, så linder man sig straks til rette. Fro Høeg-Høver.
da.etk.JAT_03_0_00327
På den her side af fjorden var kvindfolkene altid pyntede med røde ærmer og havde røde hjemmevævede bånd på deres skjorter, og rødstribede torklæder. De holdt meget af rødt og gult og pralende farver. Men nord for fjorden har jeg aldrig set rødt på kvindfolkene, det var grønt og blåt og hvidt i striberne. C. Brøgger, Ravnkilde.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Der var barsel hos Anders Byrholt i Sulsted, og jeg var budt med. Da nu folkene kom fra kirke, skulde de først have en dram og en kringle. I det samme kom konen ind fra kjøkkenet, og hun var både sodet og beskidt. Så siger manden: Vil du ikke også have en dram, hitte rnoer? Jo, det kunde a sku gjærne trænge til, for a har Satan ta' mig været oppe...
I Horsens boede i hoveritiden en mand, der for sin styrke og legemsbygning kaldes kjæmpen. Han mødto altid til hove med en slagel, og var der noget på færde med fogdens tyranni og deslige, tog han sin hue af, satte den på slagelen og stod ganske stille og kjorte rundt med den med hænderne, ligesom til et billede på, hvordan han vilde dreje med fogdens og...
Tor med sit skjæg lokker små børn ud under væg, april med sin brogede hue jager dem igjen ind i sin grue.
Når Tor kommer med sit skjæg, lokker han småbørn ud til væg, mon når han kommer med sin hue, jager han alle ind til grue. I Karlslunde siges: Agetor. V. F.
Når Tor kommer med sit skjæg, lokker han småbørn ud til væg, men når han kommer med sin hue, jager han alle ind til grue. Sandby på Láland. V. Fausbøl.
En præst blev forflyttet til et nyt embede, hvor der ingen herregårde var, hvorimod der i det gamle var mange af dem, og med disse herremænd havde pæsten sin døje. Især var der en, som boede i en gård lige ved sognevejen, der gjorde ham mange fortrædeligbeder. Hans karl flyttede med ham, og da de nu kjorte til sogne om søndagen, lagde karlen mærke til,...
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme;...
