Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Smeden i Havrum kunde vise sig to steder på én gang. En anden mand, der hed Hans, havde en mark ved siden af, og da han en dag var gået ud for at se til den, så han smeden gå der henne. Han tænker noget op, han vil sige til ham, men da han kommer der hen, er der ikke noget alligevel. Så går han noget omkring i marken, og han kan hele tiden høre ham gå og...
Knakkegårds mark i Skyum går ned til fjorden. En gang var de ved at hoste lige ovenfor Kruddal, og i den var der noget grønne, hvor folkene om eftermiddagen sad og spiste meldmad. De lod deres klæder og tejne ligge, og det blev meget sildigt, inden de tog hjem. Så skulde Jens Spillemand gå ned efter sagerne. Men da stod der et forskrækkelig langt...
da.etk.DS_05_0_02059
I Farstrup præstegård boede i sin tid en præst, som hed Bai, han besøgte tit en mand på Vor, som hed Trojel. Sædvanlig hver aften skulde ladefogden besørge markleddet åbnet, ellers blev det revet itu om natten. En aften var præsten på Vor, og inden han skulde hjem, spurgte Trojel hans karl, om han havde fået leddet lukket op. Dertil svarede han, at hvis...
Der er en gård i Dronninglund, de kalder Holtet. Manden der gik på to krykker. Så døde han, og det var, mens min moder tjente der som Høvretøs. Hun lå indenfor døren i dagligstuen, og så kunde hun både høre og se, at manden kom hver nat på hans krykker. En dag de gik og hostede der nør fra gården, da kom han også på krykkerne og gik hen til gården. Hun...
For en fem, seks år siden skulde Jens Povlsens pige op at flytte fårene en hostaften, de havde været ved at hoste den dag. Så havde de en vædder, der vilde bukke noget. Da hun kom til det første kobbel får, flyttede hun det, men da hun kom til det andet kobbel, fik hun en sortklædt kvinde at se, der stod ved siden af hende. Hun tænkte ikke på noget,...
Da den gamle pastor P. Storm i Egtved var død og lå på strå, kom svigersønnen ind i storstuen, hvor han lå, og vilde hente en bog. Så rejste liget sig op på strået og grinede ad ham, og han måtte trække sig baglænds ud af stuen, ellers havde han sprunget på ryggen af ham og knust ham. Den dag han blev jordet, og de kom hjem igjen, sad han for bordenden....
På en gårdmands mark i Saltø by ved Næstved findes et lille krat, sædvanlig kaldet Hæslet, og det har tidligere strakt sig over flere mænds marker. Her opholder en vædder sig, som kaldes Hæsle-vædder, og kan omskabe sig, som den vil. En gang vilde en person gå over en rende, som fører der igjennem, en aften sildig. På samme sted, hvor overgangstræet...
Mod kighoste. Man har brugt at drikke almindelig mælk af et vædderhorn Omtrent 1870 døde her i byen en gi. mand, til ham kom folk kjørende langvejs fra med deres børn for at få kighoste helbredet. Han brugte nogle ceremonier foruden mælkedrikningen, men dem holdt han hemmebg. Chr. Weiss.
I Tyrskind, en 4 gårde i Bræsten sogn, blev der 3 Kosakker, da de andre drog af, og de gjorde dem en hule ind i en banke, som kaldes Runkenbjærg, og de røvede og stjal og opholdt dem der en lang tid. Beboerne der omkring var så kjede af dem, som de kunde være; de vidste nok, hvor de boede, men der var ingen, der turde komme til dem, for de brugte skarpt,...
Hans Bondesen og hans fader boede i Kjærbøl i Farup sogn. Det var, den gang Kosakkerne i 1813 eller 14 lå i Ribe. Så vilde de rejse ud og tage en hest fra hver mand, og da det nu iygtedes, så flyttede folk deres heste ud til de her Bondesener, de boede uden for byen, og der troede man ikke, at Kosakkerne kom, Da de en dag kom kjørende hjem fra Ribe, kom...
Omtrent to mil nordvest for Hillerød er der en strækning imellem den store Gribskov og Arresøen, som vist oprindelig også har været en slags skov, skjøndt der på grund af det lave jordsmon stod vand over det meste, og skoven har da vel været meget lidt frodig Vandet skal dog ikke have været dybere, end at det til dels tørredes hen om sommeren, så der var...
En frue har bygget Oksliolm på Øland. Hun var enke og havde to sønner, og da de blev voksne, gjorde de fordring på at ville have godset delt imellem sig. Men det følte hun sig forurettet ved, for hun skulde da også have noget at leve af. Men de blev ved deres påstand. Så bad hun om at beholde så meget jord, som hun kunde beså i en vis tid, og så blive...
Hvor herregården Lingsholm ved Frederikshavn nu ligger, var fordum en sø, derfor er jordsmonnet op til den ene længe endnu meget blødt og gyngende, og de gamle grave måtte man kaste til, fordi bygningerne begyndte at synke. Om gårdens første anlægger fortælles, at han vandt et væddemål fra sin broder ved at blive færdig med sin gård, forend denne med...
Lidt fra Møgelhøjs torn (eller Mølhavs torn) er et kjær, der kaldes Kæmpekjæret. De har sagt, at der var en kjæmpe begravet. Den gamle mand, a tjente hos, mens a var en tøs, han sagde, at vi skulde pinede passe på, når vi gik og hostede der, at kjæmpen ikke skulde komme op og tage i nakken af os. ris.
I Havgård boede en gang en kjæmpe. Man fortæller, at han ofte fik besøg af en havfrue. Han holdt ingen folk, men udførte alt arbejde alene. Når han hostede, da red han på sin hingst og udførte arbejdet. Han lod sine kreaturer gå ude til langt ud på vinteren, og da gik de gjærne ved mosen. Når det da traf sig, at han vilde samle dem og drive dem ind, da...
A har hort vare for jærnbanen. A hørte det en dag, vi gik oppe og hostede, og vi hørte det mere som én dag. Det suste og bruste i luften fra alle fire verdenshjørner. En mand kom sønder fra en aften og vilde her til byen. «Ja, der skal nok komme jærnbane fra Ribe og nord på,» sagde ban. «Hvordan kan du vide det'?» For han havde ståetved en overkjorsel og...
Det var om hosten, og min fader, som var lærer i Øster-Assels, tilligemed en anden gik og hostede lige efter solnedgang, men det var dog ret lyst. Som de nu stod og strøg holeerne, siger den ene opbinder: « Josses, hvad er det for ild ?» De ser dem om, og alle ser de tydelig en flamme stige helt langsomt op af jorden i en mands hojde, stå et ojeblik og...
da.etk.DS_02_J_00202
I Lacletund på Vestre byes mark sees ofte om sommeren fire store lys ligesom kulmiler, men kun i frastand, i nærbeden er intet at se. Sagnet fortæller, at en fader med sine tre sonner i gammel tid der hostede korn, og medens de sad ved meldmaden, begyndte sonnerne at anmode faderen om at gjøre skifte med dem, og give enhver sin part. Da han ikke vilde,...
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
En kone i Madam har fortalt mig, at hendes fader havde kjendt en mand, der en dag gik og hostede korn i nærheden af en å, og der kom han af vanvare til at såre en hugorm. Om middagen lagde han sig til at sove, men aldrig så snart han havde lagt sig, kom en hugorm og vilde slå ham. Han skjonnede nok, at det var dens mage, han havde såret, der vilde hævne...
