Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Når brudefolk kjorer til kirken, må den ene ikke se sig tilbage, for da skal den miste sin mage og så komme til at se sig om efter en anden, inden året er omme. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
da.etk.JAT_03_0_00710
Lavst Andersen i Fjand hans kone hed Johanne, og hun fik tvillinger. Han var jo helt elendig over det, og næste morgen kom han op til hans svoger i Nissum, sognefogden Jens Kristian Korsgård, og siger, aldrig så snart han er kommen ind ad døren: Å, Gu bewåres, den søllehed dær ær skie te wås i næt. Hvad er det da? Johanne hå fåt ttiuv, hun hå...
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
Det var i hostens tid, og de skulde hoste i flere dage. Så havde de sådan en stræng avlskarl, og så får de andre denher Birte Spinkes sat bag efter ham. Hun havde netop tyndt i livet den dag, og så kiltrede hun skjorterne skikkelig op, så de kunde se, det løb langs ned ad hende. Han hostede, alt hvad han kunde, og hun fulgte snært. De andre kunde ikke...
Vi gjorde hove til Mosegård. Vi havde en dags høstet og en dags kløverslæt. Folkene hjemme vilde helst være fri for os om aftenen, og så trak vi 22 karle og 22 piger op til gården ved aftenstid. Rodemanden forte os an, og så blev vi drevne ind i et gulv og skulde forestille at sove. Men vi sov ikke. En pige snappede i et par karle og smed sig med dem....
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes Skruv-agre og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes Davrestumpen. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit...
En omrejsende tigger. Kristen Selde, kom til Jens Mogensens, hvor min fader tjente, og fik lov at blive der om natten. Samme Kristen var en underlig fyr, der havde den sære skik at gå oppe på gulvet, når lyset var slukket, helt nøgen, og klappe sig selv på kroppen, så snart de andre var i seng. Det vidste man, og det kunde være morsomt at spille ham et...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
I Asperup holder man endnu rørgilde på den dag, da rørene i en dam ved byen bliver hostede. For en snes år siden var det en stor sjældenhed at få kage til gilderne, og blev der opvartet dermed, nænnede gjæsterne ikke at fortære det på stedet, men puttede bagværket i lommen og tog det med hjem. L. Frederiksen.
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
Der var en mand i Sejt, han havde en gang en karl, og da de nu skulde ud at hoste, sa siger manden: "Nu går a, sa kommer du." Så lagde karlen sig ved enden, til manden kom igjen. Så rejste karlen sig op og siger: "Nu går a, så kommer du." Den gang karlen var ved enden, så var manden kun midtvejs. Så siger manden: "Det er mænd og Gud både den værste og...
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
Når bønderne kjørte gjødning ud på Bygholm, sa de efter at finde et højt muldskud at sætte rogen på, eller også skrabte de noget jord sammen, at den kunde syne godt. Det gjaldt jo om at få mange roger og små læs. Når de såede, så de efter at give deres heste det meste de kunde af såkornet for at blive fri for at så og så siden at hoste det. Peder Svane,...
Hovbønderne tog det gjærne meget let med hovarbejdet. I høbjærgningstiden sagde det ikke noget for at skyde en høstak ud i åen, når ladefogden ikke så det. Så var man da fri for at kjøre den hjem til gården. Det sædekorn, der blev dem leveret, kunde de godt kaste noget ned af i et hul, for at der ikke skulde blive så meget at hoste. Det blev jo dem selv,...
Hver mand havde sin ager på Lerkenfeldts mark, og den skulde han pløje, så, hoste og hjemkjøre kornet af. Dernæst skulde han også af herregårdens mødding kjøre visse læs ud på sin ager og lægge der i en markmødding. Når de var færdige, gik ladefogden om og så møddingerne efter, og fandt han da, at der var kjørt for lidt på grund af, at de havde taget foi...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
