Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Haldrup, Tvingstrup, Serritslev, Væær, Stensballe, Nebel, Blelld, Orritslev siger æ. Ås, Toftum, Søind, Brigsted, Elbæk, Åstrup, Gangsted, Grumstrup siger a i steden for. Derfor siger man æ til dem for at gjore nar ad dem. Vi siger hii, hors, grøw. piæsten. De siger hiir, grøen. hæjsten, præjsten.
da.etk.JAT_06_0_00777
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
Ved et Markskjel imellem to Mænds Ejendomme i Lund vest for Horsens gik der Spøgeri om Natten, og det var da nogle, der pløjede om Natten. De havde flyttet Skjellene, og så skulde de gå og pløje tilbage, hvad de havde taget fra Naboen. Der var ingen, der så dem, men mange hørte dem humle med Plov og Heste, og de kunde høre, at der blev råbt både »Hors«...
I Borup Bæk i Skjellet mellem Ullerup og Varnæs Sogne trækker frem og tilbage ved Nattetide et stort hvidt Hors med opblødte Hove, slæbende Manke og Hale. Det rimmer svagt og sukker dybt. Når man råber: »Jesus Kristus Kors, sikken et langt Hors«, så forsvinder det. Højskoleforstander P. Andresen, Vinding.
En hel Del Karle kom gående fra Mærkend, og så kom de til en stor Plask Vand, for det havde regnet stærkt lige før. Så skulde de jo vade over, men fik i det samme Øje på et gammelt Hors tæt ved. »Lad os tæjj den Hest at ride på,« sagde én, »så bliver vi da ikke våde.« Han satte sig op. »Å, der kan gjærne være én til . . . .« Sådan blev de ved, til de var...
I gammel Tid gik de i By med deres Bindehose om Aftenen. Så hændte det sig i Strellev, at nogle Folk kom til et Vand, der er vest for Kirken, og da kunde de godt komme over med deres Træsko på. Men da de kom tilbage, var Vandet steget, og de kunde ej komme over. De så nu et gammelt Øg, som de får at sætte sig over på ...... »Det er så langt som Strellev...
Ved Helmisbroen, der findes sydvest her for Byen, lige ved den gamle Landevej og vest for den nye Landevej, har man set en lang Hest, der har nået tværs over Vejen. Det var vel en Helhest .....»Jøsse Kristi Kors, nu har a alder set et længer Hors.« Så skiltes Hesten midt ad. Der går en Vej ind over Marken fra den gamle Landevej, og derved sad en Kone og...
Damhesten. Den slap midt over, da én sagde: »Jøsse Kristi Kås, nu har a aldrig set så langt et Hors i mine Dage.« De stod da i Vandet allesammen. Brandstrup.
Der er nogle små Høje på Rostrup Mark, der kaldes Ivers Høje. En Mand, der boede tæt ved, tog nogle Sten af én af dem og pikkede med i deres Gang og udenfor deres Uderdør. Så blev Konen sindssyg og måtte ned til den kloge Kone i Vindblæs. Hun rådede dem til at dække Højen til igjen, og da de gjorde det, kom Konen sig og er en rask gammel Kone endnu. Der...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
G.s hustru fortæller: Fra Hans Vendelraths i Velling går en mand ad vejen efter Klatnip, og mange har mødt ham. Én aften var jeg i Klatrup i oesøg, og de vilde da kjøre mig på vej hjemad. Jeg sad hos kusken, og en pige baglænds bagved. Da ser jeg én, der står ved Trehuse, og lige med ét kommer han imod os. Vi kjorte jævn godt, men ikke i trav, og den...
For en del år siden var der en præst nordost for Horsens, der en aften sagde til sin kusk, da de var ude at kjøre, om han aldrig havde hørt tale om, at der kunde kjøres med tre hjul. Jo, det havde han så tit, og at Fanden skulde tage fat, når hjulet kom af. »Det tænkte jeg nok,« sagde præsten, »og dersom du gjærne vil have det at se, så må du godt gå ned...
Hvem der har været i Boddum, vil sande og sige, at når aer bliver enten får eller hoveder henne, så er det næsten umulig at finde det, og det kommer af den forskrækkelig store hoben bakker og dale der er, så dersom de skal finde det, får det selv at komme. Det var ret en plads for eliefolk og sådan noget skidt, før der blev kristendom til, og I kan tro,...
Horsjoder (bekkasiner) har en gang været mennesker, men de er fordomt til at være fugle, fordi de har været horsjøder eller hesteplagere. Dog kan de ikke lade være med deres ondskab endnu, de vil gjærne narre øgene, som går på græs i moserne, ud i dyndet, derfor er deres sprog al tid: <Gaté-gaté-gaté-gaté (gå til)!» og så griner de bag efter omtreut...
Jeg har hørt fortælle, at Adsbøl koner skulde over at se til en barselkone i Morsbol, men da de skulde over åen mellem Adsbøl og Morsbol, var spangen væk, hvorpå de skulde gå over åen, men så var der en stor hest, som vilde bære dera over, og den var så lang, at de kunde sidde på den alle sammen. Da de kom ud midt på åen, dukkede den under med dem, og de...
da.etk.DS_02_D_00095
Imellem Roost og Logtved er et vad, og der går et langt hors. En aften kom der en hel flok unge folk fra Roost, og da de klagede over at komme over vandet, så de pludselig en hest ved siden af dem. Først sad én op, og sådan blev de ved .... red så over . . . midt i skiltes hesten, forsvandt, i det den slog en skoggerlatter op. Nissen, Ramten.
Den lange hest . . . Der var én tilbage, som ikke vilde op, og det var ham, der sagde: tjosses Kristi kors, hvilken dol lang hors.» Så stod karlene (14, 15) i is og kvadder til armhullerne. Nik. Chr.
De Stjære unge folk vilde til Store-Ring til bal. Det var om efterårstiden og et forfærdeligt vejr med regn og sne. Da de kom ned til Mårbcek-sten-bækken, kunde de ikke komme over, for alting gik over sine bredder. Så gik der et bæst løs der nede og pas te sig selv den gang gik al ting jo løs om efteråret og så satte de dem op, og de blev ved at...
