Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Lige sa mange prikker der er pa mariehønsene om hoften, ligeså mange rigsdaler vil ru gen koste. p K. yj
Der var én i Vammen, de kaldte Johan Bjøti (o: Bjørn), han var dygtig til at kurere både på mennesker og kreaturer. En gang havde en karl kjørt løbsk ned ad Bjerring bakke, og havde fået hoften af led. Så blev distriktslægen hentet, og han fik to mand til at hjælpe sig at rykke i det. Han havde spændt et reb om ham, de skulde rykke i, og karlen selv sad...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Tømrer N. Nielsens Moder her i Vejle fortæller, at hun som ung Pige fik en Plads på en Gård tæt ved Næstved. Men en anden Pige vilde have haft Pladsen, og da hun ikke fik den, så sagde Pigens Moder: Ja, det skal hun ikke få nogen Fornøjelse af. Da nu Nielsens Moder første Gang gik ud for at malke, gik hendes ene Hofte af Led, idet hun gik ind ad Døren...
Min Moder var fra Blangslev, og hendes Fader hed Anders Vejlø. Da hun var 18 År, fik hun Plads oppe ved en Mand, der hed Ole Nielsen. Det skulde være sådan en god Plads, men gale Mettes Datter vilde også have haft den, og da min Moder nu fik Pladsen, så sagde gale Mette til min Bedstefader: »Det skal hun ingen Glæde få af, det skal jeg nok sørge for.«...
Visselsbjærg i Alslev har været en stor herregård med vindebro og grave. Der var et bitte hus til nør i gården, og det var der al tid en stor hængelås for. Der inde var et kar hvælet og muret fast, og under det var noget spøgeri nedmanet. En ejer, der hed Thomsen, ryddede karret ud og brugte huset til fårehus, og så fløj spøgeriet op over marken og...
Ramløse har sit navn efter kjæmpen Rammen. Osten for byen lå en gravhøj med mange store sten. Der skulde en gang sættes en stenkiste mellem Ramløse mark og flyvesandet. Stenhuggerne fandt disse sten passende og begyndte af hugge, men de gjorde det kun i to dage. Om natten fløj porten op i den gård, hvor de lå, og en vogn kom kjørende ind. Konen troede,...
