Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var almindelig bekjendt, at der gik spøgeri i et bus her inde i byen, og folk var rædde for at komme derind ved nattetid. Det stod så og var ubeboet, og til sidst blev det solgt og revet ned. Der blev så et nyt bygget op, men troen på spøgeriet blev ved. Så en aften der var bryllup i byen, var jeg med blandt gjæsterne, og gik hjem ved 12 tiden...
En gammel kone her på Endelave lod til at interessere sig meget for mig og min familie. Når jeg kom rejsende herover, satte jeg da mit tøj ind til hende. En dag siger hun: Goddag, hr. Hoc, hvordan har De det, og hvordan lever De? Jo tak, Stine, jeg har det meget godt. I da Gud ske lov. Hvordan har så Deres familie det? A tak, jævn skidt. ...
Pastor Grønbcch her sagde en dag til hans pige: Hor, sig mig en gang, Frandsine, hvad tror du, alle disse mennesker de vil i kirken efter? Når jeg ikke var nødt til det, så kom jeg der aldrig. Det samme sagde han en gang til mig, da han spurgte mig, hvorfor jeg ikke kom i kirke. Jeg undskyldte mig med vejlængden. Men så sagde han: Ja, det er ikke det,...
Efter skik og brug opbevaredes alterklæderne i degnens klædeskab. Degnen skulde jo sørge for, at de var til stede i kirken, når dér skulde være altergang, men en dag ser han ikke så nøje efter og får fat i konens underskjørt og lagde det med det andet op på alteret. Da han nu kommer så vidt, at han skal trække præsten i klæderne, vil dether skjørt jo...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
Strand-Niels gik hen og druknede sig selv. Dat så Johannes den Døber eller den lådne Johannes, som han også kaldtes, og han tog en pram, sejlede ud til ham, slog en fangeline om halsen af ham, satte sig på toften og roede i land med Niels slæbende bag efter. I det forhør der blev holdt, gav Johannes den erklæring, at han formodede, det var et...
En ny præst, der var kommen til Endelave, gik en dag ud for at se til en syg gårdmandskone. Nå, hvordan går det, min kjære kone? siger han. A, det går ikke ret godt, hr. pastor, for det er jo dether jæjt.. Ja, siger præsten, gigt er en slem plage. Ja, der er jo to slavels, hr. pastor, siger hun igjen der henne i sengen. Er der to slags?...
To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad...
Morten Miller var arbejdsmand og havde fået sit ben knust ved at tage sten op. Så blev han alvorlig syg og fik tyfus. Distriktslægen i Horsens blev da hentet. Da han kom, havde Morten stærk feber. Hvad har han fået at spise? siger doktoren. Konen, der var en Samsinger, svarede: Han har såmænd ikke fået andet end en varm pandekage, hr. leger, og det...
da.etk.JAT_05_0_00156
Jeg fulgte på jagt med en gårdmandssøn fra As, der hed Just. Vi gik ud om eftermiddagen for at træffe harer i snedriverne, og så kom vi ud til en stor drive, der var fugen sammen med en høj kant. I læ af den sad der en mand, som også var på jagt, og hans lådne hue rækkede lige over kanten. Da Just nu ser den, så troer han naturligvis, det er en hare, der...
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
De gjorde hove her til præsten, men det var frivillig hove, for det var efter den tid, da hoveriet var afskaffet, så præsten kunde ikke tvinge dem. En skrædder, der hed Eas Mand, kom der for at pille kartofler op, men han mødte fint påklædt, med hvid vest og hvide handsker. Så gik han jo og pillede, og det blev ikke til noget. Præsten kom og så på det og...
En gang boede der i Elling en væver, som var rask til bens. Fra hans hjem til Horsens er der omtrent halvtredje mil, og dog kunde han løbe til Horsens og tilbage på tre timer og så endda forrette en del ærender. En gang han sådan skulde til Horsens, nåede han en af de Elling bønder lidt uden for Elling, som også skulde til Horsens, og han spurgte da...
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
Jeg havde en Husmand at tjene ved Navn Hans Peter Eriksen. Han skulde en Aften ned at flytte Hestene på en Udlod, der kaldtes Smedelodden, fordi den havde været Fæste til Smedekonen, men hun kunde ikke svare Afgiften af den, og så måtte jeg selv drive den. Men han trykkede sig noget ved det. »Hvad er der ved det, hvad er du bange for?« sagde jeg til ham....
Peder Udbys Kone gik omkring og tiggede Mælk, og Folk turde ikke nægte hende det, for så fik de ikke Smør. Når hun var vred på en og anden og så kunde regne ud, at de vilde komme til at færdes ad en Vej, smed hun Halmstrå der, og så kom de galt afsted. G. Hoe, Endelave. Endelave, Nim H.
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Der var en gammel Kone her på Øen, der kaldtes Pistolen, hun kunde hekse og gik for at være en klog Kone. Hun gik også omkring og rensede Folks Mælkekar, når de ikke kunde få Smør, og så hjalp det. Når hun smed et Halmstrå på Kjærnen og sagde: »Nu får I ingen Smør i Dag,« så holdt de strags op at kjærne, for så vidste de, at det nok skulde sæde, hvad hun...
Jeg havde en svensk Pige, der hed Anna. Hun blev brystsvag, og jeg lejede hende så ind hos en Nabo, hvis Kone skulde passe hende. En Dag havde han været her omme at arbejde og vilde gå hjem, men kom tilbage aldeles kridhvid i Ansigtet og fortalte, at Anna var kommen til ham på Vejen og havde slået Armene om ham. Han bad mig, om jeg ikke vilde følge med...
