Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En stråg kål (pige): smuk; kanndkler: vanter; lofter: vanter uden fingre: skra/d: ræd; æ gråand: naboerne; kandter: rask: en fåle kæjjring: stor hob. Niels Lynderup, Brejning.
Der var også en kone oppe i Hundskjær, hendes mand kaldte de Mads Ejsing, og hun var det største svin, der kunde gå på to ben. En gang de skulde til at bage, da satte hun 9 ællinger i dejnkarret, for at de skulde ælte dejen for hende. En anden gang hun kogte kål, da havde hun ikke fået gryden skyllet. Hun havde haft rottekrudvand i den før, og den gang...
Børn, børn, I træder bispen ned, gå nogle af jer bag til, sagde hr. Michel Lerche i Hovlbjærg, da en hob præster trykkedes om at komme til at kysse biskop Ocksen på hånden. H. Br.
Der er en høj ved siden af vejen fra Store-Arden til Arden station, og den kalder de Kvindehøj. Det navn har den fået af, at her skal et fruentimmer være bleven henrettet, fordi hun havde stukket ild på Store-Arden. Da hun nu var kommen af med livet, blev hun begravet oppe på højen. Men så var de bange for, at hun skulde gå igjen, de tog da et stort...
da.etk.JAH_05_0_00303
Bliver der et enligt neg til sidst, når der sættes korn sammen på ageren, kaldes dette neg enken eller enkemanden, og den karl eller pige, som det tilfalder at hente det hen til den øvrige hob, skal senere giftes med en enkemand eller enkekone. E. T. K.
Det sidste neg, kjællingen, binder alle opbinderne et bånd om, skiller det ad i rodenden, så det får to ben, og sætter det op at ride på en hob. E. T. K.
En Gang var en Jyde bleven Paven i Rom. Han hed Anders, mens han var hjemme. Hvordan det gik til, at Rygtet om hans Ophøjelse kom til Danmark, kan jeg ikke sige, men kort at fortælle, hans Moder, der levede endnu, fik det at høre, og hun havde ingen Ro, før hun kom på Vandring for at få Syn for Sagen. Hun var både gammel og fattig, men det fik ikke...
En gammel Mand fortæller: Min Fader har fortalt, at da han som Dreng var hjemme i Solbjærg, havde de en Del Unghøveder, som var bleven henne. Han og Karlen blev da sendt ud at lede efter dem. De gik langs med Søen gjennem et stort Eliekrat mellem Solbjærg og Astrup, og der så min Fader en hel Hob små Folk, som rendte omkring i dether Ellekrat. Han...
I Råby Skov ligger en stor, lang og bred Hald, hvilken de kalder Kjelds Hald. Der siges, at der en skulde haft sin Værelse under eller hos forne Hald ved Navn Kjeld Runsk, og denne Kjeld at skulle have et Runekjævle. Til denne Kjeld Runsk siges, at den, som miste Bruden ved Brudebænk, skulle gået til hannem, vænet og klaget sig storlig for sin Brud, han...
En Soldat kom hjem fra Tjenesten, og nu vilde han ud at tjene for Karl, men der var ingen, som vilde have ham. Han gik da ud i Skoven for at jage. En Dag skød han en Hjort. Ved Aftenstid kom han til et Hus og bad om Natteleje. Folkene sagde, at de havde ikke en Gang Plads til dem selv, for der gik hver Nat Spøgeri, og de rejste derfor bort hver Aften....
Sønden for denne Bakke (på Vindinge Lyng) strags derhos vises en Hob store Sten, ganske slette indentil......udi tvært over på langs ligger en stor aflang Sten, som synes at have ligget tvært over Graven på de andre Stene og kunde være nedsunken. Siges intet troligt derom, men en Hjorde skal have sovet på forne Sten og er bleven slet afsindig, det er...
Bondevedde, en vittig og mere oplyst Mand end den almindelige Hob, og som vidste mere end andre Bønder, boede i Tornved Gården (?), hvor den før omtalte Gravhøj ligger lige op til. Han var en Søn af en Havfrue og vidste altså alt, hvad de underjordiske og Troldene foretog dem, hvilket han idelig hindrede. De forfulgte ham da meget. En Juleaften kalder...
I Syd - Fyen boede en herremand, der var meget klog i den kunst, som ingen helst skulde vide besked om. Sin visdom havde han af en stor bog med røde bogstaver i; den lå i hans pult under lås og lukke. Men en søndag var han gået i kirke og havde glemt at tage nøglen af pulten. En nysgjerrig tjenestepige, der befandt sig i kammeret for at feje, mærkede...
I Sneslev, tæt ved kirken, boede i begyndelsen af dette hundredår en klokker, der var så nærig. Som andre påholdende folk samlede han også kreaturben for at sælge dem i bismervægt; det kunde endda være, men det værste var, at han, da kirkegården en gang var renset, og alt slags rivsammen var kastet ud over muren i en bunke, samlede alle de ben, der var i...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Sønden for denne bakke, straks derhos vises en hob store stene, ganske slette inden til, tæt sætte hos hverandre lig en grav eller kjælder, udi længden ungefærlig ti fødder lang, udi bredden seks fødder vid. Derfra ved den ene side haver været en udgang også flitteligen omsæt med stene, og synes, lige som den havde været tiltækt, hvilket indløb intet...
Findes en, ganske hob stene i Nørrevang ståendes ret op, kaldes Gry(de)stene, og siger de ældste i sognen, at jætterne skulle haft i sinde at ville have bygt på den sted Rinkeby og Vieby sogner udi én tilsammen. Steden udi nogen måde lader sig anse så at skulle være. rinkeby. villands.
På Bogo havde de en gang en forfærdelig hob snoge og hugorme og sådant noget kryb, men så var der en mand i Sortso på Falster, der kunde udrydde sådant noget, og ham sendte Bogøerne bud til og bad ham, om han ikke vilde komme og befri dem for det. Han rejste til Bogø og blev enig med beboerne der ovre på den måde, at han vilde tage sig på at ødelægge alt...
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
