Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hor nordenfjords kalder de det, de lægger på deres høstvogne, lang-rodsol. mon sondenfjords kalder de det skrår. En karl nordenfjords fra kom sondenfjords at tjene. Så siger manden til ham, om han kan gå ud og lægge de gamle skrav på vognen. Samme steds lå en gammel kone bestandig til sengs, og sådan en kalder de et gammelt skravl i hans hjemegn. Sa tog...
I fastetiden var kvindfolkene i min hjemegn altid klædt i sort, og pá kapperne var da ingen kniplinger, men alting var slet, det kaldtes så slet hovedtøj. I fasten holdtes heller aldrig legestue og grumme nodig gilder, der medførte støj og lystighed. Langfredag mødte alle sørgeklædte i kirken. C. Brøgger, Ravnkilde.
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
da.etk.JAH_04_0_00282
I min Hjemegn, Hvejsel, kj endte man i min Barndom (for 80 År siden) intet som helst til, at Hegsene red til Bloksbjærg, alle den Egns Hegse red den Gang til Troms Kirke i Norge. Opt. af Seminarieforst. Martin Kristensen, forhen Gjedved nu Glud. Hvejsel S., Nørvang H.
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det , så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
Afdøde Gårdejer Andreas Ravn i Sinding fortalte: Mens jeg som Soldat lå i Kjøbenhavn, stod jeg en Dag Vagt ved Stokhuset og skulde jo passe på, at Slaverne ikke deserterede fra deres Arbejdsplads. En af Slaverne i min Nærhed gav mig et hemmeligt Tegn på, at han vilde tale med mig. Ved at se nøjere på Manden kj endte jeg en berygtet Gavtyv ved Navn...
I gammel Tid har der været Sejlads fra Nakskov og helt ind til Vesterborg, så Vesterborg Sø er den sidste Levning af Vandforbindelsen. Her lå en Borg, hvor der boede Sørøvere. En anden Borg, der hed Østerborg, lå ved Maribo Sø. Øst for Vesterborg Sø lå en Vandmølle, som nu er nedlagt, men man kan dog se, hvor den har været, og Gården, som ligger der,...
Jeg har hørt et gammelt Rim fra min Hjemegn, der lyder således: Døstrup Duer, Vinum Fluer, Gasse Troild kan prygl dem olld. De tre Byer, Døstrup, Vinum og Gasse ligger i lige Retning af hinanden. Duerne og Fluerne og Troldene kunde aldrig enes. En Dag kastede en af Troldene en Sten efter Duerne i Døstrup, der vejede over 400 Pund. Den Sten faldt ned lige...
Min Fader, der var Skomager i Kolding, havde en Læredreng, der hed Klavs. Han var fra Viv, og af og til fortalte han os Børn om, hvordan det så ud der i hans Hjemegn. Sådan fortalte han også om, at der var udhugget et ophøjet Kristusbillede i en Sten på Østerenden af Koret ved Kirken. »Når vi gik forbi det,« sagde han, »så bøjede vi altid vort Hoved, og...
I min hjemegn lige nord for Århus red heksene altid til Troms kirke. Je^r har aldrig hørt de gamle tale om andre steder, hvor heksene Samledes. Højskoletorst. R. Nielsen, Særslev.
1 min hjemegn, Hvejsel, kjendte man i min barndom (for 50
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
En provst, som var en bondesøn fra Brøndum ved Hobro, kom over på Sjælland, og der havde han en anneksgård, hvor folkene var døde ud. Da skrev han til hans hjemegn, om hans broder vilde ikke komme der over og tærske avlen ud og passe det, der var i den gård. Han kom så derover, men hver eneste nat kom en mand og besøgte ham. Han spaserede op og ned ad...
En karl fra Brunmose ved Pindstrup tjente i en gård sammen med en anden karl. De holdt begge af én pige, og derover kom der tit trætte imellem dem. En dag, da de begge var ude i marken at skjære torv, kom de op at skjændes og så slås, og den ene tager sin torvespade og hugger den anden i hovedet, så han døer på stedet. Da morderen nu opdager, at han er...
En karl myrdede eu kræmmer og begravede ham på marken. Han havde nu hverken hvile eller ro på hans hjemegn, også rejste han udenlands og var borte i 20 år. Så tænkte han, at nu kunde han da rolig veude tilbage. Da han kom på hjemegnen, kom han i folge med én netop over den mark. Ligesom han kommer til pletteu, så pikker han med hans kjæp på stedet og...
Der var en karl, der var fodt i Østervelling, og han var tagen ind til Randers i hans unge dage og havde så givet sig til sos og sejlet i mangfoldige år. Endelig blev han kapteju for et skib. Så biev han en gang fordreven ved en storm og kom på helt ukjendte grænser. De kunde se land og kom også til det, og så kastede de anker. Men de kunde ikke se andet...
