Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hinandens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svøbte et forklæde om halsen af den og gav...
På Vræet blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Nytårsaften listede de dem ind at tage hinandens grød. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00379
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Ved offer-bryllupper her har brudgommen altid én og tit to ungkarleforere og én eller to brudepiger, ligesom og bruden har sit tilsvarende antal. De gar parvis med hinanden op i kirken lige bag efter brudgom og brud. Bag efter folger en fører og en brudekone for brudgommen og så en forer og brudekone for bruden. Disse er gifte folk, hvorimod hine er...
De red ring om fastelavn. Voldum var jo stanibyen eller herskabets kirkeby, og hele mandskabet, somme tider en 30 stykker, red da ned til gården, når ringen var bleven tagen, og så sang de viser der nede. Så trådte fruen hen til den, der havde taget ringen, og hængte ham en sølvske i et bånd om halsen, eller også to specier, som der var boret hul i. De...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
De gik omkring og forlangte kartepiger til at komme en bestemt dag. Så fik de også gjærne huskonerne med og fik på den måde en farlig hoben bestilt. De kom gjærne over middag, og blev da ved at sidde til kl. 3, 4 om natten. Længere hen på eftermiddagen kom karlene, de havde fået fri den eftermiddag, og så sad de ved hinanden og snakkede og sang....
På Store-Restrup, tæt ved landevejen mellem Ålborg og Nibe, skal der blandt andre strænge herrer have boet én, der fremfor andre udmærkede sig ved sin strænghed mod sine undergivne, og den, der faldt i unåde bos ham, kom på træhesten. Han skal tit have sagt til sine hovbønder: "I skal arbejde for mig om dagen og for eder selv om natten." Fra Restrup til...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
Når Ajstrupper og Kastbjærgere var sammen til hove, drillede disse hine med, at de spiste deres tørre brød. Men de svarede, at de havde dog et godt stykke rugbrød, hvorimod Kastbjærgerne sad og gnavede i deres bygkage. Karen Marie Rasmussen, Linde.
I Jens Degns gård i Vejby havde de i hans forfædres tid sådan en hammel kone, og hun driver en bitte pige på en 12, 13 år til at gå ud og gjenne hovederne, og det var endda slemt tåget. Hun turde ikke, men konen drev hende af sted. Hovederne gik jo løse og imellem hinanden den gang. Hun kom ikke hjem om morgenen, og så skulde de ud at lede, men det...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
De havde hyrde til fårene, og han havde et horn at tude i. Om efteråret var han ene, for han skulde vel fare med at holde fårene af rugen, men gjorde det jo ikke, så de gik overalt, hvor de vilde. Om foråret havde han en hjaer med. Når fårene fik lam, skulde hjorden bære dem hjem. Han havde en bitte tjaeld at svøbe hvert ind i, og sa trak han fåret med...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Gudbjærg Præst, fortalte min Farbroder følgende: Jeg var Kj øresvend for ham, og vi to havde mange Rejser sammen. Mange af dem var dog ikke længere end ind til Hesselager Præst, for de to var rigtig gode Venner, men de havde også gået den sorte Skole igjennem sammen. Om det nu aldrig blev så silde, vilde han dog...
En Mand i Havlykke, der hed Ole Hovmand, han gik en Aften i klart Måneskin hen til det Sted, hvor han tjente, og da han kom i Nærheden af en Mergelgrav, kom der fire Skikkelser og foer imod hinanden og gav sig til at slås, og så foer de tilbage igjen. Han stod stille og så på det. Sigrid Kristiansen fra Havlykke, Maribo Realskole. Østofte S., Fuglse H.
Der er et Par Gårde i Volslrup, der hedder Skjølstrup, og af dem var den ene kommen den anden for nær ved Skjellet. Nu døde Manden, og han skulde jo have det berigtiget. Så hørte de, han pløjede om Natten, og der var Sne på, så han pløjede i Sneen. De hørte en Røst, der sagde: »Her er Reb og ret Skjel, femten Furer tilbag' igjen.« Manden, der var kommen...
