Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen så, der kommer tre...
En gammel pige, der hed Else Bak, boede i en husende norden for Nørre-Gråensgård i Tørring. Naboen Lavst Gråensgård var bleven syg, og så var præsten inde at besøge ham. Han kommer da også i tanker om at ville ind og se til denher gamle pige. Da han nu kommer ind til hende, siger iian: Hvordan kan det være, jeg ser hende aldrig i Guds hus? Hun svarer:...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Mads Jyde i Sundbyøster boede i et hus indenfor Per Svendsen, og skulde kjøre gjennem hans port, men lukkede den ikke efter sig. Per Svendsen klagede til birkedommer Kramer, og Mads blev stævnet. Så kjøbte han en lækker stegegris, fik den i en pose og gik med den til birkedommeren. Ja, det er jo klart, siger han, at du har ret, lad P. Svendsen selv...
Begge sognes bedste næring er strømpobind og handel på Kjøbenhavn og andre kjøbstæder i landene. Særdeles strømpehandlere boer her i Rind sogn og andre steder her i Hammerum herred, hvilke have deres stalbrødre, bosiddendes borgere i Kjøbenhavn, til hvilke hine oversender til skibs deres indkjøbtc stromper for mange tuseud rigsdaler årlig. Rind 1765....
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
A fik i løn syv daler i penge, tolv alen lærred og et får med sin yngel fodret og græsset, et fjerdingkar hørfro sået og de træsko, a behøvede. Sådan var pigernes løn. Karlene fik ti daler, seks alen vadmel og tolv alen lærred, men ingen får gTæsset. Kirstine .kspersdatter, Hvilsted.
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Andreas Lang. der 1820-24 ejede Rybjærg, var ea meget, fin mand og gjorde nar af den gamle pastor Olivarius. fordi han ikke kunde opføre sig flot nok. Det gjorde stor opsigt, når han kom kjorende til Ringkjohing. for han havde snogepander på sit seletøj. Ea gang kom degnen Sand på Holmsland ind i samme stue som han, og teede sig så ikke ;erbødigt nok,...
Mathias Skov på Bustrup skulde have sin gård pyntet o]), og der kom også maler. Han kom en dag ind og spurgte, om han ikke vilde have et våbenmærke afmalet over døren. -Jo, siger Skov, det kunde være pænt nok. Jamen hvad skal jeg sa sa*tlo? > Hin, De kan male et studehoved, det passer bedst, for Bustrup er en rigtig studegård. Peder Hansen,...
Godsejeren overlod bonden enkelte agre af sin egen såkaldet tiendefri jord og muligen forsømte ikke selv at tage igjen mere af bondens, men heraf fulgte, at bonden angav lidet til tiende og foregav at have hostet det meste, for ikke at sige alt på den såkaldte tiendefri jord. Man fortæller derfor, at i hine forvirringens tider måtte præsten lade sig nøjo...
Ørnefjer skulde fortære gåsefjer ete , hine er hårdere, varigere og mindre undergivne fordærvelse, hvoraf de bliver tilovers, ligesom ham]) vævet af uldent synes at fortære ulden.
Efter bundedagene kommer ni kattedage, som er værre end hine. M. Møller.
Gamle mænd fortæller at have bort af deres forfædre, at årsagen, hvorfor de fik så højt hartkorn, var, at den, som hin tid bestemte hartkornet, forlangte, at de skulde give ham et kvantum voks, hvilket de vægrede dem ved og do-for lovede dem, at de skulde fá højt hartkorn, hvilket også skete. Pastor Bondo.
Troværdige mænd har fortalt mig, at det var daværende sognepræst lir. Fåborg, som foranledigede udskiftningen. Den tid lá nemlig præstegårdens jord adspredt i alle byens marker, og bver mand havde sine stykker liggende ved siden af hinanden. Hr. Fåborg troede, at hans naboer pløjede for langt ind på hans stykker. Dette og formodentlig den ubehagelighed,...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Kjeld Langkjær var i spektakel med en anden mand, og det førte til, at de skrev adskillige gange til hinanden, og det var ikke i den fineste form. Da Kjeld så havde fået et nyt skjældbrev, svarede han derpå: Sidendes og skidendes modtog jeg dit brev, jo længere jeg læste, jo bedre det drev, da der på stedet hverken fandtes græs eller løv, tog jeg brevet...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
