Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Gårde i Vesteregnen, som for hundrede år siden kun kunde holde en fire kreaturer, har nu tolv heste og 30 40 fækreaturer. En mand, der er født i en by nær ved Herning, fortæller, at han tjente på en gård der, hvor han om vinteren stod i laden den halve dag og tarsk, og om eftermiddagen kom ind at strikke strømper. Hele gårdens folk sad da og bandt til...
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
Den gang min fader kom fra Frankrig, loserede han på hjemturen ved en smed i Århus. Han lavede af deher enspænd plove, og min fader skjønnede nok, at do også kun kunde bruges til én hest. Da han kom hjem til Vadum, blev ban forlovet med en pige. der havde nogle skillinger, og blev da dømt til at have en gård i fæste og betale de skillinger i indfæste....
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
Hvem, denne bog stjæl, er en tyv, i gallen skal han lade sit liv, når han får løben al verden omkring, så skal han hænge ved Hald herreds ting. Lime. Peder Frandsen. Egen hand. Skidtfued. Skidtfued er et skjældsord. Dette var skrevet med en anden hånd bag efter.
Provst Brandt i Ulfborg-Hind herreder skrev når han mældte sin visitats: Det pålægger jeg skolelærerne, at de ved min ankomst holder dem parat til at tage imod mig på en anstændig måde, så at de erindrer, at det er deres foresatte, der kommer, og ikke opfører sig som nogle klodse, der står og gaber op imod mig med hænderne i bugserne uden så meget som...
Provst Kamph i Skive var meget magelig af sig og havde ingen lyst til at komme til Resen at præke. Han gik så en morgenrunde ud i haven at se på vejret, og når det var lidt koldt eller blæsende, så råbte han til karlen: Jens, det er ikke godt vejr i dag, tag en hest og rid op til Resen kirke og levér dem en præken". Den samme provst Kamph stod en gang...
Da havet brød igjennem 1825, skylledes nogle huse væk, og alt det sand lagde sig ind i fjorden og dannede efterhånden en pold hist og en pold her. Det var forst ribsgods, og folk tog derover med heste og vogne og slog det, hvem der kom forst. Sonder-Bork tilegnede sig det forst, men så kom det til søgsmål, og udfaldet blev, at hele herredet fik del i...
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
Eyvling-Søren blev forst arresteret i Århus, men de kunde ikke komme af sted med ham. Så sendte de ham til Randers, for der havde de den skarpe herredsfoged, der hed Y\'esenberg. Han fik ham til at bekjende. Så blev alle de folk fra den egn tilsagt at møde i Randers, og de stjålne sager blev kjørt derud, for så skulde de kjendes ved dem. Fra Peder...
Cancelliråd Holstein i Dalsgård var en dygtig forhørsdommer, som vi nu skal hore. Der kom et par mandfolk og et kvindfolk og skulde forhøres af ham, og der skulde da imidlertid holdes vagt over dem under deres ophold hos sognefogderne i Hørup, Hinge og Vinderslev, én hvert sted, for at de ikke skulde snakke sammen. Den første dag fik han ikke noget ud af...
En meget farlig tyv sad arresteret hos herredsfogden ovre i Fersier. Da beboerne her i Støvring nu frygtede, at han vilde være for mild imod tyven, sammenrottede de sig, tog derover, brod ind i arresten og tog tyven ud, hvorpå de førte ham til Støvring mark og hængte ham der op i et træ. Dette skal findes beskrevet i nogle dokumenter fra det segstende...
Toldforvalter Jahnsen fra Skanderborg havde nøje fortegnelse over alle kræmmerne i hele herredet i hans lommebog, og så vidt a kjendte krørumerne, havde han dem hveren. Ved nogle navne havde han en prik, ved andre to. En prik foran navnet betod, at kræmmeren gjemte sit kram til oster fra hans hjem, og prik bagved betod, at det var til vester. Ved én fra...
Herredsfoged B .. . . i Ringkjobing kom til sognefogden i Skjern og vilde have ham med til en auktion. Da de så var kjørt et stykke, kom de forbi en gård, hvor de kunde lugte, de brændte brændevin. Sa vilde herredsfogden ind, men sognefogden sagde, at det kunde ikke nytte. De kom dog ind, og da var tojet i gang. Kan du se, hvad der står? sagde...
Helt fra Voryod og Faster kjørte de ned til Ans efter grove varer: Fjæl, alt bygningstømmer, salt, tjære, ja endog kaffe. Det var mest Hammerum herreds vestlige del og de nærmeste sogne i Bølling herred, der gjorde den rejse. I Ans var nemlig oplagssted, for det blev sejlet derhen fra Randers. De havde til visse tider korn og smør med, som så blev sendt...
Den gamle Peder Havgård var en gang til bryllup i Voer herreds ladegård, og han har fortalt, hvordan det der gik til. Da de havde afspist, rejste forst degnen sig op, tog om halsen af præsten og kyste ham på munden med de ord: Tak for mad, hr. pastor. Derefter stillede præsten sig op til en dragkiste, og så kom alle kvindfolkene hen én efter anden,...
