Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
Da jorden ved ryttergodsets salg blev tilbudt bonderne i Tovstrup, vovede kun tre gårdmænd at kjobe, nemlig Jens Lavrsen, Niels Moller og Peder Sørensen. Ikkun den forstes skjode er endnu til stede, de tvende sidstes er bortkomne. Hele Tovstrup by kunde den gang have været kjøbt for lidt over 3000 rdl. en mærkelig forandring i tidens gang og da havde...
Mens jeg var lærer i Qrenå, var der en grumme enfoldig kjøbmand, der opnåede den værdighed at blive svensk-norsk vicekonsul. Det er jo ingen stor værdighed, men han skjønnede på det og anskaffede sig med stor bekostning en uniform og en trekantet hat. Nu vilde han have folk til at se hans storhed, og alle byens honoratiores blev indbudte til et stort...
Skaffertale ved begravelse (om ligkisten). Mit liv, o Gud, står i din hånd, når du opløser livets bånd, så endes vore dage. Nu rørte venner samle sig med vemods tårer om dit lig, men venners suk og klage dig kalder ej tilbage, så vist som Jesus Kristus lever, o. fader, i din herlighed, så vist vil og din ånd sig hæve fra jordens strid til himlens fred....
Efterfølgende historie ser noget forvirret ud, men medtages dog for visse enkeltheders skyld. Der var' en gang en præstegård, og i samme præstegård var der en prøstefrue. Hun havde ingen børn. og derfor gik hun hver løverdag aften op til alteret i kirken og bad til Vorherre om, at han vilde skjænke hende et barn. Det lagde avlskarlen mærke til, og da han...
Niels Knudsen i Farup siger, af i hans barndom var gårdene helt opmurede af vindtørrede sten, og det var en stor herlighed, hvis en og anden af og til kunde fa en tavl muret op af teglstensbroklinger. Ellers var væggene vendrede op af tykke bogestaver og ris, og så var der klinet ler der imellem. De stod sa faste, at man havde ondt ved at brække dem ned,...
Øster-Fårehus Kro, som ligger ved Landevejen mellem Flensborg og Foldingbro-Ribe, var et meget besøgt Værtshus. En Aften sildig i December, omtrent ved den Tid da Julemarkedet bliver holdt her i Åbenrå, da kom der to Jøder ind til de to Brødre, der var Ejere af Kroen, og spurgte, om de kunde ikke losere her. Dether gik nu for sig omkring ved 1820. De...
Gud, lad mig aldrig giøre det, hvormed din almagts glands og herlighed kunde mistes . . . lade de (ulæseligt) Rasmus Jensen, Stødov d. 8de Marts. Denne Bog tilhører mig med Ret og Skjel, hvo, der stjæler, han er Tyv, i Kulen skal han la sit lyv, kommer ieg efter med en Fork, så skal han knæbere som en Stork, kommer jeg efter ham med en Køll, skal han...
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
Der strandede et skib ved Vesterhavet. Det kom sejlende så stille, og folk mærkede jo nok, at det ikke sådan var rigtig fat med det. Så flyver Vesterboerne jo ned til det og skulde fange noget, som også de gjorde, for der var en stor ladning på skibet, men alle folkene var uddøde. De begyndte nu at gribe og tage, hvad der var, men der forgreb de dem på...
I en gård, de kaldte Bryrup, kom der 12 karle om juleaften og bad, om de kunde ikke få lidt at leve af. Så satte manden noget på bordet for dem, for konen gik og vai bøjtyk, og det var hende, de rejste efter. Men hun stak lige godt af op til en gård, de kaldte Harrestrup, det var snart som en herregård eller måske et kongeslot i gamle dage, og der lå...
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
Lodbjærg sogn, der nu er det mindste i hele Danmark, har forhen været så stort efter gamle folks fortælling, at der har kunnet holde syv kareter ved Lodbjærg kirke på én søndag. En af disse forsvundne herregårde hed Rotbøl, en anden Spånhave, en tredje Hundtud. Så har der også været en stor by, Skovsted, og der er endnu et sted i klitterne, som kaldes...
Sønder-Urup gård har i gammel tid været beboet af adelige familier, Munker og Krabber, haft en del jordegods og været en stor bygning med volde og grave samt haft et lidet kobberspir. Den mistede al sin herlighed, da de Svenske sidst som fjender var her i landet. Nu er den ikke anderledes end en god bondegård, og dens ejer er en bonde, som har...
ITim sogn ved Ringkjøbing ligger Timgåræ. Den har en gang været et stolt herresæde, men nu er der kun lidt tilbage af den gamle herlighed. I gamle dage lå borgen ude i et morads, der lå lidt norden for den nuværende Timgård, nu er der heller ikke morads længer, det er tid efter anden groet til og blevet fast bund, ja, enkelte steder er der dog lidt...
Der var én, der gik ud juleaften. Så kom der én til ham og siger, om han vilde ikke følge ham noo kon (noget) på vej. Det gjorde han også, og de bliver nu ved at gå et stort tag og snakker om et og andet. Han kommer så et langt stykke hen med ham, og da horer han med ét sådan musik og klokkeklang og herlighed, det var rent forskrækkeligt. Han sad noo kon...
da.etk.DS_02_G_00215
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det...
På en gård i Mårbæk i Bedsted sogn var der mange vætter. Underbostojet kom tit og lånte et og andet i huset. En gang kom der en lille mand og lånte en saks af pigen. Dagen efter var der bryllup, og hun fik lov til at se den herlighed. "Men så snart du lér, får du ikke mere at se." Næste dag vk pigen også vætterne komme og gå ned i en høj tæt ved gården....
