Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Der kom bud il bønderne fra alle herremændene her i egnen, at slaverne var brudt ud, og de kommanderede dem til at møde ved herregårdene og forsvare dem, for det hed sig. at det var herregårdene, de vilde brænde af. Nogle efterkom opfordringen* andre ikke. Til mig, som boede nær ved gården Hcjselt i Torslev, kom der bud fra manden, men jeg svarede, at...
Pastor Olrik i Ølgod spurgte børnene, hvad en kvinde er. Ingen svarede ham. Men véd I ikke det! det er et hunmenneske. En anden gang spurgte han: Hvad er en kind? Nej, det vidste de heller ikke. Han vender sig nu til en enkelt pige og siger helt bebrejdende til hende: Hvad, véd du ikke, hvad en kind er! Hun stikker i at græde. Det er et stykke...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Vi havde en præst, der hed Hammer, og han havde været i Grønland. Han fortalte selv, at han der en gang havde været så sulten, at han havde spist en rå hundehvalp. Herfra kom han til Kongerslev, og så sagde han: Det går dog fremad. I Grønland kjørte jeg med hunde, i Råbjærg med stude og i Kongerslev med heste. Han var en vældig kortenspiller, men...
Den gamle pastor Jacobsen i Pedersted skulde kaste jord på et barn på Gårslev kirkegård. Det var sunget ud af læreren i Brøndsted, som ikke var kirkesanger og altså ikke måtte synge på kirkegården,, men ban gjorde det alligevel og sang liget hen til graven. Derover blev den gamle kirkesanger Riittel i Gårslev meget fornærmet, og han gik så og skjændtes...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Her havde vi pintsegilde første og anden pintsedag. Noget nor herfra i Asdal sogn er en høj, der kaldes Hellekøj, og derpå blev om natten før pintsedag sat et ris, de tog i skoven. Pintsemorgen så vi alle etter, om det var der, og blev ikke ^kullede. Om eftermiddagen samledes de unge på den grønne slette neden for køjen, og så dandsede de. De havde en...
da.etk.JAT_04_0_00051
Min far' han ga mæ femten får, og det var sort' og hvide, og lever vi til et andet år, så får vi hundred og fire. Falleri fallera fallerallala. vor' piger er let', og vor' kal1 er trætt', Fallala fallera fallalala fallera falleralala. Og Gud velsign vor olderao'r, den yndige rosenblomm', a tænt, huu var i himmerig, da gik hun norden om. Og vi går ej fra...
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der? Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
I ældre tid var der så mange led for vejene alle vegne på Lolland. Xår vi kjorte ud, måtte vi have en dreng med, der skulde lukke led op for os. Der var led ved led. Sådan kan jeg mindes kirkeleddet og storkeleddet. Endnu er der et sted, som kaldes Storkeledshuset. Jeg har været med til som dreng at lukke led op lige herfra og til Nysted. Iver Larsen,...
Pastor H. Chr. Rørdam i Låstrup var noget vantro. En husmand, der tjente ham, havde taget et træ af størrelse som et læssetræ. Præsten savner det og spørger forst husmanden om det. Men han siger nej, han havde ikke taget det. Så giver han sig i lag med kusken, og han fragår det også. Jo, du har taget det, Jørgen. Nej, Fanden få mæ om a hår. Du...
En gang skulde der være bryllup i Estvad, og alle bryllupsfolkene var komne i kirken, men de måtte som sædvanlig vente på præsten. Så blev der sendt bud ned til ham, om han vilde ikke komme, for de ventede på ham. Jo, han skulde strags komme, men det varede endnu en stund. Så siger en mand: Da skal a, som han kunde sige, hente ham. Han går så ned i...
Det år slaverne brød ud, var der også rædsel for dem her. En lystig broder, Smed-Jakob, krøb op i kirketårnet for at holde udkik. Byen Lerdrup, som ligger en fjerdingvej herfra, kan ses fra tårnet, og da de nu råbte til ham: Kan du se noget, Jakob?" svarte han: Nej, a kan ikke se for Ma' Polds, hun står der ovre ved Lerdrup og breder sig'". Ma' Polds...
