Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
Kirsten Marie Jensdatter er nu 72 år og født den 17. juni 1830 i noget, der hedder Lottesminde i Nørre-Sncde. Faderen hed Jens Lavrsen. Hun blev gift og boede forst i et lille bus oppe i Snede og kom siden til huset ved Rørbæk sø, hvor hun har boet omtrent 50 år. Hun bar været enkekone næsten 40 år. Manden døde i 1S65. Hun var en snes år, da hun blev...
Her i V.-Vedsted siger de: Voneeer, grow, xæer, men i Hvidding siges: Vinnet, grøen, \æjr. I S.-Farup, V.-Vedsted og Egebæk siger de æ til dem selv, men ikke i Ø.-Vedsted nordre by. I den sondre by (syd for vejen), sagde de æ. Men nu siger de a i hele byen. Det selv samme med hensyn til v og hv. Karl Andreassen V.-Vedsted.
I den tid, da landet endnu ikke var udskiftet, overlod gårdmændene til småfolkene så meget land, at de kunde græsse en ko eller to, og dem havde de så med dem. De betalte ingen kjøbesum for jorden, og svarede heller ikke skatter eller afgifter, men betalte blot til byen årlig en lille sum, der kaldtes gjengift, 1 eller 2 gamle dalere. De blev betalt på...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Når godt vejr indfalder eller i højtidsdage, da er alle stole i kirken så fulde, at de har ondt nok ved at rummes. Ellers kan der magelig sættes stole over kvindestolene, når kirken skulde nogen sinde blive for liden, som den dog aldrig bliver, så længe jyske karle og piger kan få tjeneste i Ejøbenhavn eller Sjælland eller i Sonden, ti dertil flytter...
Der var en herremand inde i Salling, der var så stærk. En af hans hovbønder kom en vinterdag og forlangte noget korn af ham. for han havde intet til foden, og så befalede herremanden også en karl at ga op og male ham sa meget korn op. som han kunde bære hjem. Da han havde målt en halv tønde, siger karlen, om han kunde bære mere. Jo, han kunde godt blive...
Skåphus var forhen på 2600 tønder land, LilleNørlund i Ikast var 2200 tdr., Bygholm ved Horsens 2400 tdr. Man kan selv anstille sammenligninger med hensyn til disse ejendomme.
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
En præstegård la tæt ved kirken, og præsten havde den skik hver aften ved solens nedgang at gå op i kirken og knæle ned for alteret og bede om hans synders forladelse. Men han var en gruelig kniber overfor hans folk med hensyn til foden, hans kone derimod var ikke sådan. Alle tjenestefolkene rejste for det så nær som drengen, og der kom nye folk. De kom...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Efter at jeg har afhørt Karlene her på Skolen, er Resultatet blevet folgende med Hensyn til Blusbrændingen i Jylland: Fra Holstebro og helt ind ad Skive til samt i Søndresalling brændes der Pintseblus. Omkring Lemvig og helt til Harboøre og ind til Ulfborg brændes ligeledes kun Pintseblus. Nordenfjords brændes St. Hansblus, ligeledes i Mors og...
I ældre Tid havde Herremændene Strandret, og de røvede og plyndrede på Stranden, som de vilde. En Gang strandede et Skib ud for Karl Pølses Rettighed, og han rejste da den Dag ned til Stranden med en Del Folk, der var bevæbnede med Knipler og Sager til at slå de strandede Mennesker ihjel med. Han får da Øje på en Mand, der sad på en Bakke med et lille...
Sagnet har fortalt, at der ved Galgehus skulde findes to Guldhorn, og efter et Forløb af flere hundrede År skulde der så igjen findes et helt Guld- (eller Sølv-)service og et Guld-(Sølv-)bord og en Guldsaddel. For lange Tider siden har der på Stedet stået en Sten, og man antager, at den har haft Betydning som Mærke med Hensyn til de nedgravede Sager,...
Da Gram Lade skulde bygges, blev der gjort Akkord med en Tømmermand oppe fra Norge om det, og den blev hugget til der oppe, og så blev Tømmeret indskibet hertil. Mesteren var så sikker i sin Sag med Hensyn til alle de Stykker, der skulde til, at han sagde, der fejlede ikke så meget som en Nagle, alting var der. Det var den gale Grevinde, der lod Laden...
