Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
I Tim havde de en præst og en degn, der begge var fordrukne og stadig væk gav forargelse for menigheden. Præsten var ikke synderlig stiv i sin lærdom, men det var degnen derimod, og han undså sig ikke ved at give præsten en rettelse. Da præsten i sin tale fremdrog et bibelsted og skulde til at kapitelfæste det, gjorde han dette galt, og aldrig så snart...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg...
En gammel mand, der hed Mikkel Kratte, havde fået lov til at grave sig ind i en høj, og der boede han så. Pør havde han været en velhavende gårdmand, men det var stadig gået tilbage for ham. Han havde ord for at være meget overtroisk, og det benyttede de to sønner i gården Fælle sig af. Den ene var nemlig en stor gavtyv og kunde altid finde på spilopper....
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
Helvedes-Skrædderen var fra Midtfyen, og han kom tit herned. Hos en Gårdmand, der hed Rasmus Bo, kunde de ikke få Smør, og så hentede de Helvedes-Skrædderen. Da han nu har fået det rettet, så siger han til Manden: »Men det er ikke det værste, dine Heste er klippede.« »Det er Løgn,« sagde Rasmus Bo. »Det er sandt,« og han gjentog det tre Gange, at de...
Anders Uglkjær i Ulvborg var en klog Mand, og de hentede ham både til syge Folk, og når de ikke kunde få Smør, eller når Kreaturerne var forhegsede. Han lå gjærne der hjemme i en Stol med Benene oppe på Bordet og røg af en lille Merskumspibe. Så skulde hans Børn læse for ham af det gamle Testamente, og han vilde helst høre om Israeliternes Krigshistorie....
En Gang døde en Herremand på Trøjborg Slot, og så blev der sådan Uro på Slottet. Hver Nat fra Klokken tolv af og så et Par Timer var der sådan Uro, så ingen kunde være der. Men ingen Mennesker turde vove at undersøge den Sag, for de var jo bange. Nu var der en gammel Røgter, som havde været der i mange År, og han tænkte en hel Del over dether. Mon det...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
Min Fader fortalte om en Herredsfoged i Bræstrup, der skreg så gruelig, da han skulde dø. Han råbte, han kunde ingen Nåde få, for det han havde dømt så mange uretfærdige Domme. Præsterne trøstede ham, men han sagde: »Hvad kan det hjælpe!« Han frygtede jo for Helvedes Ild. Kirsten Marie Jensdatter, Rørbæk Sø. Ring S., Tyrsting H.
Jesus stod i Urtegård, han svedte Vand som blodige Tår', så' ned på sine fem blodige Sår, J) Skal vel være: stat værdeligen, strid mandeligen. de stod ham alle åbne for. Hvem der kan bede mig denne lille Bøn hver Morgen, hver Aften, førend han nyder det hellige Brød, skal aldrig lide Helvedes Nød. Hørt i Arnum af en Kone fra Ringkjøbing-Egnen. Pastor...
Jesus gik i sin Urtegård og så, til de syv åben Sår, for sig stod. Da opblegnedes (?) Jesus. Da talte Faderen til Sønnen: Da tordeligen tremandeligen1), Døden er uendelig og Glæden er evindelig. Hvo, denne Bøn læse kan Morgen og Aften tre Gange, før han æder af Verdsens Brød, hans Sjæl skal aldrig smage Helvedes Glød. Helvedes Port skal tillukkes, og...
228: Jesus gik ud i sin Urtegård, hans Sved svandt som blodig Tår Gud Fader og Guds Søn, han led for os forhårdelig, stod op igjen frimandelig. Døden den er endelig, Glæden er evindelig. Denne liden Bøn hvem som læse vil tre Gange om Aftenen, når de går til deres Seng, tre Gange om Morgenen, når de står af deres Seng, de skal ej fristes af...
I Helvedes Kjælen ved Næsby ved Skoven boede en Natravn. Den kom hver Aften flyvende, og da kunde vi høre det suse i Æbletræerne. Den lignede Bagsiden af en Vogn og sagde: Baw-Baw. Det var ikke rådeligt for nogen at vrænge efter den, for så kunde den slå ned på ham, og da blev han aldrig Menneske mere. Helvedes Kjæle var bundløs, og når man stak i den,...
Nedenfor Gjedbjærggård i Tøndering og til Øster for den løber der en Å, og i den Å er der et stort Høl. Der stod en jærnbeslået Pengekiste nede. Så vilde nogle Karle prøve på at gå ned og fiske den op, og det skulde jo gjøres tiende. De fik den også trukken så højt op, at de fik den i Vandskjellet. Men så kom der et Læs Hø kj ørende, som var forspændt...
Der var en gammel heks, der vilde lære en ung at ride til Troms kirke på st. Hans aften. Den gamle hun tog hendes bryggekar til hest, den unge flyede hun ovnsragen. Så gik de ud i skorstenen, og så sagde den gamle: »Nu siger vi her op og her ud og ingen steder imod.« Siden hun så kom op af skorstenen, kom hun op til Nørrehavet (Nordstrand), og så sagde...
En præst i Udby havde en kone, som var troldheks uden hans vidende. Eu dag gik præsten med sin lille datter i marken, og de kom forbi nogle plovfolk. Så siger den lille: »Fader! jeg kan få alle disse plove til at stå stille.« »Nå, kan du det, mit barn, hvordan det?« Hun tog da et stykke reb op af sin lomme, hvorpå der var slået tre knuder. Da hun løste...
På Linderumsgård var en ladefoged, som folk sagde om, at ban havde friskud. Han læste Djævelens Fadervor, når han gik i seng om aftenen, og det lød således: »A lægger mig ned at slumme, al Helvedes djævle til mig komme, så står de med mig i kamp og strid. så bliver a deres til evig tid.« En søndag står han i folkestuen og lader hans bøsse, og så siger...