Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Endnu i Midten af forrige Århundrede boede en gammel Kjælling i Løjl Kirkeby, der havde Ord for at kunne hekse, og hun kunde også påtage sig Skikkelse af en Hare. Alle gamle Kj ællinger, der var Hekse, red til Bloksbjærg St. Hans Nat på et Kosteskaft for at holde Helligaften hos gamle Erik. For at sikre sig for dem, når de rider forbi, tændtes der Bål på...
En Mand, der boede nede i Stjær Sogn ude på Marken, han var en af deher Søndagsfolk, der kan se Ligskarer og sligt. Ham og én til de kommer følgesend ad på Vejen fra Stjær og til S to reRing, og de gjær og snakker. Da de kommer et lille Stykke neden for Stjær, så siger han til Ledsageren: »Gå af Vejen.« »Å hå, a har ikke noget at gå af Vejen for,«...
I min Gammelfaders Hjem han hed Jens Holsten, for det lian som ung Karl rømmede op til Holsten for at blive fri for Kongens Tjeneste var det Skik fra gammel Tid, at de spandt ikke om Løverdag Aften, for den Aften kaldte de en Helligaften. Min Moder var hjemme den Gang, og så overtalte hun en Gang hendes Moder til at spinde den Aften, for at hun kunde...
Per Tjener i Krolgården kunde godt komme til Rette med Nissen, for han gik og padrede for ham (o: var god ved ham), men Kvindfolkene var det galt med, og dem snød han. Når de bryggede, så rev han Humlen på Gulvet, så de kunde ikke finde den, og spildte Øllet, dersom han kunde slippe efter det, og gjorde den Fortræd han kunde. Han var værst til...
I en gammel Gård i Kjøng var en Nisse. Han kom godt ud af det med Manden og hjalp ham efter bedste Evne, men så fik han også til Gjengjæld, hvad han skulde have. Der var ikke en Helligaften, uden hans Sødgrød med Smør i stod på Stænget. En Gang havde Pigen dog været skjødesløs, da hun satte Fadet op, og så var det faldet ned mellem Stængetræerne, så det...
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
Sofie Skram, der fødtes i slutningen af forrige århundrede i et skovfogedhus i Brmderup vænge har fortalt, at en Hellig-tre-kongers aften blev der uden for huset en farlig støj. De kunde høre, at fårene var slupne ud af deres rum, og lænkehunden tog svært på vej. De vilde nu have, at skovfogden skulde gå ud og se, hvad der var i vejen, men han svarede,...
Det var en helligaften - a tror, det var en stafensaften - der var nogle karle komne op i pigekammeret på Østergård, for karlene de søger jo altid pigerne. En karl var gået ned efter noget at drikke, og da så han en sort jomfru, der stod henne ved en pumpe, som vi pumpede vand af, og da han kom tilbage til lyset, blev han så syg og hvid som et lagen og...
da.etk.DS_05_0_01356
Her oppe i Sønderby i Darum er en gård, hvor der ligger et studehoved over en stalddør, og mange har set det. En gang havde de tækkemand, og han jog tækkenålen igjennem hovedet. Den anden, der syede ud for ham, sagde: "A kan ikke få den, du skal have den igjen, den cr i hovedet." - "Ja, igjennem med den og sy den fast." Da manden så det, vilde han have...
På Mørket i Gangløse sogn boede en mand, der for ti år siden tog en søster eller måske en konesøster til sig fra Kbh., fordi hun var bleven fattig. En tid efter forsvandt dette fruentimmer aldeles, og det har endnu ikke lykkedes at finde mindste spor af hende. Rygtet siger, at manden, som hun var hos, nok skulde vide, hvor hun blev af, men fra den tid...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Lige ved vejen mellem Nimtoft og Koed er en meget stor sten, der ovenpå har et indtryk, som om én har siddet på den. Den kaldes Hvilestenen. Det mærke er fremkommet således. Herremanden på Vedø havde intet foder, og hans kreaturer stod og sultede, men så var der en nisse, som havde ondt af dem, og han gik til Ryomgård efter foder og blev sådan ved flere...
