Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når malurt gror af sig selv ude på folks mark, betyder det ulykke. Mors.
En kone i Stadil havde den skik, når der kom en pige og vilde stede sig til hende, at komme ind fra kjokkenet. bede velkommen og bede pigen sætte sig ned. Så satte hun mad på bordet for hende og bad hende spise det, hun havde lyst til, men selv gik hun rask ud i kjokkenet igjen, som om hun havde travlt med sit arbejde. Ved klinken i døren havde hun...
Om klædedragfen har Kurt i Darum fortalt, at mændene gik i en kamisol, en slags kort frakke med to rader sølvknapper i. Dertil havde de korte bukser med meget brede sølvspænder, hvide strømper (både til helligt og søgnt) og sko, ligeså med sølvspænder. Til daglig brugtes naturligvis simplere dragt. De røde tophuer var i gang i tyverne. Kosten var simpel....
En mand fra Stensballe kom til kammerherren på Stensballegærd og bad om lov til at tage et træ i hans skov. hvormed han vilde istandsætte sit hus. Kammerherren sagde bestemt rej, men manden blev ved. Da han atter fik et bestemt afslag, sagde han: Ja, så kommer a til at stjæle det, for a kan ikke undvære det. Dertil svarede kammerherren: Det må han F....
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
Der var kvægpest her i egnen, og kun én ko her i byen overlevede den. Da sygdommen brod ud, havde dem i Vestergård i Hvilsted en ko, der stod færdig til at kjælve. Nu var konen jo så ræd for at miste den, og så sagde hun: A vil missel hellere have den inde i mit bryggers. Den blev så sat derind, og nu stod den der i halvandet år. Alle de andre koer...
En må hellere komme imod en sulten ulv som at se en mand arbejde i skjorteærmer i februar måned.
Pastor Pontoppidan i Hvidding havde et par brune heste, hvoraf den ene var bleven vel gammel. Så skulde han til Ribe at have den omskiftet. Men hans kone sagde: Det duer du ikke til, lad Kristen hellere gjore det". Præsten kjorte alligevel selv og fik hesten solgt til en pranger for en bagatel. Hans heste havde nu passet godt sammen, og han gik da...
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler? Præsten var nemlig en skomagersøn. Han...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
Vi har en annegsgård her i Lydum, som der en gang har været en kapellan på, og den sidste, der var der, ham kaldte de æ Troldpræst, han var jo den Sorte næsten helt over æ hånd, og han kunde naturligvis udrette mange tiDg ved hans hjælp. Så boede der en mand nede i Nørre-Lydum, der var så ualmindelig dristig og vantro, han troede hverken der var Fanden...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
Snakken gik, at de hellere vilde strande ved Tyrki end her. Når der kom folk i land, og de tykte, de ikke var rigtig døde, sagde de, at de skulde nok have et knep af deres øgse. Kapitainen på et skib sagde, at det var ham det samme, enten der blev noget reddet eller ej, for han fik ikke noget af det alligevel. Han havde jo hørt deher gamle rygter om, at...
Kristoffer Mavebrækker sad ude på kålgårdsdiget og åd pandekager otte dage før hans moder fik ham. Sådan sagde han. Han var broder til æ Store-Svin og Mette Katrine Svinekone eliler Svine-Mette Katrine. Æ Store-Svins kone hed Onde-Birret. Store-Svin hed Jens Glerup og havde en stor poge på den ene kind. Begge gik de med en stor glarkiste på ryggen,...
En meget bekjendt mestertyv på Sjælland hed Per Mikkelsen. En mand havde solgt et læs korn, og P. M. stod og så, at han fik pengene. Så fulgte han efter ham hjem og blev stående på lur uden for vinduet. Mandens lille dreng vilde have en specie at lege med, men faderen sagde nej, så vil jeg hellere give Per M. dem. Drengen stikker i at græde, og faderen...
