Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Det gik tit på, at pastor Gjolbye lod sin karl ride her op til Rønbjærg kirke for at sige, at ban ikke kom til tjeneste. De enkelte gange han kom, sagde ban kun lidt, og til sidst vilde han ikke gå på stolen, men stod i korsdøren og sagde et par ord. Til dagligbrug kom han aldrig op før klokken halvfem. En dag kom a og vilde betale miu tiende. Så gik a...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Der skulde være brudevielse, og pastor Petersen i Ørting var mødt, men ikke brudefølget. Han ventede længe, og så sagde han til degnen: Hm hm, vi må hellere kjøre hjem, der bliver ikke noget af i dag. Degnen fandt nu anledning til at ytre: Lad os dog vente et kvarter. Ja, så gjorde de det, og endelig kom toget, og de kom ind i kirken. Så blev der...
Når folkene fra Lyø tog ind til Fåborg, blev de i regelen svirende, og det gik, som det kunde, med hjemturen. I regelen kan disse folk dog klare sig, når de kommer i båden og far rorpinden i hånden. Så en aften, de tog hjem, da sad der én, der hed Per, til rors. Men det var en sær sejlads, han stillede op, for det gik ud og ind, og han forsikrede, at han...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
En aften var jeg gået til Brærågård en fjerdingvej sydost for Hoptrup, og blev der til kl. halvtolv. Manden, der hed Krag, sagde til mig, at jeg hellere måtte blive til om morgenen, fordi det regnede, og i aften, sagde han, er den hvide jomfru på spil nede i dalen tæt sydost for byen. Det lo jeg ad og gik. Men da jeg kommer ned i dalen og vil gå over...
Jeg var som dreng meget bange. Mine forældres gård lå lige tæt vesten for kirken i Øster-Lindet. Jeg havde hørt fortælle, at en præst var nedmanet i en eng lige vest for gården imellem to elletræer, og så gik han med en sti, der førte fra træerne hen om ved vor gård og op til kirkegården. En aften, jeg så kom fra Søndergården og vilde hjem, kunde jeg...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Således fortælles, at i en gård i Hårslev var brænde vinstøjet i fuld gang, da beboerne af nogle gode venner i Ganib blev underrettede om, at inkvisitionen var ankommen der og vild derfra til Hårslev. De kom da straks boghvedesåer på mæske karret for at holde dampen nede, lagde noget hø eller foder nte< æg i som en hønserede i kjedelhiillet, og da nu...
Mistanken til seddelpengene var vakt 1813, ja længe før. Det var 1812, at en mand i Hunderup skyldte en skipper på Fanø penge. Da skipperen kom og fik sine renter, siger manden: Du må hellere få pengene straks. Men det vilde skipperen ikke. Jeg vil blot have renter, summen kan godt stå. >Du skal få bådo renter og sum, sagde manden, for du skal...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Jeg giver dig af min første brudegave, -- Min skov stander ridderlig og grøn . jeg giver dig [Jens Kristian], om du vil liannem have, du elsker ham højt udi løn. Nej, tak skal du have for denne brudegave, Min skov stander .... ti der er nok en anden, jeg langt hellere vil have, jeg elsker langt højer' i løn. Således fortsættes indtil: Ja, tak skal du...
Lever af en høne og ikke af en lærk', det er smukt at se små piger i hvid' særk, de vil hellere lege end spinde, derfor er deres sider så trinde. p. Chr.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
